Ordføreren for Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) gennemgang af deinstitutionalisering af personer med handicap anerkendte i en skriftlig kommentar Rådets besluttende organ, Ministerkomiteen (CM) for dets svar på forsamlingens henstilling fra april 2022. Samtidig påpegede fru Reina de Bruijn-Wezeman også problemet med, at CM fortsætter med at fastholde forældede synspunkter, hvilket forstærker en menneskerettighedskløft med FN og civilsamfundet som helhed med hensyn til personer med psykiske problemer.
Den Parlamentariske Forsamling med sin henstilling 2227 (2022), Deinstitutionalisering af personer med handicap havde gentaget det presserende behov for Europarådet, "til fuldt ud at integrere det paradigmeskifte, der blev indledt af De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD) i dets arbejde." Og for det andet anbefalede Ministerkomiteen at "prioritere støtte til medlemslandene til straks at begynde overgangen til afskaffelse af tvangspraksis i mentale sundhedsmiljøer."
Forsamlingen havde som sidste punkt anbefalet, at i overensstemmelse med den enstemmigt vedtagne forsamlingsanbefaling 2158 (2019), Afslutning af tvang i mental sundhed: behovet for en menneskerettighedsbaseret tilgang at Europarådet og dets medlemslande "afholder sig fra at godkende eller vedtage udkast til lovtekster, som vil gøre en vellykket og meningsfuld afinstitutionalisering, samt afskaffelse af tvangspraksis i psykiske miljøer vanskeligere, og som går imod ånden og bogstavet af CRPD."
Omstridt muligt nyt juridisk instrument
Med dette sidste punkt pegede forsamlingen på det kontroversielle udkast til et muligt nyt juridisk instrument, der regulerer beskyttelsen af personer under brugen af tvangsmidler i psykiatrien. Dette er en tekst, som Europarådets Komité for Bioetik har udarbejdet i forlængelse af Europarådet Konventionen om menneskerettigheder og biomedicin. Konventionens artikel 7, som er den vigtigste relevante tekst, samt dens referencetekst, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 5, stk. 1, litra e), indeholder synspunkter baseret på forældede diskriminerende politikker fra første del af 1900-tallet.
Ordføreren, fru Reina de Bruijn-Wezeman, erklærede i den skriftlige kommentar fra forsamlingens udvalg for sociale anliggender, sundhed og bæredygtig udvikling, at hun var tilfreds med, at ministerudvalget "er enig med forsamlingen om vigtigheden af at støtte medlemslandene i deres udvikling af menneskerettigheder-kompatible strategier for afinstitutionalisering af personer med handicap.
Og samtidig kunne hun ikke andet end at gentage et afsnit i forsamlingens anbefaling til Ministerkomitéen: "[...] afstå fra at godkende eller vedtage udkast til lovtekster, som ville gøre en vellykket og meningsfuld deinstitutionalisering samt afskaffelse af tvangspraksis i mentale sundhedsmiljøer vanskeligere, og som strider imod ånden og bogstaven i CRPD – såsom udkastet til tillægsprotokol […].”
"Desværre ser CM ikke ud til at være enig i, at dette skal gælde for personer med mentale helbredsproblemer, der er begrænset til institutioner, da den anser "personer med handicap" for at være en gruppe "adskilt fra [,] personer med psykiske problemer," sagde Ms. Reina de Bruijn-Wezeman bemærkede.
Hun understregede, at "Her ligger sagens kerne. Forsamlingen har siden 2016 vedtaget tre anbefalinger til CM, der understreger det presserende behov for Rådet af Europa, som den førende regionale menneskerettighedsorganisation fuldt ud at integrere paradigmeskiftet iværksat af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD) i sit arbejde og dermed støtte en ende på tvang i mental sundhed."
Fru Reina de Bruijn-Wezeman præciserede pointen: "I stedet har CM, som den selv påpeger i dette svar, "svaret på adskillige anbefalinger fra forsamlingen ved at bekræfte det mandat, det gav Bioetikudvalget til at udarbejde en tillægsprotokol til Konventionen om menneskerettigheder og biomedicin om beskyttelse af menneskerettigheder og personers værdighed i forbindelse med tvangsanbringelse og tvangsbehandling inden for psykiatriske tjenester."
Tillægsprotokol er "ikke egnet til formålet"
"Jeg vil gerne være meget tydelig her," tilføjede fru Reina de Bruijn-Wezeman. "Selvom jeg glæder mig over beslutningen om at udarbejde en (blød lov) anbefaling, der fremmer brugen af frivillige foranstaltninger inden for psykiatriske tjenester, såvel som CM's planer om at udarbejde en (ikke-bindende) erklæring, der bekræfter Europarådets forpligtelse til at Forbedring af beskyttelsen og selvstændigheden for personer i psykiatriske tjenester gør ikke udkastet til tillægsprotokol - som vil være et bindende instrument - mere spiseligt."
Udkastet til dette mulige nye juridiske instrument (tillægsprotokol) inden for Europarådets ministerkomiténiveau er blevet alvorligt kritiseret, da det på trods af dets erklærede tilsyneladende vigtige hensigt om at beskytte ofre for tvangsbrutalitet i psykiatrien, der potentielt kan svare til tortur, i realiteten fortsætter en Eugenik spøgelse i Europa. Synspunktet om at regulere og forebygge så meget som muligt sådan skadelig praksis mod personer med handicap eller psykiske problemer er i skarp modsætning til kravene i moderne menneskerettigheder, som simpelthen forbyder dem.
Fru Reina de Bruijn-Wezeman påpegede endelig, at "at skabe en "pakke" af ønskværdige og uønskede juridiske instrumenter ikke bør og kan ikke distrahere fra det faktum, at udkastet til tillægsprotokol ikke er egnet til formålet (med Europarådets ord Menneskerettighedskommissær), og er uforenelig med CRPD (efter opfattelsen af CRPD komitéen og de ansvarlige FN's særlige rapportører).
