Det "Globale Syd" udfordrer det "Globale Nord", Thukydides' Trap, BRICS vs. NATO - alle disse sætninger refererer faktisk til Kinas geopolitiske træk, da det går ind i kapløbet med USA om hegemonposition. Løbet er ikke en sprint, men et udholdenhedsmaraton, med mange forhindringer og en uspecificeret tidsgrænse.
Vi er vidne til et forsøg på at omforme den globale orden. Mens den globale balance under Den Kolde Krig blev dikteret af rivaliseringen mellem Sovjetunionen og USA, som kontrollerede modsatrettede blokke, bevæger vi os nu mod genopståen af en bipolar verden, hvor USA og Kina kunne dele ledelsen i et såkaldt "G-2".
Efter USSR's sammenbrud havde USA ingen rivaler og påtog sig rollen som ubestridt global leder. Ved at investere massivt i sit militær har det sikret sig militær overlegenhed og har formået at sprede sin styrke til alle hjørner af kloden. Nu begynder Kina at udfordre den amerikanske globale dominans.
Det kinesiske forsvars "hvidbog" siger, at "Kina vil aldrig søge hegemoni og vil aldrig forfølge militær ekspansion, nu eller i fremtiden, uanset dets udviklingsniveau." Men med denne benægtelse har Kina blot annonceret sine forhåbninger. At være den eneste nation, der har haft lyst til at erklære, at den ikke stræber efter globalt hegemoni.
USA er på den anden side blevet komfortabel i positionen som hegemon og er ikke længere vant til at håndtere uafhængige magtcentre. Amerikanske politikere er ikke vant til at formulere politik gennem multilaterale konsultationer med andre nationer, og det generer allerede BRICS-blokken.
Kraftprojektion
Gennem sin seneste udenrigspolitik har USA mistet noget af sin globale indflydelse, men har formået at bevare vigtige kontrolpunkter - Taiwan, Israel, Østeuropa, Australien. Alligevel har den mistet Afrika og væsentlige dele af Mellemøsten.
Kina er i stedet på offensiven, Bælte- og vejinitiativet, BRICS-alliancen, Shanghai Cooperation Organisation, det voksende strategiske samarbejde med Rusland, internationaliseringen af yuan, udvidelsen af militær magt og den kraftige stræben efter videnskabelig og teknologisk autonomi er vigtige skridt taget af Beijing. Dette ses på tværs af alle felter, inklusive kvanteberegning, hvor de to magter sigter mod at komme foran hinanden.
Hvis vi nøje holder os til magt (militær og økonomisk), fører USA feltet. Der er ingen anden stat, der kan projicere styrke i noget område af verden og økonomisk kontrollere flere markeder. USA leder også de mest magtfulde militæralliancer – NATO og AUKUS.
Konkurrencen mellem Kina og USA kan ses mange steder rundt om i verden, og ud over den økonomiske forsvarer kan man se diplomatisk-militære træk foretaget gennem fuldmagter. Det bedst kendte bøjningspunkt er Taiwan, men ikke det varmeste. I øjeblikket fokuserer Kina på Mellemøsten, specifikt den israelsk-palæstinensiske konflikt.
Kina øger sin indflydelse i Mellemøsten
Siden Kina blev nettoimportør af olie i 1993, har Kina indkøbt næsten halvdelen af sin olie fra Mellemøsten. I 2023 var Saudi-Arabien Kinas næststørste olieleverandør efter Rusland og tegnede sig for 15 % af importen. Disse energibånd banede vejen for stærke og mangfoldige handelsforbindelser. Alene i 2022 nåede handelen mellem Kina og Mellemøsten 507 milliarder dollars, hvilket fordoblede 2017-tallet og oversteg vækstraterne for kinesisk handel med andre verdensregioner.
Efterhånden som amerikansk indflydelse i Mellemøsten er begyndt at aftage, især efter sin tilbagetrækning fra Afghanistan i august 2021 og for nylig, midt i regionale frustrationer over sin tilgang til den israelsk-palæstinensiske konflikt, har Kina optrappet sine diplomatiske og sikkerhedsmæssige tilgange til område. Mens Beijing fortsætter med forsigtighed, positionerer han sig støt til at påtage sig den amerikanske rolle i Mellemøsten.
Kinas økonomiske og politiske engagement i Mellemøsten er steget i løbet af det sidste årti, især i kølvandet på det arabiske forår og midt i en voksende opfattelse af USA's tilbagetrækning fra regionen.
