International Shock: A Eugenics Ghost er stadig i live og sparker rundt i Europarådet

Europarådets komité for bioetik har i de seneste år været i gang med at udarbejde et nyt juridisk instrument om brugen af ​​tvang i psykiatrien. Instrumentet er teknisk set en protokol til den biomedicinske konvention og henter sin magt fra at være en forlængelse af denne konvention. Ny forskning af originale dokumenter fra Europarådet fandt ud af, at i rødderne af opslagsværkerne, som Komitéen for Bioetik baserer protokollen på, er en tekst af et juridisk dokument, der blev oprettet for at godkende lovgivning og praksis forårsaget af Eugenics. Dette er udvalget bekendt, selv om formanden ikke har informeret alle dets medlemmer om det.

Komiteen har hidtil presset på med at færdiggøre protokollen til afstemning den 2. november 2021, samtidig med at den er klar over, at den vil bringe alle Europarådets medlemslande i en juridisk konflikt, da protokollen er i modstrid med en international menneskerettighed. konvention ratificeret af 46 af Europarådets 47 medlemslande. Udvalget for Bioetik er ikke desto mindre gået videre med at fastholde en Eugenik spøgelse i Europa og ødelægger internationale bestræbelser på at skabe universelle menneskerettigheder for alle.

Protokollen versus internationale menneskerettigheder

Udvalget for Bioetik arbejder ud fra anvisninger fra Rådets besluttende organ, Ministerkomitéen, anført i dets kommissorium. Ministerkomitéen arbejder dog på information om dette specialiserede emne, som er blevet formuleret og leveret af den bioetiske komité. Det er siden begyndelsen blevet koordineret af fru Laurence Lwoff, sekretæren for udvalget.

På den måde har Bioetisk Komité været i stand til at lægge en politisk forsvarlig linje til sit højtstående organ og verden som helhed, mens den i realiteten har arbejdet med en anden dagsorden.

Dette startede allerede inden beslutningen om faktisk at udarbejde en tillægsprotokol var blevet truffet af Ministerudvalget. I 2011 en uformel udveksling af synspunkter om den internationale menneskerettighedstraktat, den FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD), især artikel 14 – Frihed og personlig sikkerhed, blev afholdt i Komitéen for Bioetik. Udvalget overvejede, hvordan en sådan Europarådets protokol kunne være i konflikt med CRPD, især med hensyn til ufrivillig behandling og anbringelsesforanstaltninger.

Konventionen og dens generelle bemærkninger er klare. De Forenede Nationers komité for rettigheder for personer med handicap præciserede ikke desto mindre i en erklæring til Komitéen for Bioetik senere, at "ufrivillig anbringelse eller institutionalisering af alle personer med handicap, og især af personer med intellektuelle eller psykosociale handicap, herunder personer med 'psykiske lidelser ', er forbudt i international ret i henhold til artikel 14 i konventionen og udgør en vilkårlig og diskriminerende frihedsberøvelse af personer med handicap, da den udføres på grundlag af faktisk eller opfattet funktionsnedsættelse."

FN-komitéen påpegede endvidere, at deltagerstaterne skal "afskaffe politikker, lovgivningsmæssige og administrative bestemmelser, der tillader eller udfører tvangsbehandling, da det er en vedvarende overtrædelse, der findes i love om mental sundhed over hele kloden, på trods af empiriske beviser, der indikerer dets manglende effektivitet og synspunkter fra mennesker, der bruger mentale sundhedssystemer, som har oplevet dyb smerte og traumer som følge af tvangsbehandling."

Europarådets komité for bioetik vedtog som et resultat af udvekslingen af ​​synspunkter i udvalget selv en Erklæring om De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap i november 2011. Udtalelsen, selv om den tilsyneladende vedrørte CRPD, tager faktisk kun hensyn til udvalgets egen konvention og dens opslagsværk – Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det fremgår af udtalelsen, at udvalget overvejede FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, især om artikel 14, 15 og 17 var forenelige med "muligheden for under visse betingelser at udsætte en person, der har en psykisk lidelse af alvorlig karakter. til ufrivillig anbringelse eller ufrivillig behandling, som forudset i andet nationale og internationale tekster".

Sammenlignende tekst om det centrale punkt i udtalelsen fra Udvalget for Bioetik:

Erklæring om CRPD: ”Tvangsbehandling eller anbringelse kan kun begrundes ifm en psykisk lidelse af alvorlig karakter, hvis fra fravær af behandling eller placering alvorlig skade vil sandsynligvis medføre personens helbred eller til en tredjepart."

