Som et overraskende træk skubbede Europarådets Komité for Bioetik den varme kartoffel af det mulige nye juridiske instrument om brugen af tvangsforanstaltninger i psykiatrien, som udvalget havde udarbejdet, over på Rådets øverste besluttende organ. Europa for at træffe beslutningen om det. Udvalget selv gav ikke dokumentet et grønt stempel, det vil sige, at det var inde for dets behov og overholdelse af internationale menneskerettigheder. Udvalget for Bioetik besluttede i stedet gennem en afstemning at forelægge det for Ministerudvalget. Det skete uden en endelig diskussion, som afstemningen skulle baseres på. Komiteen for Bioetik var begyndt at forberede dette mulige nye instrument, teknisk set er det en protokol til den biomedicinske konvention, i 2011. Komiteen har siden arbejdet med det på hvert eneste af dets møder i det sidste årti.
Det var oprindeligt meningen, at teksten skulle være færdig i 2013, men det blev hurtigt konstateret, at der var store juridiske komplikationer i forbindelse med det, da den er i modstrid med en international menneskerettighedskonvention ratificeret af 46 af Europarådets 47 medlemslande. Udvalget gik ikke desto mindre videre, mens det åbnede op for input fra forskellige interessenter.
Den modtog snesevis fra kvalificerede parter i en offentlig høring, såsom Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), FN's menneskerettighedsmekanisme og en række internationale organisationer for personer med psykosociale handicap. Udvalget lyttede og tillod interessenter at deltage i dets møder, og det offentliggjorde udvalgte oplysninger om arbejdet på sin hjemmeside. Men retningen i det store perspektiv ændrede sig ikke. Dette fortsatte frem til juni 2021, hvor den endelige diskussion og afstemning var planlagt.
Udsættelse af afstemningen
Udvalgets eksekutivorgan, kaldet Præsidiet forud for udvalgets møde i juni, anbefalede dog at "udsætte afstemningen om udkastet til tillægsprotokol til det 19. plenarmøde (november 2021)". Udvalgets 47 medlemmer blev præsenteret for denne anbefaling fra dets præsidium og blev uden diskussion bedt om at stemme om udsættelsen. 23 stemte for, mens et antal undlod at stemme eller stemte imod, resultatet blev, at det blev udsat. Den sidste omfattende gennemgang og diskussion, inden afstemningen om tekstens gyldighed, forventedes derfor at finde sted på mødet den 2. november.
Efter mødet i juni fremlagde sekretæren for Komitéen for Bioetik, Laurence Lwoff beslutningen om at udsætte afstemningen for dets umiddelbare øverste organ, Styrekomitéen for Menneskerettigheder. Hun nævnte i detaljer status for arbejdet i forbindelse med udkastet til protokol. I den forbindelse noterede hun sig beslutningen fra Udvalget for Bioetik om at udsætte sin afstemning om den udkast til protokol til dets næste møde i november.
Styrekomitéen for Menneskerettigheder blev også informeret om, at den rådgivende udtalelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om juridiske spørgsmål vedrørende fortolkningen af nogle bestemmelser i konventionen om biomedicin (også kendt som Oviedo-konventionen) stadig var under behandling.
Denne anmodning om en rådgivende udtalelse fra udvalget "kunne vedrøre fortolkningen af nogle bestemmelser i Oviedo-konventionen, især vedrørende ufrivillig behandling (artikel 7 i Oviedo-konventionen) og betingelserne for anvendelse af eventuelle restriktioner for udøvelsen af rettighederne og beskyttelsesbestemmelser indeholdt i denne konvention (artikel 26).
Den Europæiske Domstol er det dømmende organ, der fører tilsyn med og håndhæver den europæiske menneskerettighedskonvention. Konventionen, der er referenceteksten til konventionen om biomedicin, og især dens Artikel 5, stk. 1, litra e) som artikel 7 i Oviedo-konventionen er baseret på.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol traf i september en endelig afgørelse, som den ville ikke acceptere anmodningen om en rådgivende udtalelse forelagt af Udvalget for Bioetik, fordi de stillede spørgsmål ikke faldt ind under Domstolens kompetence. Bioetikudvalget står med dette afslag nu alene i sin holdning til at forsvare behovet for et nyt juridisk instrument om anvendelse af tvangsmidler i psykiatrien. En holdning, som FN's menneskerettighedsmekanisme klart har erklæret krænker FN's Konventionen om rettigheder for personer med handicap (CRPD).
