I løbet af de sidste to årtier er efterspørgslen og udbuddet af illegale stoffer steget dramatisk, hvilket fremgår af de enorme mængder beslaglagt i 2020 ifølge European Drug Report: 739 tons cannabis, 213 tons kokain, 21.2 tons amfetamin, 5.1 tons heroin, 2.2 tons metamfetamin, 1 ton MDMA (ecstasy). Blandt de ulovlige stoffer findes ikke kun de traditionelle, men også blandinger af ulovlige stoffer, forfalskning med andre kemikalier, nysyntetiserede stoffer (som NPS: New Psychoactive Substances: 5.1 tons beslaglagt) udviklet i hemmelige laboratorier, og endelig misbrug og misbrug af receptpligtig medicin.
De unge generationer, på jagt efter spænding, oplevelser og til rekreative formål, har i dag let adgang til en lang række af disse illegale psykofarmaka via forhandlere, butikker og også på nettet (mørketet). For at imødegå mangfoldigheden af misbrug og den reelle fare, de udgør for unge forbrugere, er allerede nævnt i UNGASS-resolutionen april 2016 A/S-30/L.1 Final Document i Forebyggelse af Medicin Misbrug, afsnit (a) til:
"Træf effektive og praktiske primære forebyggelsesforanstaltninger, der beskytter mennesker, især børn og unge, mod påbegyndelse af stofbrug ved at give dem nøjagtige oplysninger om risici for stofmisbrug, ved at fremme færdigheder og muligheder for at vælge sund livsstil og udvikle støttende forældreskab og sund sociale miljøer og ved at sikre lige adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse.”
Omkring seks år senere ved at lytte, på tværs EuropaFor forældrene, børnene og endda lærerne selv er der ingen eller kun små fremskridt på dette område på trods af dets afgørende sundhedsmæssige, sociale og økonomiske betydning.
Tværtimod nægter nogle regeringer at se de tidligere menneskelige skader forårsaget af de mest brugte psykoaktive stoffer under lobbyisters og virksomheders pres eller synke ned i korruption eller af skjulte egeninteresser: alkohol og i stigende grad af cannabis. I løbet af de sidste årtier har vi været vidne til et reelt pres for at afkriminalisere eller legalisere brugen af stoffet cannabis. Efter langvarige undersøgelser og debatter af eksperter fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og FN's Kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC), resulterede dette i december 2020, afklassificeringen af cannabis i 1961-konventionen om narkotiske stoffer fra skema IV (stoffer, der har "særligt farlige egenskaber" så under de strengeste kontrolforanstaltninger som for opioider og heroin) til skema I (kun tilgængelig til medicinske og forskningsmæssige formål). Stadig klar over at " dårligt regulerede medicinske cannabisprogrammer kunne øge den 'rekreative brug' af stoffet, mens de mindsker offentlighedens bekymring over dets skadelige virkninger. (Nyheder FN, 2020)
Baseret på Eurostats statistikker 2020 bor 447.3 millioner mennesker i Europa og der er 73.6 millioner unge i alderen 15-29 år.
I 2019 indtog én ud af tolv personer alkohol på daglig basis for 15-årige og derover, og én ud af fem af disse forbrugere har hver måned en episode med voldsomt drikkeri (mere end 60 g ren ethanol ved en enkelt lejlighed).
Gennemsnittet af alkoholforbrug er 10 liter ren alkohol pr. voksen (2018), og det er ansvarligt for omkring 255,000 til 290,000 dødsfald hvert år (World Health Organization, 2019). Andelen af 15-årige, der melder om beruselse, er faldet hos de fleste EU lande mellem 1998 og 2018 fra 41 % til 24 % for drenge og 29 % til 20 % for piger.
EONN rapporterer, at prævalensen for cannabisbrug blandt unge (15-34 årige) er 15.5 %. I 2020 bruger 46 % af de europæiske cannabisbrugere det dagligt, og 21 % bruger det mellem to og seks dage om ugen.
86,600 cannabisbrugere kom i behandling sidste år, hvor henvisningskilden var: selvhenviste (42 %), fra strafferetsplejen (28 %) og sundhedsvæsenet (22 %).
Den overordnede ulovlige handel med stoffer er forbundet med vold, korruption af advokater og embedsmænd, kidnapninger, intimidering og drab, som i juli 2021 det narkotikarelaterede skyderi til døde af en hollandsk journalist, der afslørede narkobaronerne. Også den nuværende stigende tendens til handel i åbne områder kompromitterer nabolagets sikkerhed.
