Mere end 100 lig blev fundet i april sidste år i Shakahola-skoven i det sydlige Kenya, en anden form for religiøs terrorisme. Politiets undersøgelser fastslog, at de var døde fra faste til død "for at se Jesus Kristus".
Anholdelsen af Paul Mackenzie Nthenge har afsløret en afskyelig manipulation af en påstået religiøs leder i hjertet af Afrika.
Japhet Koome, Kenyas politiinspektør, som indså omfanget af hændelsen og rejste til stedet, fortalte blandt andet journalister:
Vi fordømmer kraftigt enhver form for religiøs organisation, der fremmer ekstremistiske overbevisninger og opererer uden for lovens rammer, hvilket bringer kenyanernes sikkerhed og velvære i fare.
Og selv om politiet siger, at de ikke vil hvile, før alle de ansvarlige er stillet for retten, vil næsten altid, hvis toplederen er blevet arresteret, som i dette tilfælde, med sin straf, en sådan handling sandsynligvis skabe overskrifter, selvom anklagerne er terrorisme og folkedrab.
Paul Mackenzihe, lederen af sekten, hvis ordlyd har ført til hans tilhængeres massedød, fortalte myndighederne, da han blev arresteret, at hvis de fortsætter udgravningerne i skoven, vil de finde mere end 1,000 mennesker, der gik for at... "mødes Jesus”.
Det er muligvis den største sekteriske massakre i historien og en af de terrorhandlinger af uortodokse overbevisninger, som vi kender til til dato. En af de største bekymringer bag begivenheden er dog uden tvivl manglen på international dækning af nyhederne.
Der har ikke været billeder, der åbner nyheder eller debatter om den ekstreme religiøse manipulation, som millioner af mennesker kunne blive udsat for.
Vesten, beskyttet af sine ufejlbarlige demokratier, ser ud til at negligere alle disse mennesker, der lever i grusomt manipulerede, næsten glemte områder af verden.
Menneskerettighederne for dem, der er induceret til religiøst selvmord, synes ikke at have nogen plads i vores daglige liv, og kun når genkendelige elementer i vores samfund angribes, gør vi oprør med appeller til universel menneskelig retfærdighed og straf.
I september 1997 sprængte en Hamas-terrorist med sprængstoffer knyttet til sin krop sig selv i luften i indkøbscentret Ben Yehuda i Jerusalem. Denne handling blev dækket af nyhedsrapporter rundt om i verden, og et af de mest slående billeder var uden tvivl en McDonald's-restaurant, hvis dør blev sprængt af i eksplosionen.
Enhver kunne derfor være i fare, hvis disse emblematiske etablissementer blev angrebet. Sikkerheden blev skærpet over hele verden, også i USA og Europa. Raceskyderierne i Californien og Illinois i 1999 fik også amerikanerne til at indse, at religiøs terror var tættere på, end de troede.
Selve religiøs totalitarisme, som på den anden side får bomber til at blive kastet over hele verden mod klinikker, der fremmer graviditetsafbrydelse, bombning af de olympiske lege i Atlanta eller ødelæggelse af militærboliger til amerikanske soldater i Dhahran, Saudi-Arabien i 1996 er ødelæggelsen af en føderal bygning i Oklahoma City, eksplosionen af tvillingetårnene, angrebene på den satiriske avis Charlie Hebdo i Paris eller de underjordiske bombeattentater i Madrid nogle af de nyheder, der har fundet vej til verdens medier, måske fordi på trods af det uendeligt mindre antal dødsfald, undtagen i tilfældet med tvillingetårnene, var disse angreb lokaliseret i Vesten eller blev udført mod vestlige militære strukturer i resten af verden.
Forbindelsen mellem terror og gud var allerede på plads, støttet af skrupelløse medier, da slutningen af det 20. århundrede nærmede sig.
Sluttiderne blev udnyttet til bunds med det ene formål at skaffe nyhedsindtægter, som ville udmønte sig i et bedre publikum eller læserskare og dermed få adgang til den størst mulige annoncekage.
Det måske mest skræmmende spørgsmål blev allerede stillet af Mark Juergensmeyer, professor i sociologi ved et californisk universitet, i 2001 i sin bog Religious Terrorism, da han skrev:
"I historien om religiøse traditioner (fra bibelske krige til korstog til store martyrhandlinger) har vold holdt sin tilstedeværelse i skyggen. Den har farvet de mørkeste og mest mystiske religiøse symboler. Et af de tilbagevendende spørgsmål stillet af nogle af de store religionsforskere (herunder Émile Durkheim, Marcel Mauss og Sigmund Freud) er, hvorfor denne situation opstår: hvorfor ser religion ud til at nødvendiggøre vold og religiøs vold, og hvorfor er et guddommeligt mandat til ødelæggelse accepteret med en sådan overbevisning af nogle troende?”
Fænomenet vold er bestemt ikke iboende i religion, men det er klart et element, der skal bruges i sekterisk diskurs, som det er sket i Kenya, hvor præmien skulle være hos Jesus, men først skulle de faste uden eftergivelse, indtil de døde .
Religiøs terrorisme og vold mod borgere i Kenya fortjener vores stærkeste fordømmelse, uanset deres hudfarve eller deres tro. Jeg opfordrer medierne til at skabe rum for debat med gode fagfolk om et emne, der hver dag fortsætter med at true millioner af menneskers menneskerettigheder rundt om i verden.