Konventionen om menneskerettigheder og biomedicin, artikel 7: "Med forbehold for beskyttende betingelser foreskrevet ved lov, herunder tilsyns-, kontrol- og appelprocedurer, kan en person, der har en psykisk lidelse af alvorlig karakter kan uden hans eller hendes samtykke kun udsættes for et indgreb, der tager sigte på at behandle hans eller hendes psykiske lidelse, hvis uden en sådan behandling, alvorlig skade vil sandsynligvis medføre hans eller hendes helbred".

Med dette på plads kunne Bioetikkomitéen gå i gang med at formulere et nyt juridisk instrument, så det ser ud til, at det ville være i overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder, som rådets medlemslande er bundet af. Udvalget fik et nyt mandat for 2012 og 2013, herunder opgaven med at udarbejde et udkast til retsakt "om beskyttelse af personer med psykiske lidelser i forbindelse med tvangsbehandling og anbringelse."

Parlamentarisk Forsamlings bekymring og henstilling om at trække protokollen tilbage

Mens dette arbejde i udvalget ikke var offentligt, blev det opdaget, og den 1. oktober 2013 fremlagde Udvalget om Sociale Anliggender, Sundhed og Bæredygtig Udvikling i Europarådets Parlamentariske Forsamling en Forslag til anbefaling relateret til udarbejdelsen af ​​dette nye retlige instrument.

Folketingets udvalg bemærkede i forslaget med henvisning til CRPD, at ”I dag er det selve princippet om tvangsanbringelse og behandling af mennesker med psykosocialt handicap, der udfordres. Forsamlingen bemærker også, at på trods af etablerede garantier, er ufrivillig anbringelse og behandling i sig selv tilbøjelige til misbrug og menneskerettighedskrænkelser, og personer, der er udsat for sådanne foranstaltninger, rapporterer overvældende negative oplevelser."

Folketingets udvalgsforslag førte til en omfattende undersøgelse af sagen, hvilket resulterede i en udvalgsbetænkning "Sagen mod et Europarådets juridiske instrument om ufrivillige foranstaltninger i psykiatrien" vedtaget i marts 2016. Ud af dette kom en Anbefaling til Ministerudvalget, der bemærker, at Den Parlamentariske Forsamling forstår de bekymringer, der fik Bioetikudvalget til at arbejde med dette spørgsmål, men også at det har "seriøs tvivl om merværdien af ​​et nyt juridisk instrument på dette område."

Forsamlingen tilføjede, at dens "hovedbekymring med hensyn til den fremtidige tillægsprotokol vedrører et endnu mere væsentligt spørgsmål: spørgsmålet om dens forenelighed med De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD)."

Forsamlingen konkluderede, at "ethvert juridisk instrument, der fastholder en forbindelse mellem ufrivillige foranstaltninger og handicap, vil være diskriminerende og således krænke CRPD. Den bemærker, at udkastet til tillægsprotokol opretholder en sådan forbindelse, da det at have en 'psykisk lidelse' udgør grundlaget for den ufrivillige behandling og anbringelse sammen med andre kriterier."

Forsamlingen sluttede af med indstillingen om, at Ministerkomitéen pålægger Bioetikudvalget at ”trække forslaget om at udarbejde en tillægsprotokol om beskyttelse af menneskerettigheder og værdighed for personer med psykiske lidelser tilbage med hensyn til tvangsanbringelse og tvangsbehandling. ”

Denne parlamentariske undersøgelse og henstilling behandlede også svar fra en offentlig høring, der havde fundet sted i 2015. Høringen havde resulteret i klare advarsler eller svar mod udkastet til tillægsprotokol fra Europarådets menneskerettighedskommissær, Den Europæiske Unions Agentur for grundlæggende rettigheder (FRA), De Forenede Nationers komité for rettigheder for personer med handicap (CRPD), FN's særlige rapportør om rettighederne for personer med handicap, FN's særlige rapportør om enhvers ret til at nyde godt af højest opnåelige standard for fysisk og mental sundhed, og en række interessenter, herunder vigtige patientforeninger.

Bioetikudvalgets svar

Retningen af ​​arbejdet med den nye protokol ændrede sig ikke væsentligt. Udvalget tillod interessenter at deltage i sine møder, og det offentliggjorde oplysninger om arbejdet på sin hjemmeside. Men retningen i det store perspektiv ændrede sig ikke.

Udvalget meddelte på sin hjemmeside, at formålet med denne nye protokol er at udvikle, for første gang i et juridisk bindende instrument, bestemmelserne i artikel 7 i konventionen om menneskerettigheder og biomedicin samt bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, litra e), i den europæiske menneskerettighedskonvention. Protokollen har til formål at fastlægge de grundlæggende garantier med hensyn til denne meget ekstraordinære mulighed for indblanding i personers ret til frihed og autonomi.