"Handelen med illegale stoffer dominerer fortsat alvorlig og organiseret kriminalitet i EU, og næsten 40 % af de kriminelle netværk, der opererer på internationalt plan, rapporteret til Europol, er aktive i narkotikahandel. At bekæmpe denne ulovlige handel er en nøgleprioritet for Europol og EU." udtalte Europols administrerende direktør (2022).
Det ulovlige stof er et stort erhvervsmarked med en indkomst på mindst 30 milliarder euro om året (EMCDDA & Europol 2019). Dette er en hovedindtægtskilde for EU's organiserede kriminelle grupper. Det ulovlige stofbrug har også skadelige virkninger på lokalsamfundene på grund af: afhængighed og skyderum, behandlinger, infektionssygdomme, dødsfald (8,300 overdoser) med en social omkostning, der repræsenterer op til 2 % af et lands bruttonationalprodukt (BNP) .
Brugen af psykoaktive stoffer var velbevist efter den neolitiske revolution i 10,000 f.Kr. med bosættelse og udvikling af landbrug og ritualer. Således blev brugen af cannabisplanter fundet i 8,100 f.Kr. i Asien; alkoholen, der produceres ved naturlig gærgæring af sukker fra frugt, grøntsager og korn, bruges også af nogle dyr. Den tidligste menneskeskabte alkohol kommer fra 7,000 f.Kr. i Kina, derefter i Kaukasus (6,000 f.Kr.), efterfulgt af sumerere (3,000 f.Kr. med øl) og aztekere (pulque). Det kokain blev allerede brugt i 6,000 f.Kr. og opium i 5,700 f.Kr., og mange flere slags grøntsager efter dem. Dette var den menneskelige migration, der begyndte at sprede opdagelsen og derefter brugen af disse stoffer.
I 2,700 f.Kr. i Kina skrev kejser Shen Nung et kompendium af lægeplanter, der beskrev 365 medicin, og mange er stadig i brug i dag. De første forskrifter optræder i 2,600 f.Kr. i sumerisk kileskrift på lertavler. Dette er også tidspunktet, hvor den første apoteker butikker fandtes i Bagdad, der hovedsagelig leverede planter, bistod præsterne og lægerne med deres behov med hensyn til patientpleje. I Indien starter så langt som 2,000 f.Kr. grundteksten i den traditionelle Ayurveda (livsvidenskab) har en holistisk tilgang. Den beskrev omkring 700 lægeplanter og mere end 1,000 sygdomme, der kan behandles effektivt. Senere i det gamle Egypten i 1,500 f.Kr Ebers papyrus nævnt ikke mindre end 700 forskellige plantearter, der bruges til helbredelse. I det gamle Grækenland, Hippokrates (460-370 f.Kr.), udviklede en mere rationel medicin og beskrev omkring 300 lægeplanter og testamenterede til lægernes efterkommere hans berømte Ed.
I mellemtiden blev der i Kina fra 168 f.Kr. fundet lister over recepter, og i det første århundrede e.Kr. blev der under Han-dynastiet udarbejdet en 'guddommelig' urtemanual. Galen (129-201 e.Kr.), en græsk anatom tilhænger af Asclepius (den helbredende kunsts Gud), skabte Theriac: en urteopskrift med omkring 60 ingredienser. Lægen og botanikeren Dioscorides (ca. 30-90 e.Kr.) skrev De materia medica, en meget brugt encyklopædi om urtemedicin, der senere blev udviklet i løbet af det 8. til 14. århundrede, den mellemøstlige islamiske guldalder, af videnskabsmænd som i den berømte Kanon for medicin af Ibn Sina kendt som Avicenna (980-1037). Der var også de vigtige værker på latin af Al-Maridini og Ibn al-Wafid.
I det 10. århundrede skrev Al-Muwaffaq Grundlaget for remediernes sande egenskaber. I løbet af det 11. århundrede var disse skrifter mere kendte i Europa på grund af den muslimske del af Spanien og oversættelsen af arabiske bøger på latin af den italienske lægeprofessor Pietro d'Abano og af Constantinos, en Salerno-lærd fra Italien. Der er også værker af Paracelsus (1493-1541), en medicinsk ikonoklast schweizisk tysk forfatter af maksimen: "Alle ting er gift, og intet er uden gift; alene doseringen gør, at en ting ikke er en gift”. Den engelske klassiske urtelæge Culpeper (1616-1654) var forfatteren til En komplet urte katalog. For at nævne nogle få af dem! (For mere, se Wikipedia.org)
Ordet 'drug' opstod i det 14. århundrede fra gammel fransk 'drogue' (stadig i brug), der stammer fra gammelt hollandsk 'droge', der betyder 'tør' og henviser til tørre lægeplanter, der oprindeligt blev tilberedt og solgt af apoteker (fra græsk 'apotheke' betyder opbevaring). Det første apotekerfag og butik er blevet sporet tilbage i f.Kr. tiden i Babylon og udvidet mod vestlige lande. De blev fundet i Europa i årene 1,100-1,200, og mange lande har indtil i dag beholdt betegnelsen 'Apoteker'.
