Kvinder med handicap er ofte usynlige og marginaliserede i samfundet, herunder blandt dem, der fremmer rettighederne for personer med handicap, og dem, der fremmer ligestilling mellem kønnene og fremme af kvinder, bemærkede Europarådets kommissær for menneskerettigheder, fru Dunja Mijatović, på en adresse torsdag.
Udelukkelsen af kvinder med handicap fra beslutningsrum har i lang tid forarmet vores samfund, Fru Dunja Mijatović, tilføjet. Det maskerer de grundlæggende årsager til den diskrimination, de står over for, tillader videreførelsen af skadelige stereotyper, både vedrørende køn og handicap, og fører til utallige menneskerettighedskrænkelser.
Vold mod kvinder og piger med handicap
Øget risiko for seksuel vold og overgreb er kun et aspekt blandt mange, der forhindrer handicappede kvinder og piger i at nyde en bred vifte af menneskerettigheder på lige fod med andre. I lang tid forblev handicappede kvinder, som udgør en anslået femtedel af verdens kvinder, usynlige, både på grund af deres køn og deres handicap.
Denne usynlighed forklarer de statistiske beviser for, at de er i en dårligt stillet stilling sammenlignet med både kvinder uden handicap og mænd med handicap. Desværre bliver beskyttelsen af deres menneskerettigheder ikke givet den nødvendige opmærksomhed fra alle politiske beslutningstagere og institutioner, bemærkede fru Dunja Mijatović. Hensyn til kvinders rettigheder er ofte udelukket fra handicaprelaterede love, mens ligestillingslovgivningen ofte undlader at inkorporere en handicapdimension.
Denne situation er anerkendt i FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap (CRPD), ratificeret af alle Europarådets medlemslande undtagen ét (Liechtenstein). Denne konvention dedikerer specifikt en artikel til kvinder med handicap (artikel 6), som fastlægger staternes forpligtelse til at anerkende, at kvinder og piger med handicap er genstand for multipel forskelsbehandling og til at træffe foranstaltninger til at opveje denne forskelsbehandling, samt at sikre den fulde udvikling, fremskridt og styrkelse af kvinder.
I sin generel kommentar i artikel 6 beskriver CRPD's traktatorgan de mange måder, hvorpå kvinder med handicap specifikt forhindres i at nyde deres menneskerettigheder beskyttet i henhold til forskellige artikler i FN-konventionen. Mange af disse overvejelser gælder også for de rettigheder, der er nedfældet under Europæiske menneskerettighedskonvention.
Ud over former for kønsbaseret vold, der rammer alle kvinder og piger, omfatter handicapspecifikke former for vold, der udøves mod kvinder og piger med handicap, blandt andet: tilbagetrækning af den nødvendige støtte til at leve selvstændigt, kommunikere eller bevæge sig rundt, for eksempel ved at fjerne eller kontrollere adgangen til vitale kommunikationshjælpemidler (såsom høreapparater) eller nægte at hjælpe med kommunikation; fjernelse af tilgængelighedsanordninger og funktioner, såsom kørestole eller ramper; samt plejepersonales afvisning af at hjælpe med daglige aktiviteter, såsom badning, påklædning, spisning og menstruationsbehandling. Andre handicapspecifikke former for vold kan omfatte skade på hjælpedyr og mobning, verbale overgreb og latterliggørelse på grund af handicap.
Kvinder med handicap bliver også for ofte udsat for seksuel vold, herunder meget ofte i institutioner. Fru Dunja Mijatović udtalte: "Som jeg fremhævede ved mange lejligheder, er institutionelle rammer grobund for vold og misbrug, herunder seksuel vold, på grund af forskellige faktorer såsom geografisk isolation, magtasymmetrier og ofrenes umulighed at søge og få hjælp udefra, som alle bidrager til straffrihed for gerningsmændene."
Hun tilføjede: "Dette involverer både interpersonel vold, men også ofte strukturelle og institutionelle former for vold. Personlige historier om kvinder, fx med udviklingshæmning, der bor eller overlevede at bo på institutioner afslører de mange måder, hvorpå vold og overgreb mod dem kan normaliseres og blive strukturelle.”
Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder for kvinder og piger med handicap
En særlig form for vold, der specifikt er rettet mod kvinder og piger med handicap, vedrører ufrivillig sterilisation, prævention og abort samt andre medicinske procedurer, der udføres uden de pågældende kvinders frie og informerede samtykke, på trods af at sådanne handlinger specifikt er forbudt i henhold til Rådet af Europakonventionen om vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbul
konventionen) og CRPD.
