NEW YORK. – Tak og god eftermiddag. Det er en stor fornøjelse for mig at være her i De Forenede Nationer, repræsentere EU og deltage i mødet i [De Forenede Nationers] Sikkerhedsråd for at tale om samarbejdet mellem Den Europæiske Union og De Forenede Nationer.
Men jeg har talt om noget mere end det. Jeg startede med at sige, at vi lever i en meget kompleks, svær og udfordrende verden. Men uden FN vil verden være stadig mere udfordrende og farligere.
FN er et lys i mørket. Verden bliver mørkere og mørkere, men uden FN ville tingene være meget værre.
Jeg ville understrege betydningen af FN som et vartegn midt i urolighederne.
Jeg udtrykte min stærke støtte til FN-systemet og i særdeleshed til generalsekretæren [for De Forenede Nationer, António Guterres]. Især for ham, at forsvare ham mod de uberettigede angreb, han har været udsat for.
I begyndelsen af min tale, jeg fokuserede specifikt på to hovedproblemer i verden i dag. Begge er et afgørende øjeblik for FN, for respekten for FN's værdier og principper: Ukraine og Gaza.
I Ukraine fortsætter den russiske aggression med stor brutalitet.
Jeg tror, at der ikke er nogen måde for ukrainerne at overgive sig, at hejse et hvidt flag. Det er ikke tidspunktet for ukrainerne [at gøre dette]. De er nødt til at fortsætte med at modstå angriberen, og vi er nødt til at fortsætte med at støtte dem for at få dem til at gøre modstand.
Jeg har været i Ukraine. Deres byer bliver bombet af russiske missiler, og deres kultur og identitet er truet af udslettelse. Fordi Rusland nægter Ukraine retten til at eksistere.
Endnu en gang er dette angreb en åbenlys krænkelse af FN's charter, og det var ret komisk, at den russiske ambassadør i dag anklagede EU for at være en aggressiv magt.
Er vi en aggressiv magt? Dette bliver sagt af Rusland, som har lanceret den største aggression i dette århundrede mod en nabo?
Nå, jeg appellerede om EU-medlemskab for Ukraine, hvilket vil være den stærkeste sikkerhedsforpligtelse, vi kan tilbyde Ukraine.
Jeg insisterede på, at vi ikke er imod det russiske folk. Vi er ikke imod Rusland – den russiske nation og stat. Vi er bare imod et autoritært regime, der har invaderet sin nabo og brudt FN's charter.
Det andet spørgsmål er Gaza. Situationen i Gaza er uudholdelig. Selve den palæstinensiske befolknings overlevelse er på spil. Der er en omfattende ødelæggelse. Alt, hvad der skaber et samfund, bliver ødelagt, systematisk: fra kirkegårde, til universiteter, til folkeregisteret, til ejendomsregistret. En omfattende ødelæggelse, truende udsultning af hundredtusindvis af mennesker, hungersnød og akut mangel på sundhedspleje og humanitær bistand.
Hvad vi ved er, at snesevis af børn [er] traumatiserede, forældreløse og uden husly.
Samtidig skal vi minde om, at der stadig er mere end 100 israelske gidsler holdt af terrorister.
Denne situation skal afhjælpes, og til det er vi nødt til at øge den humanitære bistand. Men husk på, at denne humanitære krise ikke er forårsaget af en naturkatastrofe. Det er ikke en oversvømmelse. Det er ikke et jordskælv. Det er ikke noget, der er forårsaget af naturen. Det er en menneskeskabt humanitær katastrofe.
Ja, vi skal støtte de mennesker i nød. Vi firdobler vores humanitære bistand [siden 7. oktober.] Vi er nødt til at mobilisere det internationale samfund. Men det er påtrængende, at de israelske myndigheder holder op med at hindre humanitær adgang. [At levere hjælp] fra faldskærme og fra havet er bedre end ingenting, men dette er ikke et alternativ.
Vi kan ikke erstatte hundredvis af tons og hundredvis af lastbiler, der kommer ad landevejen, med en luftbåren operation. Det er bedre end ingenting, men det forhindrer os ikke i at vise og pege på, hvad der er det egentlige problem. Og det virkelige problem er, at der ikke er nok adgang, ad den normale adgangsvej, som er ad vej.