Apotekerhistorien udvikler sig sideløbende med medicinhistorien men som adskilte erhverv. 'Apotek' stammer fra det græske 'pharmakeia': brug af lægemidler, eliksirer, forgiftning, afhjælpning, helbredelse. Det første verdens ældste apotek blev etableret i 1,221 i de udsmykkede designs og dekorationer i San Nicolo-kapellet i Santa Maria Novella-basilikaen i Firenze (se her).
I dag kan et lægemiddel som medicin defineres som et hvilket som helst kemisk stof med kendt struktur, bortset fra et næringsstof eller en diætingrediens, beregnet til at forebygge, diagnosticere, behandle, helbrede eller lindre en sygdom eller en anomal tilstand.
I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte udviklingen af kemien at ændre landskabet i den farmaceutiske industri. Mange af de lægemidler, der blev opnået fra planter og dyr, syntetiseres nu kemisk i laboratorier samt nye stoffer. Ofte betragtes tresserne som 'det farmaceutiske århundredes farmaceutiske årti' på grund af mængden af tilgængelige lægemidler.
På internationalt plan er stofferne klassificeret baseret på de tre FN-konventioner fra 1961, 1971 og 1988. I Den Europæiske Union er narkotikabestemmelserne, der definerer klasser af prækursorer, afledt af EU's mål om fri bevægelighed for varer. Det er forordning (EF) nr. 273/2004 ændret ved forordning (EU) nr. 1258/2013 for handel inden for Fællesskabet og Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 ændret ved forordning (EU) nr. 1259/2013 (se EONN-Klassificering af kontrollerede lægemidler).
Lægemidlerne klassificeres normalt efter deres fysiologiske virkninger. De kan derfor oplistes med nogle eksempler som:
-Anæstetika og dissociative midler: Dinitrogenoxid (NO2-drivmiddel brugt som "grinende gaz"), Ketamin, Methoxetamin (MXE), GHB (gamma-hydroxybutyrat også kendt som "rapsmedicin") og dets forløber GBL (gamma-butyrolactone, en industriel opløsningsmiddel). Hallucinogener/psykedeliske stoffer ændrer personens mentale tilstand og har en kraftig effekt på sindet såsom hallucinationer, eufori, følelsesmæssige lidelser: Ibogaine, LSA (ergine), LSD, Mescaline, Peyotl, Ayahuasca, PCP (phencyclidin, "Engelen") Støv"), …
-Cannabinoider: THC (Delta 9 TetraHydroCannabinol), Haschisch (harpiks), Butanhasholie (BHO), der forstyrrer fysiologien af det meget vigtige Endocannabinoid System. Det var også blevet demonstreret (John Merrick et al, 2016), at CBD eller Cannabidiol i et surt medium, som i maven, langsomt omdannes i psykotropen THC (Delta 9 og Delta 8 TetraHydroCannabinols).
De syntetiske cannabinoider (som Spice, K2, Black Mamba), som er meget værdsat af de yngre generationer siden 2000'erne, er mere farlige og vanedannende end THC. De fortsætter med at dukke op på det europæiske marked og blandes ofte med den naturlige cannabis uden forbrugerviden. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) fremhævede, at forfalskning af produkter med syntetiske cannabinoider er blevet bekræftet i Frankrig, Tyskland, Holland, Slovenien og Sverige (2021).
-Delirianter & Entactogens/Empathogens: Betelnød, Muscimol (Amanita muscaria), Saponiner (oneirogene), Scopolamin og Atropin fra Belladona-planten, …
-Depressiva: Virkningen på centralnervesystemet (CNS) giver en følelse af afslapning, langsommere reflekser, virker på søvn og smertereduktion: Alkohol, barbiturater (Phenobarbital); de inkluderer også opioider som de naturlige opiumderivater (eller opiater): Opium, Morfin, Codein, Heroin og de semi- eller syntetiske opioider: Oxycodon, Tramadol, Fentanyl, Metadon og Buprenorphine, der bruges mod opioidafhængighed, men også misbruges,...
-Psykiatriske lægemidler: Atomoxetin (Strattera), Fluoxetin (Prozac), Haloperidol (Haldol), Olanzapin (Zyprexa), Paroxetin (Paxil), Sertralin (Zoloft), Ritalin (til behandling af børns 'hyperaktivitet'),...
