Rådets besluttende organ har startet sin revisionsproces af en kontroversiel udformet tekst, der har til formål at beskytte menneskerettighederne og værdigheden for personer, der er udsat for tvangsforanstaltninger i psykiatrien. Teksten har dog været genstand for udbredt og konsekvent kritik, siden arbejdet med den startede for flere år siden. De Forenede Nationers menneskerettighedsmekanisme har peget på den juridiske uforenelighed med en eksisterende FN-menneskerettighedskonvention, som forbyder brugen af disse diskriminerende og potentielt krænkende og ydmygende praksisser i psykiatrien. FN's menneskerettighedseksperter har udtrykt et chok over, at Europarådet med arbejdet med dette nye juridiske instrument, der tillader brugen af denne praksis under visse betingelser, kan "vende al positive udvikling i Europa". Denne kritik er blevet styrket af røster i selve Europarådet, internationale handicap- og mentalsundhedsgrupper og mange andre.
Mårten Ehnberg, det svenske medlem af Europarådets besluttende organ, kaldte Ministerudvalget, Fortalte European Times: “Synspunkterne vedrørende udkastets forenelighed med FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap (CRPD) er naturligvis af stor betydning.”
"CRPD er det mest omfattende instrument, der beskytter rettighederne for personer med handicap. Det er også udgangspunktet for den svenske handicappolitik,” tilføjede han.
Han understregede, at Sverige er en stærk tilhænger og fortaler for fuld nydelse af menneskerettigheder for personer med handicap, herunder retten til effektivt og fuldt ud at deltage i det politiske og offentlige liv på lige fod med andre.
Forskelsbehandling på grund af handicap bør ikke forekomme
Mårten Ehnberg bemærkede, at "Forskelsbehandling på grund af handicap ikke bør forekomme nogen steder i samfundet. Sundhedspleje skal tilbydes alle ud fra behov og på lige vilkår. Der skal ydes omsorg med respekt for den enkelte patients behov. Dette gælder naturligvis også i forhold til psykiatrisk behandling.”
Hermed sætter han fingeren på det ømme sted. FN-komitéen for rettigheder for personer med handicap – FN-komitéen, der overvåger implementeringen af CRPD – udsendte under den første del af udarbejdelsen af denne mulige nye lovtekst fra Europarådet en skriftlig erklæring til Europarådet . Udvalget udtalte, at: "Udvalget vil gerne understrege, at ufrivillig anbringelse eller institutionalisering af alle personer med handicap, og især af personer med intellektuelle eller psykosociale handicap, herunder personer med ''psykiske lidelser'', er forbudt i international ret i henhold til konventionens artikel 14. , og udgør vilkårlig og diskriminerende frihedsberøvelse af personer med handicap, da den udføres på grundlag af faktisk eller opfattet funktionsnedsættelse."
For at komme i tvivl om spørgsmålet om, hvorvidt dette vedrører al tvangspsykiatrisk behandling, tilføjede FN-komitéen, "Udvalget minder om, at ufrivillig institutionalisering og tvangsbehandling, som er begrundet i terapeutisk eller medicinsk nødvendighed, ikke udgør foranstaltninger til beskyttelse af menneskerettighederne for personer med handicap, men de er en krænkelse af personer med handicaps ret til frihed og frihed. sikkerhed og deres ret til fysisk og mental integritet.”
Parlamentarisk forsamling var imod
FN står ikke alene. Hr. Mårten Ehnberg fortalte European Times at ”Europarådets arbejde med det nuværende udkast til tekst (tillægsprotokol) tidligere er blevet modarbejdet af bl.a. Europarådets parlament (PACE), som ved to lejligheder har anbefalet Ministerudvalget at trække forslaget om udarbejdelse af denne protokol tilbage, på baggrund af, at et sådant instrument ifølge PACE ville være uforeneligt med medlemslandenes menneskerettighedsforpligtelser.”
