Hedebølger uden fortilfælde - som set i år - er den største direkte klimarelaterede sundhedstrussel mod Europas befolkning. Hedebølger tegner sig allerede for adskillige dødsfald og sygdomme. Denne byrde forventes at stige uden flere klimatilpasnings- og afbødningsforanstaltninger. Handlingsplaner for varme og sundhed, grønnere byområder, bedre bygningsdesign og tilpasning af arbejdstider kan bidrage til bedre at beskytte de mest udsatte grupper i samfundet, ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der er offentliggjort i dag.
Mens behovet for at adressere klimaændringernes indvirkning på menneskers sundhed er i stigende grad anerkendt, er tiden nu inde til at gå fra planlægning til handling og til at forbedre bevidstheden blandt folkesundheds- og sundhedspersonale for at gøre Europas befolkning mere modstandsdygtig, ifølge EEA-rapporten.Klimaændringer som en trussel mod sundhed og velvære i Europa: fokus på varme og infektionssygdomme. '
EEA-rapporten fokuserer på virkningen høje temperaturer har på befolkningen, hvilket fører til det største antal dødsfald forbundet med naturkatastrofer i Europa. På grund af klimaændringer forventes disse dødsfald at stige betydeligt, medmindre der træffes tilpasningsforanstaltninger. Klimafølsomme infektionssygdomme — endnu en ny trussel — forventes at sprede sig yderligere nordpå og forårsage en højere sygdomsbyrde i Europa. Rapporten trækker på viden udviklet til Det Europæiske Klima- og sundhedsobservatorium, som giver adgang til en bred vifte af relevante data, værktøjer, publikationer og andre ressourcer, der informerer om klimaændringernes indvirkning på menneskers sundhed.
Handling for at beskytte udsatte grupper til hedebølger
Stadig hyppigere, lange og intense hedebølger i kombination med en aldrende befolkning og voksende urbanisering betyde, at mere sårbare befolkningsgrupper udsættes for høje temperaturer, især i Syd- og Centraleuropa. Placeringen af mange skoler og hospitaler i områder, der oplever den urbane varmeø-effekt, hvilket yderligere forværrer høje temperaturer, kræver en hurtig tilpasning af disse faciliteter. Temperaturstigningerne påvirker også arbejdsmiljø og sikkerhed, hvilket resulterer i et gennemsnitligt årligt tab på 16 timer pr. arbejder i stærkt udsatte sektorer, med de største tab i Sydeuropa.
For at reducere sundhedspåvirkningerne af varme kræver det implementering af en bred vifte af løsninger, herunder effektive varmesundhedshandlingsplaner, skabelse af flere grønne og skyggefulde områder i byer, passende bygningsdesign og -konstruktion og tilpasning af arbejdstider og -forhold, så folk er mindre udsatte.
Klimaforhold, der er mere imødekommende over for infektionssygdomme
Skiftende klimaforhold bliver mere velegnede til opkomst og overførsel af klimafølsomme infektionssygdomme som f.eks. malaria, dengue feber or West Nile-feber, hvilket også øger risikoen for overførsel til tidligere upåvirkede områder i Europa, som f.eks. nordlige regioner. Den forventede forlængelse af transmissionssæsonen og bredere udbredelse af myggearter, der fungerer som bærere af malaria og dengue, kombineret med det stigende antal rejse-importerede sygdomstilfælde, øger sandsynligheden for lokale udbrud.
Folk, der arbejder i landbrug, skovbrug eller beredskabstjenester, kan have større risiko for at få en af disse sygdomme, mens ældre, små børn og dem med nedsat immunforsvar kan lide mere, hvis de får en sygdom.
Varmende havvand er også i stigende grad egnede til de farlige Vibrio bakterier fundet i fisk og skaldyr, især langs Østersøens kystlinje. Eksponering for bakterierne kan forårsage alvorlig sygdom. Effektiv overvågning af arter, der bærer eller overfører disse sygdomme, og sygdomsovervågning vil hjælpe med udviklingen af tidlige advarsler og bedre målrettet kontrol med bærearter eller vaccination.
Forebyggelse, koordinering er afgørende
Overvågning og overvågning af klimarelaterede trusler er en effektiv foranstaltning og den oftest nævnt i nationale sundheds- eller klimatilpasningsstrategier. Det er væsentligt at udvikle tidlige advarsler: Hurtige, velorganiserede og effektive handlinger som en del af varmesundhedshandlingsplaner og tilvejebringelse af passende information til offentligheden kan reducere risikoen for sygdomsoverførsel.
På lokalt plan er sundheds- og socialudbyderes engagement i planlægning af tilpasning til klimaændringer fortsat lavt i hele Europa. Tilpasning til de eksisterende og nye sundhedstrusler som følge af klimaændringer kræver bedre beredskab i sundhedssektoren gennem øget bevidsthed, forbedring af viden og øget engagement hos folkesundheds- og sundhedspersonale, siger EEA-rapporten. Det vil også hjælpe at forbedre sundhedsfaciliteternes modstandsdygtighed over for ekstremt vejr og sikre, at sundhedssystemerne har kapacitet til at reagere på øget efterspørgsel efter patientpleje eller diagnostik.