Bælte og vej Initiativet, der blev lanceret i 2013, har øget Kinas engagement i regionen betydeligt og drevet Beijing til at blive den førende udenlandske investor i regionen siden 2016. Beijing, der oprindeligt fokuserede på handel og energisektorinvesteringer, har udvidet omfanget af sit regionale engagement til at omfatte infrastruktur , teknologisk avancerede smart city-projekter, innovationshubs og 5G-mobilnetværk.
Efterhånden som Beijings økonomiske indflydelse i Mellemøsten er vokset, er de regionale magters anerkendelse af Kinas strategiske værdi også vokset. Mellemøstlige ledere, der i stigende grad er desillusionerede over USA's politik – inklusive invasionen af Irak i 2003, støtte til det arabiske forår i 2011, den hastige udrejse fra Afghanistan og tilbagetrækning fra atomforhandlinger med Iran – har vendt sig til Kina.
For landene i Golfsamarbejdsrådet[1] især er forholdet til Kina blevet strategisk frem for opportunistisk. Kinas evne og vilje til at samarbejde med regionale aktører uden at påtvinge politiske eller menneskerettighedsidealer stemmer overens med mellemøstlige lederes visioner. Denne strategiske tilgang antyder en nyorientering af regionale relationer og positioner, hvor Kina vinder frem som en økonomisk partner.
Kina og den israelsk-palæstinensiske konflikt
Kina er blevet endnu mere aktivt i Mellemøsten, siden Biden-administrationen begyndte at øge presset på Kina i Asien-Stillehavsområdet. Denne dynamik blev fremhævet af udbruddet af Gaza-krigen den 7. oktober 2023.
På trods af Kinas bestræbelser på at positionere sig selv som en regional mægler, var dets første reaktion på Hamas-angrebet på Israel afdæmpet. Beijing afholdt sig især fra direkte at fordømme Hamas for de grusomheder, der blev begået den 7. oktober, og undgik enhver specifik omtale af organisationen.
Skuffelse og vrede opstod i Israel på grund af Kinas mangel på empati, ensidig kritik af Tel Aviv og det faktum, at USA blev set som tilhænger af israelske militæraktioner i Gaza. Et væsentligt skridt i udviklingen af Beijings position fandt sted i februar 2024, da Kinas repræsentant ved Den Internationale Domstol bekræftede palæstinensernes ret til selvbestemmelse, herunder brugen af væbnet kamp, hvilket signalerede mere eksplicit støtte til Hamas.
For Beijing handler den israelsk-palæstinensiske konflikt mindre om palæstinenserne eller israelerne og mere om dens position i regionen, dens interesser i forhold til arabiske lande og Iran og det globale syd, og dens strategiske position i forhold til USA stater.
Kina har ingen delt historie med Europa, ingen gamle sår, intet udbredt begreb om antisemitisme eller holocaust-hukommelse.
For nylig, og især under Gaza-krigen, har Kina brugt konflikten som et redskab i sin konkurrence med USA. Kina har brugt konflikten til at miskreditere USA og samtidig styrke sin position.
Et vigtigt mål for Kina har også været at sikre arabisk og muslimsk støtte til dets politikker i Xinjiang[2], mens den afviser vestlig og især amerikansk kritik af Beijings menneskerettighedspolitik som hyklerisk. Som sådan har Kinas strategi gennem hele Gaza-krigen været en af overensstemmelse med den arabiske verdens interesser, samtidig med at den har differentieret sin position fra USA's.
Desuden afspejler Kinas klare og kalkulerede skift mod en mere selvsikker og pro-palæstinensisk holdning i Israel-Hamas-konflikten også udviklingen af dets strategiske prioriteter og interesser i Mellemøsten. Dette har vist, at Israel ikke indtager en vigtig plads i Beijings strategiske beregning, og enhver forringelse af dets forhold til Israel ses som håndterbar inden for det bredere regionale og geopolitiske spil.
Ved at organisere samtaler med palæstinensiske fraktioner[3] Kina forsøger at tilpasse sig arabiske nationer, der ser palæstinensisk enhed som afgørende for tilnærmelsen til en palæstinensisk stat og som en nøgle til et stabilt Mellemøsten.