-Benzodiazepiner (psykiatriske beroligende midler): Xanax (Alprazolam), Valium (Diazepam), Rohypnol (Flunitrazepam),...når de kombineres med opioider, øgede de risikoen for dødelig overdosis.
- Stimulanser af sind og krop:
naturligt: koffein, koka, khat, nikotin, thein, theobromin (af kakao), …
syntetisk: amfetamin, metamfetamin (meget vanedannende), MDMA (ecstasy), 2C-B (phenethylamin), cathinonerne 3-MMC (nyt billigt alternativ til kokain) og 4-MMC (mephedron). De syntetiske cathinoner i Europa er de næstmest almindelige nye psykoaktive stoffer (NPS) efter de syntetiske cannabinoider. De har også en bred vifte af bivirkninger.
"Den fortsatte eskalering af produktionen af syntetiske stoffer i EU viser os det hårde arbejde, som organiserede kriminelle grupper udfører for at drage fordel af den illegale narkotikahandel..." sagde Ylva Johansson, EU-kommissær for indre anliggender (EONN Drug Report-2022):
Alle disse stoffer har den særlige egenskab at være psykoaktive, generelt hurtigt vanedannende og giftige. Deres hovedkarakteristika er ændring af neuronale aktiviteter, opfattelser, evne til at tænke og hukommelse. Så når de bruges ulovligt, bliver de hurtigt skadelige og potentielt dødelige for den enkeltes helbred.
Et andet vigtigt punkt at overveje er tilgængeligheden af stoffer, hovedsageligt for alkohol og mere og mere for cannabis, for teenagere og teenagere. Faktisk, da deres hjerne endnu ikke har nået sin fulde modenhed med et umodent limbisk system (belønningscentret) og præfrontal cortex (kognitive og eksekutive funktioner), er de unge stadig meget sårbare over for gruppepresset, medierne, markedsføringen, uden en uddannelsesvejledning og mangel på faktuelle oplysninger om dette emne. Og det gælder især for de unge, at J. Kessel (in Mermoz, 1938) defineret som "den alder, hvor behovet for udveksling, for selvtillid, bliver næsten tragisk på grund af dets akutte. Dæmpede kræfter, et forvirret og stærkt håb og angst, ophøjer og tynger hjertet på skift. De skal siges, de skal deles."
Ifølge European School Project on Alcohol and other Drugs (ESPAD) Report 2019 og vedrørende de 16-årige europæiske studerende:
- de alkoholiske drikke er de psykoaktive stoffer, jo mere populære og nemme at få. 35 % af europæiske studerende har indtaget mindst 5 glas alkohol ved samme lejlighed med betydelige toksicitetsresultater;
- cannabis er det mest udbredte ulovlige stof, der indtages af de europæiske unge, gennemsnittet er 7.1 %, og ifølge Cannabis Abuse Screening Test (CAST) ville en ud af tre brugere have høj risiko for problematisk brug eller afhængighed, hvilket kunne være fysisk eller/og psykisk.
- blandt andre illegale stoffer: ecstasy er den hyppigst testede (2.3 %), efterfulgt af LSD og andre hallucinogener (2.1 %), kokain (1.9 %) og amfetamin (1.7 %). Metamfetamin, crack-kokain og heroin påvirker kun én ud af 100 unge.
"Uddannelse er den progressive opdagelse af vores egen uvidenhed" William J. Durant (1885-1981). I århundreder var skolerne et sted, hvor man forberedte livet med læring, etablerede regler for medborgerskab, opbyggede sammenhold i befolkningen og gav en kvalifikation. Men siden 1970'erne med det moderne samfund i forandring og det hastigt spredte stof blandt de europæiske unge, blev de traditionelle læseplaner utilpassede, og skolerne blev også et rum med fysisk og psykisk vold for de mest udsatte. Faktisk for "Impact on communities" (European Commission, 2022) "Stofbrug betragtes også som en årsag til ungdomskriminalitet af 72 %, tyveri, tyveri eller indbrud (66%) og voldelig kriminalitet eller mord (58%) samt til korruption (39%)". Ud over en mulig fællesskabs- og familierolle af beskyttende faktorer udviklede uddannelsesmyndighederne nye uddannelsesordninger, herunder viden om narkotikafænomener. Og dette er, hvor mange ikke-statslige organisationer som Fonden for et stoffrit Europa, kom for at hjælpe embedsmændene i den besværlige, utaknemmelige, men nødvendige opgave med forebyggelse som beskrevet i de internationale og europæiske konventioner om barnets rettigheder og dermed,
"Sammen kan vi forfølge mere effektiv forebyggelse og beskyttelse, for at opbygge modstandskraft, mens vi bygger bedre tilbage og ikke efterlader nogen."(UNODC, 2020)
