Ifølge en rapport frigivet af Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) udtalte Department of Electoral Cooperation and Observation (DECO), at resultatet af det venezuelanske præsidentvalg, der blev gennemført den 28. juli 2024, ikke er acceptabelt. Rapporten, der er rettet til OAS' generalsekretær Luis Almagro, beskriver uregelmæssigheder og strukturelle problemer, der påvirkede afstemningsprocessen, hvilket sår tvivl om valgets troværdighed.
Valgresultater og øjeblikkelige reaktioner
National Electoral Council (CNE) erklærede Nicolás Maduro som vinder af valget og erklærede, at han sikrede sig 51.2% af stemmerne, mens hans vigtigste rival, Edmundo González fik 44.2%. Men ifølge OAS-rapporten er der forskelle mellem disse officielle tal og uafhængige evalueringer såsom exit polls og borgerledede verifikationer, der viste en klar fordel for González.
CNEs meddelelse blev afgivet end seks timer efter, at valgstederne lukkede, uden at give en detaljeret oversigt over resultaterne eller give adgang til officielle opgørelser. Rapporten kritiserede CNE for at mærke resultaterne som "irreversible" på trods af matematiske fejl og mangel på gennemsigtighed.
Systematisk intimidering og undertrykkelse
Den nylige rapport fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) afslører en plan, som Maduro-regeringen orkestrerede for at forstyrre valgprocessen ved at bruge taktikker som frygtindgydende, politisk undertrykkelse og diskvalificerende oppositionsmodtagere. Bekymrende er sagen om María Corina Machado, en fremtrædende oppositionsleder, der blev udelukket fra at deltage på trods af sejren i primærvalget, et skridt, der i vid udstrækning opfattes som politisk motiveret.
Før valget var der mere end 135 vilkårlige arrestationer dokumenteret i rapporten, hvoraf mange var rettet mod enkeltpersoner med tilknytning til oppositionen. Luften var tyk af frygt præget af tilfælde af voldspåtvungne forsvindinger og chikane rettet mod tilhængere af modstridende partier. På selve valgdagen var der rapporter om intimidering, som f.eks. observationer af regeringsfraktioner i nærheden af valgsteder.
Mangel på gennemsigtighed og observationsadgang
OAS-rapporten understreger vigtigheden af gennemsigtighed ved valg og påpeger, at CNE forhindrede begge internationale observatører i effektivt at overvåge valgprocedurerne. Mens nogle få civilsamfundsorganisationer fik tildelt observatørstatus af CNE, blev adgang nægtet til valgobservationsmissioner såsom Den Europæiske Union og Carter Center.
Desuden fremhæver rapporten, at CNE nægtede adgang til oppositionsvidner ved valgstederne, hvilket bidrog til et fald i tilliden til valgprocessen. På trods af disse forhindringer bemærkede lokale observatører, at oppositionsvidner var til stede i 90 % af valgstederne.
Valgmanipulation og klientelisme
Rapporten beskriver, hvordan Maduro-administrationen brugte regeringsressourcer til at få et forspring valg, såsom at tilbyde hjælp til gengæld for politisk opbakning. Denne taktik sammen med fraværet af regler om kampagnefinansiering resulterede i en uretfærdig fordel for det regerende parti.
Desuden rejste OAS-rapporten bekymring over manglen på autonomi inden for CNE, hvilket understregede, at dets medlemmer har bånd til Maduro-regeringen. Denne situation underminerede valgkommissionens troværdighed. Sår tvivl om dets evne til at føre tilsyn med upartiske og gennemsigtige valg.
Ring for ansvarlighed
Baseret på beviser for uregelmæssigheder har OAS fastslået, at de officielle resultater af det venezuelanske præsidentvalg mangler troværdighed og ikke bør anerkendes som afspejlende demokratiske principper. Rapporten understreger behovet for gennemsigtighed i offentliggørelsen af stemmeoptegnelser og opfordrer indtrængende til globale ansvarlighedsforanstaltninger mod Maduro-regeringens handlinger.
Midt i protester i Venezuela efter valgresultatet understreger OAS-resultaterne den igangværende kamp for demokrati i nationen. Den venezuelanske befolkning, som udviste en dedikation til at udøve deres demokratiske frihedsrettigheder, står nu over for en usikker fremtid, efterhånden som den statslige autoritet bliver stærkere og uenigheden undertrykkes.
