I en tale til Rådets årlige møde i Genève om beskyttelse af kvinders og pigers rettigheder sagde FN's højkommissær, at det var en presserende opgave, og at der skulle være nultolerance over for kønsbaseret vold.
Han fremhævede den alarmerende virkelighed, at kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, kvindelige journalister og dem i offentlige embeder og politiske beslutningstagningsstillinger rutinemæssigt udsættes for "ondskabsfuldt" angreb.
Skræmmende statistik
"Sådanne handlinger er bevidste, rettet mod dem, der ses som udfordrende traditionelle forestillinger om familie og køn eller skadelige traditionelle sociale normer", sagde hr. Türk.
"Deres formål er klart," tilføjede han, "at udøve kontrol, at fastholde underordning og til knuse den politiske aktivisme og forhåbninger af kvinder og piger."
For at illustrere det pegede hr. Türk på en nylig undersøgelse udført af UN Women i 39 lande. Det fandt at 81.8 procent af kvindelige parlamentarikere havde oplevet psykisk vold, mens 44.4 procent rapporterede at være truet med døden, voldtægt, tæsk og kidnapning.
Derudover havde 25.5 procent udstået en form for fysisk vold.
En anden undersøgelse af UNESCO, estimerer det 73 procent af kvindelige journalister har været udsat for vold på nettet, herunder gennem spredning af falske nyheder, behandlede billeder og direkte verbale trusler og angreb.
Nultolerance
At konfrontere den dybtliggende strukturelle diskrimination kræver omfattende og systemisk forandring. Højkommissær Türk opfordrede til en styrkelse af de nationale retlige rammer for at sikre ligestilling mellem kønnene og beskytte kvinder mod vold, både online og offline.
»Vi skal vedtage adfærdskodekser med nultolerance over for kønsbaseret vold og etablere effektive rapporteringsmekanismer for dem, der oplever det,” sagde højkommissæren.
Konkrete foranstaltninger, både midlertidige og permanente, er påtrængende påkrævet. Mr. Türk understregede behovet for kvotering af kvinder i det offentlige og politiske liv. Han mener, at kvinder skal gives større chance for at blive valgt at tjene i offentlige organer. Til det er der brug for oplysningskampagner og andre former for bistand til kvinder, der ønsker at dedikere deres tid til politik.
Understøtter dette punkt, Reem Alsalem, særlig rapportør om vold mod kvinder og piger, som også talte til Rådet i fredags, sagde: "Vi skal dæmme op for bølgen af vold mod kvinder og piger i det private, offentlige og politiske liv og det skal vi gøre nu".
Udfordre arkaiske forestillinger
Øget deltagelse skal starte med at ændre vanemæssig adfærd sagde FN's rettighedskontor (OHCHR) chef.
"Det skal vi også udfordre arkaiske forestillinger som begrænser hus- og omsorgsarbejde til kun kvinder og piger,” opfordrede han og tilføjede, at økonomiske incitamenter, sociale beskyttelsesforanstaltninger og ligestillingskampagner kan være drivkræfter til at fremme større ligestilling generelt.
Mr. Türk sagde forbedring uddannelse var en væsentlig forudsætning for kvinders ligestillingsdeltagelse i offentlige anliggender. Han understregede vigtigheden af at øge engagementet i traditionelt mandsdominerede områder som videnskab, teknologi, teknik og matematik (STEM). Uddannelsessystemer og læseplaner bør omfatte kvinder som rollemodeller og fremhæve deres bidrag gennem historien til adressere den manglende synlighed og anerkendelse.
"Kvinder udgør halvdelen af menneskeheden. Ligestilling er ikke et spørgsmål om isolerede gevinster for kvinder alene, det er en kollektiv stræben, der gavner hele samfund,” sagde hr. Türk og opfordrede medlemsstaterne og Rådet til at ”forpligte sig til at tage konkrete og transformerende tiltag for at tackle kønsbaseret vold mod kvinder og piger i det offentlige og politiske liv og for at fremme deres deltagelse og lederskab."