Vi udsender faldskærme et sted, hvor der en time i bil er en flyveplads. Og hvad så? Hvorfor ikke bruge flyvepladsen? Hvorfor ikke åbne døren til bilerne, til lastbilerne?
Dette er problemet i dag, men vi er nødt til at se på de grundlæggende årsager til problemet og se [på], hvordan man kan opnå en varig fred i Mellemøsten.
Den eneste måde at gøre det på – fra EU's synspunkt – er en to-statsløsning.
Jeg opfordrer FN's Sikkerhedsråd til at handle. Jeg opfordrer Sikkerhedsrådet til at udarbejde en ny resolution, der udtrykkeligt godkender to-statsløsningen som "løsningen" og definerer de generelle principper for, at dette kan blive til virkelighed.
For os europæere er FN's værdier fortsat hjørnestenen i det internationale system.
Den Europæiske Union støtter De Forenede Nationer økonomisk. Vi er den største finansielle bidragyder. Vi finansierer næsten en tredjedel af FN's almindelige budget. En tredjedel kommer fra medlemsstaterne og EU. Vi finansierer [næsten] en fjerdedel af alle FN-agenturer, inklusive UNRWA. Vi finansierer [næsten] en fjerdedel af alle FN's programmer rundt om i verden.
Og på samme tid har vi [over] 20 militære og civile missioner og operationer rundt om i verden. Jeg forklarede medlemmerne af Sikkerhedsrådet. Rundt om på kloden er der 4.300 europæere, der arbejder for fred i 25 militære og civile missioner [og operationer]. Arbejde i post-konflikt situationer, uddannelse af nationale sikkerhedsstyrker, bidrager til den overordnede stabilitet i forskellige regioner. I Afrika – jeg nævnte [dem] den ene efter den anden – i Havet – den sidste i Det Røde Hav (EUNAVFOR Operation Aspides)-, i Middelhavet, flere steder i Afrika. Rundt om i verden er der europæere, der arbejder på at forsøge at gøre fred til en realitet.
Vi skal også fokusere på konfliktforebyggelse. Det er klart, at det ville være meget bedre at forebygge konflikterne end at komme hurtigt, når konflikten er brudt ud.
Glem ikke de "glemte" konflikter. Glem ikke Afghanistan, hvor der er kønsapartheid. Glem ikke hvad der sker på Afrikas Horn, i Sudan, i Somalia. Rundt om i verden er der så mange kriser, at vi er nødt til at øge vores kapacitet til at forebygge og forsøge at løse dem.
Vi ønsker at være en sikkerhedsleverandør, der arbejder for bæredygtig udvikling og støtter FN. Fordi vi har brug for Parlamentet mere end nogensinde. Og jeg vil gerne hylde alle, der arbejder i FN-systemet, især dem, der har mistet livet i forsøget på at støtte mennesker, især i Gaza.
Tak.
Spørgsmål og svar
Q. Du har lige sagt, at du vil have fred. Hvad gør eller kan den europæiske union gøre for at forsøge at fremme og fremme en våbenhvile på endda seks uger i Gaza for at lukke humanitær hjælp ind og få gidsler og fanger udvekslet? Hvad er EU's reaktion på premierminister Ariel Henrys tilbagetræden i Haiti og udsigten til et præsidentielt overgangsråd?
Nå, Haiti er en af de kroniske kriser, der har været på vej i årevis. Dette er ikke sket fra den ene dag til den anden. Det internationale samfund har taget for lang tid at gribe ind i Haiti. Nu, med denne mission, som venter på at udsende deres kapacitet på jorden, er der en mulighed for at forsøge at genoprette et minimum af stabilitet for at udsende humanitær støtte. Jeg ved, at det vil kræve en stor indsats. Det eneste, jeg kan sige, er, at vi støtter denne mission. Vi støtter indsættelsen af disse styrker. Vi mener, at det internationale samfund er nødt til at engagere sig for at få det haitiske folk til at komme ud af den sorte helhed, hvor de er. Alene vil de ikke lykkes, det er klart. Det kræver et stærkt engagement fra det internationale samfund, og jeg vil fremhæve den indsats, som USA, Canada og [af] det kenyanske folk har gjort for at engagere deres tropper, deres politi, i denne bestræbelse.