"Ufrivillig forpligtelse af personer med handicap af sundhedsmæssige årsager er i modstrid med det absolutte forbud mod frihedsberøvelse på grundlag af funktionsnedsættelser (artikel 14, stk. 1, litra b)) og princippet om den pågældendes frie og informerede samtykke til sundhedspleje ( artikel 25).
FN's komité for rettigheder for personer med handicap, erklæring til Europarådets komité for bioetik, offentliggjort i DH-BIO/INF (2015) 20
Afgørende møde
På mødet i Komitéen for Bioetik den 2. november blev disse oplysninger ikke givet til medlemmerne. Medlemmerne fik ganske enkelt instruktioner om afstemningen og dens procedure. Det erklærede formål med afstemningen blev formuleret som en beslutning om, hvorvidt udvalget skulle "forelægge udkastet til tillægsprotokol for Ministerkomitéen med henblik på en beslutning."
De fremmødte delegationer og andre deltagere fik ikke lejlighed til at tage ordet eller diskutere den udkast til protokol før afstemningen, det var tydeligvis meningen, at der ikke skulle være nogen diskussion forud for afstemningen. Deltagerne omfattede repræsentanter for væsentlige interessenter som f.eks European Disability Forum, Mental sundhed Europaog Europæisk netværk for (tidligere) brugere og efterladte af psykiatri. Afstemningen drejede sig udelukkende om spørgsmålet, om det udkast til protokol skulle forelægges Ministerudvalget.
Medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling, fru Reina de Bruijn-Wezeman, som havde været ordfører for den parlamentariske rapport "Ending coercion in mental health: the need for a human rights-based approach" for forsamlingens udvalg for sociale anliggender, Sundhed og Bæredygtig Udvikling bad alligevel om at få lov til at afgive en udtalelse, især i lyset af hendes ekspertise, som så blev givet. Den rapport, hun havde været ordfører for, havde resulteret i en anbefaling fra den parlamentariske forsamling og en resolution, der specifikt omhandlede den sag, den udkast til protokol berørte.
Reina de Bruijn-Wezeman mindede medlemmerne af Udvalget for Bioetik, som skulle stemme om præsentationen af den udkast til protokol for Ministerudvalget, om den udkastede protokols uforenelighed med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og generelt uforeneligheden med menneskerettighedsbegrebet.
Afstemningen fandt derefter sted, og især med et betydeligt antal tekniske problemer hævdede mindst et af udvalgsmedlemmerne, at de kunne stemme to gange, nogle at deres stemme ikke blev talt af systemet, og nogle at systemet ikke genkendte dem som vælgere. Af udvalgets 47 medlemmer kunne kun 20 stemme via det elektroniske system, resten skulle stemme ved at sende en mail til sekretariatet. Det endelige resultat blev, at beslutningen blev godkendt med 28 for, 7 hverken for eller imod og 1 imod.
Efter afstemningen afgav Finland, Schweiz, Danmark og Belgien erklæringer, der forklarede, at deres afstemning udelukkende var om den proceduremæssige beslutning om at sende udkastet til Ministerudvalget og ikke angav deres lands holdning til indholdet af protokoludkastet.
Finland fremsatte et forslag til fremtidige anbefalinger om at standse tvang i psykiatrien.
Reina de Bruijn-Wezeman var overrasket over, at nogle lande sagde, at dette kun var en proceduremæssig afstemning. Hun fortalte The European Times, "Jeg ser det anderledes, at Bioetikken er ansvarlig for deres rådgivning til Ministerkomiteen. De er ansvarlige for, hvad de stemte for. Det er for nemt at sige, at det kun er en proceduremæssig afstemning, og at det nu er et politisk spørgsmål, og Ministerkomitéen skal tage stilling til tillægsprotokollen."
En mening, der er blevet delt af andre deltagere blandt organisationerne for personer med psykosociale handicap.
Sekretæren for Komitéen for Bioetik afviste på komiteens vegne at afgive en erklæring om mødet med henvisning til udvalgets formelle beslutninger, som vil blive vedtaget ved mødets afslutning og derefter offentliggjort.
Denne artikel er blevet refereret af EDF
