Mange kvinder, der behandles for brystkræft med taxaner, en type cytostatika, oplever ofte bivirkninger i nervesystemet. Forskere på LiU har udviklet et værktøj, der kan forudsige risikoniveauet for den enkelte. Værktøjet kan hjælpe læger med at tilpasse behandlingen for at undgå vedvarende bivirkninger hos dem med størst risiko.
Nogle oplever alvorlige bivirkninger ved kræftbehandling, mens andre klarer det uden større komplikationer. Henrik Gréens forskergruppe vil finde måder at forudsige risikoen for alvorlige bivirkninger. Billedkredit: Magnus Johansson/Linköpings Universitet
Flere og flere mennesker bliver kræftoverlevere. Men selvom de har overlevet sygdommen, lider et stigende antal stadig af bivirkningerne ved kræftbehandling. I en nylig undersøgelse fra Linköpings Universitet undersøgte forskere bivirkningerne af taxaner, en kemoterapi medicin bruges til at forhindre tilbagefald af brystkræft. Ulempen ved behandlingen er, at nogle patienter får nerveskader som en bivirkning.
”Bivirkninger i form af nerveskader er meget almindelige efter behandling med taxaner mod brystkræft, og de varer ofte ved i flere år. For de ramte er det ekstremt stressende, og det har stor indflydelse på livskvaliteten. Så det er et stort klinisk problem, som har fået mere opmærksomhed i de senere år, men der har ikke været nogen måde at vide, hvilke personer der har størst risiko for bivirkninger”, siger Kristina Engvall, der for nylig har afsluttet sin ph.d.-grad ved Linköpings Universitet og er en læge på onkologisk klinik på Ryhov Amtssygehus i Jönköping.
Kramper, følelsesløshed og prikken
Forskerne begyndte med omhyggeligt at undersøge bivirkninger hos patienter, der blev behandlet for brystkræft med enten docetaxel eller paclitaxel, de to mest almindelige taxan-lægemidler. Der var gået mellem to og seks år siden behandlingen. 337 patienter blev bedt om at beskrive sværhedsgraden af den nerveskade, de oplevede, eller perifer neuropati, som det også kaldes. Mest almindeligt var kramper i fødderne, som mere end hver fjerde patient havde. Andre bivirkninger omfattede problemer med at åbne en krukke, følelsesløshed i fødderne, snurren i fødderne og besvær med at gå op ad trapper.
Forskerne sekventerede patienternes gener og byggede derefter modeller, der forbinder genetiske egenskaber med forskellige bivirkninger af taxanbehandlingen. Dette gør det muligt for modellerne at forudsige risikoen for nerveskader. Denne type model, kendt som en forudsigelsesmodel, har ikke tidligere eksisteret for taxan-induceret perifer neuropati. Det lykkedes forskerne at modellere risikoen for vedvarende følelsesløshed og snurren i fødderne.
En voksende patientgruppe
De to modeller var i stand til at adskille patienterne i to klinisk relevante grupper: en med høj risiko for vedvarende bivirkninger, og en der svarede til hyppigheden af perifer neuropati i normalbefolkningen. Forskerne brugte to tredjedele af dataene til at træne modellerne gennem maskinlæring. De kunne derefter bruge den resterende tredjedel af patienterne til at validere modellerne, hvilket viste sig at fungere meget godt. At validere, at modellerne også fungerer i en anden gruppe, er et vigtigt skridt.
”Det er første gang, der er udviklet en forudsigelsesmodel, der kan forudsige risikoen for nerveskader fra taxanbehandling. Kvinder, der er blevet behandlet med taxaner efter brystkræftoperation, udgør en meget stor gruppe i sundhedsvæsenet verden over, så det er et stort og klinisk relevant problem”, siger Henrik Gréen, professor ved Linköpings Universitet, som har ledet undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet. npj præcision onkologi.
Afvej fordel mod risiko
”Dette kan være et værktøj til at individualisere behandlingen, og ikke kun til at se på fordelene, men også til at se på risici for den enkelte patient. I dag er vi så gode til at behandle brystkræft, at vi er nødt til at fokusere mere på risikoen for komplikationer og bivirkninger, som påvirker patienten længe efter behandlingen”, siger Kristina Engvall.
På lang sigt vil forudsigelsesmodellen kunne anvendes som rutine i sundhedsvæsenet. Men først skal der forskning til for at finde ud af, om forudsigelsesmodellen også fungerer godt i andre befolkningsgrupper end den svenske befolkning.
”Det kom også frem, at tre af de fem symptomer, vi fokuserede på, er så biologisk komplekse, at vi ikke kunne modellere dem. Disse omfatter for eksempel vanskeligheder med at åbne dåser. At åbne en dåse involverer både motoriske og sensoriske nerver, hvilket gør det meget svært at forudsige, hvilke personer der har størst risiko for at udvikle det symptom”, siger Henrik Gréen.
Undersøgelsen blev finansieret med støtte fra blandt andet den svenske Kræftens Bekæmpelse, ALF-midler, Sydøstsveriges medicinske forskningsråd (FORSS) og Futurum i Region Jönköping.
Artiklen: Forudsigelsesmodeller for vedvarende taxan-induceret perifer neuropati blandt brystkræftoverlevere ved hjælp af hel-eksom-sekventering, Kristina Engvall, Hanna Uvdal, Niclas Björn, Elisabeth Åvall-Lundqvist og Henrik Gréen, npj præcision onkologi, offentliggjort online 16. maj 2024, doi: https://doi.org/10.1038/s41698-024-00594-x
Skrevet af Karin Söderlund Leifler
Kilde: Linköpings Universitet