Hvad laver vi? Se her i Sikkerhedsrådet. Hvad laver europæerne? Du har Frankrig, du har Slovenien, du har Malta [der er] medlemmer af Sikkerhedsrådet, der støtter en resolution, der kan gøre en forskel. Presse på for at forsøge at få alle til at blive enige om, hvad der er behov for, hvilket er en langsigtet standsning af fjendtlighederne og samtidig gidslers frihed. De ved, at der er forskellig følsomhed blandt EU's medlemsstater, men det, der forener os, er det faktum, at gidsler skal løslades som en betingelse for at få fjendtlighederne til at stoppe og lede efter en politisk løsning. Og det er, hvad medlemmerne af Sikkerhedsrådet, der tilhører EU, gør.
Spørgsmål. Udover den holdning, som Sikkerhedsrådet har indtaget af nogle af de europæiske nationer, du lige nævnte, er der nogen anden løftestang, som EU kan udøve for at sætte en stopper for det, der sker i Gaza? Hvor er de faktiske handlinger? Hvor er EU's foranstaltninger? Vi har ikke set noget endnu, udover det du lige har beskrevet. Er der virkelig ikke andet? Vi ved også, at nogle europæiske lande faktisk muliggør det, der sker i Gaza, ved at sende våben, som f.eks. Tyskland. Så hvordan forener du det, og hvad er de faktiske foranstaltninger, som EU kan træffe?
Som sagt repræsenterer jeg EU som helhed. Nogle gange er det svært, fordi der er forskellige følsomheder og forskellige positioner. Der er nogle medlemsstater, som er fuldstændig tilbageholdende med at indtage nogen holdning, der kan repræsentere den mindste kritik over for Israel, og andre, der presser på for at få en våbenhvile. To medlemsstater – Irland og Spanien – har anmodet Europa-Kommissionen og jeg som højtstående repræsentant om at undersøge, hvordan og hvis den israelske regerings adfærd er i overensstemmelse med, hvordan den passer med forpligtelserne i henhold til associeringsaftalen, som vi har med Israel. Og næste mandag vil vi i Udenrigsrådet have en orienteringsdebat om dette vigtige spørgsmål.
Q. På den maritime korridor for Gaza, kan du lige forklare os lidt, hvordan du ser det fungere, og vil du rulle i det. Vi ved, at der er et første skib, der har forladt Larnaka, men hvor skal det lægge til?
Nå, dette er spaniernes skib … Dette er verdenskøkkenets skib, det er ikke et EU-skib. Jeg vil ikke tage andres fortjenester, ikke? Dette er et skib, der blev sat om bord af disse personer, som har en ekstraordinær fortjeneste, fordi de med deres egne ressourcer samler mad og forsøger at sende det med skib. Og som sagt, se, de kan sejle med skib – bedre end ingenting. Men kysten i Gaza er ikke let, fordi der ikke er nogen havn. USA ønsker at bygge en slags provisorisk havn for at gøre bådene klar til at nærme sig kysten. Jeg ved, at det her foregår. Dette foregår, men det er et skib, der er leveret af et individuelt initiativ. Jeg vil gerne give dem alle fortjenesten. Og samtidig [gav] Europa-Kommissionen og Den Europæiske Union deres støtte til dette initiativ [af den maritime korridor]. Vi gør meget ud fra et synspunkt om humanitær støtte. Vi laver meget. Men husk på, at før krigen kom der hver dag 500 lastbiler ind i Gaza, og nu er der – i de bedste tilfælde – mindre end 100. Forestil dig at bo i en landsby, og pludselig bliver antallet af forsyninger divideret med fem eller ti, og derudover er fordelingen af forsyningen meget vanskelig, fordi der er militære aktioner hver dag. Så vi er nødt til at sætte alle vores initiativer på maritim, på luftbåren kapacitet, men vi bør ikke glemme de grundlæggende årsager til problemet. Grundårsagen til problemet er, at der på den normale måde at komme ind i Gaza på er forhindringer, der skal fjernes.
Q. Så du siger, at du støtter den maritime korridor, men er du involveret i at udføre den på nogen måde så? Har EU en rolle?
Ja, vi har en rolle. Formanden for [EU] Kommissionen [Ursula von der Leyen] tog til Cypern for at udtrykke EU's støtte og engagement i dette. Men husk på, hvem der gør hvad.
Tak.
Link til videoen: https://audiovisual.ec.europa.eu/en/video/I-254356