Mårten Ehnberg bemærkede hertil, at Europarådets Ministerkomité til gengæld havde udtalt, at "det yderste bør gøres for at fremme alternativer til ufrivillige foranstaltninger, men at sådanne foranstaltninger ikke desto mindre under strenge beskyttelsesbetingelser kan være berettigede i ekstraordinære situationer hvor der er risiko for alvorlig skade på den pågældendes eller andres helbred."
Hermed citerede han en udtalelse, der var blevet formuleret i 2011, og siden er blevet brugt af dem, der taler for den udformede lovtekst.
Det blev oprindeligt formuleret som led i den indledende overvejelse, om en tekst fra Europarådet, der regulerer brugen af tvangsmidler i psykiatrien, ville være nødvendig eller ej.
I denne tidlige fase af overvejelserne a Erklæring om De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap blev udarbejdet af Europarådets komité for bioetik. Selv om erklæringen tilsyneladende vedrører CRPD, tager erklæringen dog faktuelt kun hensyn til udvalgets egen konvention og dens opslagsværk - Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der henviser til dem som "internationale tekster".
Udtalelsen er blevet bemærket som temmelig vildledende. Den fastlægger, at Europarådets Komité for Bioetik overvejede De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, især om artikel 14, 15 og 17 var forenelige med "muligheden for under visse betingelser at underkaste en person, der har en psykisk lidelse af alvorlig karakter til ufrivillig anbringelse eller ufrivillig behandling, som forudset i andet nationale og internationale tekster." Udtalelsen bekræfter så dette.
Sammenlignende tekst om det centrale punkt i udtalelsen fra Komiteen for Bioetik viser dog, at den i virkeligheden ikke tager hensyn til CRPD's tekst eller ånd, men kun tekst, der er lige ud af udvalgets egen konvention:
- Europarådets komités erklæring om konventionen om rettigheder for personer med handicap: ”Tvangsbehandling eller anbringelse kan kun begrundes ifm en psykisk lidelse af alvorlig karakter, hvis fra fravær af behandling eller placering alvorlig skade vil sandsynligvis medføre personens helbred eller til en tredjepart."
- Konventionen om menneskerettigheder og biomedicin, artikel 7: "Med forbehold for beskyttende betingelser foreskrevet ved lov, herunder tilsyns-, kontrol- og appelprocedurer, kan en person, der har en psykisk lidelse af alvorlig karakter kan uden hans eller hendes samtykke kun udsættes for et indgreb, der tager sigte på at behandle hans eller hendes psykiske lidelse, hvis uden en sådan behandling, alvorlig skade vil sandsynligvis medføre hans eller hendes helbred".
Yderligere udarbejdelse af udkastet til tekst
Mårten Ehnberg sagde, at Sverige under de fortsatte forberedelser fortsat vil overvåge, at de nødvendige beskyttelsesprincipper bliver overholdt.
Han understregede, at "det er ikke acceptabelt, hvis tvangspleje bliver brugt på en måde, der betyder, at personer med handicap, herunder psykosociale handicap, diskrimineres og behandles på en uacceptabel måde."
Han tilføjede, at den svenske regering er meget engageret, både nationalt og internationalt, for yderligere at forbedre nydelsen af menneskerettighederne for personer med psykisk sygdom og handicap, herunder psykosociale handicap, samt at fremme udviklingen af frivillige, lokalsamfundsbaserede support og tjenester.
Han sluttede af med at bemærke, at den svenske regerings arbejde med rettigheder for personer med handicap vil fortsætte uformindsket.
I Finland følger regeringen også processen tæt. Det fortalte Krista Oinonen, direktør for Enheden for Menneskerettighedsdomstole og -konventioner, udenrigsministeriet. European Times, at: “Finland har gennem hele udarbejdelsesprocessen også søgt en konstruktiv dialog med civilsamfundsaktører, og regeringen holder parlamentet behørigt informeret. Regeringen har på det seneste organiseret en omfattende høringsrunde blandt en stor gruppe af relevante myndigheder, civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsaktører.”
Fru Krista Oinonen kunne ikke give et endeligt synspunkt om den mulige lovtekst, da diskussionen om tekstudkastet stadig er i gang i Finland.