Referenceteksterne til udarbejdelsen af ​​protokollen blev tydeligt noteret som konventionen om menneskerettigheder og biomedicin og den europæiske menneskerettighedskonvention. Præamblen til tillægsprotokollen angiver det, og adskillige andre omtaler bemærker det, herunder Europarådets bioetik hjemmeside om mental sundhed, Grundlaget for arbejdet og Mål for tillægsprotokollen om beskyttelse af menneskerettigheder og værdighed for personer med psykiske lidelser.

Udvalget tilføjede endvidere et afsnit om sin webside at, "Arbejdet udføres også i lyset af De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap (se også erklæringen vedtaget af CDBI), og andre relevante retlige instrumenter vedtaget på internationalt plan." Den erklæring, der henvises til, er erklæringen om CRPD fra 2011, der var designet til at få læserne til at tro, at udvalget ville tage CRPD i betragtning, mens det faktisk fuldstændigt har forsømt det og den ånd, hvormed det skal forstås og anvendes. . Udvalget har på sin webside indtil nu fremsendt synspunktet om denne erklæring fra 2011 med den tilsyneladende hensigt at vildlede enhver berørt person, der går ind på Europarådets hjemmeside for at finde ud af, hvad det drejer sig om.

Protokollens rodsynspunkt

Opslagsværkerne til den protokol, som Bioetikudvalget arbejder med, er artikel 7 i konventionen om menneskerettigheder og biomedicin, som igen er en uddybning af artikel 5 § 1, litra e, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev udarbejdet i 1949 og 1950. I dens afsnit om retten til frihed og personsikkerhed, artikel 5, § 1, litra e), bemærkes en undtagelse for ”personer med uforstand, alkoholikere eller stofmisbrugere eller omstrejfere." Udskillelsen af ​​personer, der anses for påvirket af sådanne sociale eller personlige realiteter, eller forskelle i synspunkter, har sine rødder i udbredte diskriminerende synspunkter fra den første del af 1900-tallet.

Undtagelsen blev formuleret af repræsentant for Det Forenede Kongerige, Danmark og Sverige, ledet af briterne. Det var baseret på en bekymring for, at de dengang udarbejdede menneskerettighedstekster søgte at implementere universelle menneskerettigheder, herunder for personer med psykiske lidelser (psykosociale handicap), som var i modstrid med lovgivning og socialpolitik i disse lande. Både briterne, Danmark og Sverige var stærke fortalere for eugenik på det tidspunkt og havde implementeret sådanne principper og synspunkter i lovgivning og praksis.

Målretningen af ​​personer med "usundt sind" blev drevet af briterne, der havde vedtaget lovgivning i 1890 og yderligere specificerede med Mental Deficiency Act af 1913, at der etablerede midlerne til at adskille "mentale defekter" i asyler.

Mental Deficiency Act var blevet foreslået og skubbet af eugenikere. På højden af ​​driften af ​​den britiske Mental Deficiency Act blev 65,000 mennesker anbragt i "kolonier" eller i andre institutionelle omgivelser. I både Danmark og Sverige var der i løbet af 1930'erne vedtaget eugeniske love, der i Danmark specifikt bemyndigede frihedsberøvelse af ikke-farlige psykisk forstyrrede personer.

Det er i lyset af den udbredte accept af eugenik som en integreret del af socialpolitikken for befolkningskontrol, at man er nødt til at se indsatsen fra repræsentanterne for Det Forenede Kongerige, Danmark og Sverige i udarbejdelsen af ​​den europæiske menneskerettighedskonvention. for regeringens tilladelse til at adskille og spærre inde og fjerne fra samfundet "usunde personer, alkohol- eller stofmisbrugere og vagranter".

Det underliggende synspunkt i tillægsprotokollen til konventionen om menneskerettigheder og biomedicin er således – på trods af dens tilsyneladende hensigt om at beskytte menneskerettighederne – i virkeligheden at fastholde en diskriminerende politik, der er plettet af eugeniske principper, på trods af de faktiske ord, der anvendes. Det er ikke at fremme menneskerettigheder; faktisk er det i modstrid med det absolutte forbud mod frihedsberøvelse på grundlag af funktionsnedsættelser som fastsat af FN's Komité for Handicappedes Rettigheder.

Lad dette felt være tomt

Åh hej der Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste 15 nyheder leveret til din indbakke hver uge.

Vær den første til at vide, og fortæl os de emner, du interesserer dig for!.

Vi spam ikke! Læs vores Privatlivspolitik(*) for mere info.

Tak! Tjek nu din indbakke eller spam-mappe for at bekræfte dit abonnement.