Dette spørgsmål er tæt forbundet med spørgsmålet om retsevne (downloade), en rettighed, der er nedfældet i artikel 12 i CRPD og oftere nægtet kvinder med handicap end mænd med handicap, udtalte fru Dunja Mijatović. Hun tilføjede, at retten til fysisk integritet for kvinder med handicap, især intellektuelle og psykosociale handicaps, ofte krænkes som følge af substitueret beslutningstagning, hvor en udpeget værge eller en dommer er bemyndiget til at tage livsændrende beslutninger, angiveligt i kvindens "bedste interesse" og mod hendes vilje og præferencer.
Sådanne praksisser er almindelige rundt omkring i Europa, som det kan ses i adskillige afsluttende bemærkninger fra CRPD-udvalget og rapporter fra overvågningsorganet for Istanbul-konventionen (GREVIO), f.eks. Belgien, Fransk vin, Serbien og Spanien.
Det er chokerende, at lovgivningen i mange europæiske lande tillader tvangssterilisation, prævention og abort i betragtning af, at disse praksisser klart er baseret på eugeniske antagelser om værdien af handicappede personers liv eller stereotyper om handicappedes evne til at være mødre. , sagde fru Dunja Mijatović.
Det er beklageligt, at stater stadig indfører en sådan lovgivning, som f.eks Holland hvor en lov indført i 2020 giver mulighed for tvungen prævention, som fastholder denne diskrimination og sådanne stereotyper.
Hun opfordrede derfor alle medlemslande til at følge eksemplet med Spanien, som efter anbefalingerne fra GREVIO og CRPD-udvalget og efter omfattende konsultationer afskaffede tvangssterilisering, selv med forudgående godkendelse af en dommer, i 2020.
Hun konkluderede, at hun lægger stor vægt på medlemslandenes pligt til at sikre fuld nydelse af kvinder og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder.
Kvinder med handicap i nødsituationer og konfliktsituationer
Et andet problemområde, som desværre er blevet endnu mere presserende i Europa, er inddragelsen af kvinder med handicap i reaktioner på nødsituationer og konfliktsituationer.
Mens krigen i Ukraine raser, og Europa er vidne til udfoldelsen af en humanitær katastrofe, skal medlemslandene gøre deres yderste for at sikre, at humanitær støtte også når ud til kvinder og piger med handicap, som står over for yderligere barrierer, herunder dem, der påvirker kommunikation og mobilitet, i en situation, hvor deres støttenetværk er forstyrret, og den tilgængelighedsinfrastruktur, de er afhængige af, bliver ved at blive ødelagt, sagde fru Dunja Mijatović.
Hun opfordrede de medlemsstater, der er vært for de handicappede kvinder og piger, der flygtede fra Ukraine, til at være særligt opmærksomme på deres behov og undgå sekundær viktimisering, f.eks. på grund af utilgængelige modtagefaciliteter, som yderligere kan øge risikoen for vold og misbrug.
Deltagelse og inklusion af kvinder og piger med handicap
Diskrimination af kvinder med handicap er et gennemgående problem, som ikke er begrænset til de ovenfor nævnte problemer.
Menneskerettighedskommissæren påpegede, at vejen frem som på alle områder vedrørende handicap skal involvere fuld deltagelse og inddragelse af handicappede kvinder og piger i politik og beslutningstagningsmekanismer og lovgivning, der berører kvinder og personer med handicap, i overensstemmelse med med princippet om "Intet om os uden os". Medlemsstaterne er nødt til at gøre mange fremskridt i denne henseende og gå videre end tokenistiske gestus, som ikke ledsages af langsigtet budgettering og planlægning.
Hun ser også afinstitutionalisering og reformer af retlig kapacitet for at fjerne alle former for substitueret beslutningstagning som afgørende for at forbedre situationen for kvinder med handicap og så meget desto mere grund til at behandle disse spørgsmål som en absolut prioritet.
Hun konkluderede, at det er på høje tid at sætte en stopper for denne situation og forpligte sig til at vende udelukkelsen af kvinder og piger med handicap. Det første skridt i denne retning må være anerkendelsen af den uudnyttede styrke og robusthed hos kvinder og piger med handicap, så de selv kan gå foran.