Amerikas flammepunkt er Tel Aviv
Under et OEP-besøg i Kina i 1965 sagde Mao Zedong: "Imperialismen frygter Kina og araberne. Israel og Taiwan er baser for imperialismen i Asien. Du er hoveddøren til dette store kontinent; vi er bagdøren. De skabte Israel for dig og Taiwan for os. Vesten kan ikke rigtig lide os, og det må vi forstå. Den arabiske krig mod Vesten er en krig mod Israel."[4]
Nu mener Kina, at det er magtfuldt nok til at sprede magt til forskellige globale punkter. Således bruger Beijing den israelsk-palæstinensiske konflikt til at holde USA i skak. Ud over mediestøtte og positionering i FN, bruger Kina sine allierede til at begrænse Israels tiltag så meget som muligt.
Pakistan, som har en tendens til at blive en kinesisk region, har allerede taget et vigtigt skridt mod Tel Aviv. Den pakistanske regering har annonceret dannelsen af et udvalg, der skal identificere virksomheder, der økonomisk støtter Israels krig i Gaza og anbefale et forbud mod deres produkter, ifølge en medhjælper til premierminister Shehbaz Sharif[5].
Islamabad har formelt besluttet at anerkende den israelske premierminister Benjamin Netanyahu som en "terrorist" og erklærer Tel Aviv for en "krigsforbryderenhed".[6]
Sydafrika anlagde en retssag mod Israel og anklagede det for at begå folkedrab mod palæstinensere i Gaza. Dødstallet i Gaza har oversteget 40,000,[7] ifølge sundhedsembedsmænd i det område, der er belejret og bombet af Israel.
Sydafrikas sag ved FN-domstolen i Haag hævder, at Israel har overtrådt folkedrabskonventionen fra 1948, som blev etableret i kølvandet på Holocaust, og opfordrer alle lande til at forhindre gentagelse af sådanne forbrydelser.
Et andet land, et EU- og NATO-medlem, der febrilsk støtter palæstinensiske rettigheder og anklager Israel for folkedrab, er Spanien, som har tilsluttet sig Sydafrika. Spanien har også for nylig anerkendt den palæstinensiske stat, og premierminister Pedro Sanchez er netop vendt tilbage fra et historisk besøg i Kina.
Blandt de lande, der er modtagelige for kinesisk lobbyisme, er Tyrkiet (som formelt har ansøgt om at blive medlem af BRICS) og Norge[8] (som for nylig anerkendte Palæstina).
Kina har på relativt kort tid formået at lægge et stort pres på Israel og dermed på Washington. Ifølge Axios[9], Tel Aviv lobbyer medlemmer af den amerikanske kongres for at presse Sydafrika til at droppe sin retssag ved Den Internationale Domstol over Gaza-krigen, ifølge et telegram fra det israelske udenrigsministerium.
Internationalt pres mod Israel vil stige i den kommende periode, da Kina har en egeninteresse i at holde Washington beskæftiget med situationen i Mellemøsten, et kapitel som amerikanerne havde håbet at lukke for at mindske USA's opmærksomhed i Asien-Stillehavsområdet.
Hvis vi ser på fortiden, har Kina haft betydelig succes med at anvende en lignende strategi, da det var på march for at vinde afrikanske hjerter og sind under Mao-perioden. En blanding af lokale investeringer og bistand, kombineret med en stærk uinteresse i at presse lokale afrikanske ledere til at forfølge menneskerettighedsreformer, som ellers er anmodet om af amerikanske hjælpeplatforme, har gjort det muligt for Kina at sikre sig strategiske FN-positioner via afrikanske modparter i sine bestræbelser på at holde Taiwan under kontrol.
Kina har formået at finde USA's sårbarhed og udnytter den både direkte og gennem proxyer.
[1] https://www.gcc-sg.org/en-us/Pages/default.aspx
[2] https://www.cfr.org/backgrounder/china-xinjiang-uyghurs-muslims-repression-genocide-human-rights
[3] https://edition.cnn.com/2024/07/23/china/hamas-fatah-palestinian-factions-beijing-intl-hnk/index.html
[4] https://unitedworldint.com/31959-chinas-position-on-the-palestinian-israeli-issue/
[5] https://www.arabnews.com/node/2552541/pakistan
[6] https://www.middleeastmonitor.com/20240723-as-pakistan-labels-israels-pm-a-terrorist-it-must-keep-its-own-extreme-elements-under-control/
[7] https://www.reuters.com/world/middle-east/gaza-death-toll-how-many-palestinians-has-israels-campaign-killed-2024-07-25/
[8] https://www.reuters.com/world/chinas-xi-seeks-friendly-cooperation-with-norway-green-energy-evs-2024-09-09/
[9] https://www.axios.com/2024/09/09/israel-gaza-icj-genocide-un
[10]https://www.weforum.org/agenda/2024/06/why-strong-regional-value-chains-will-be-vital-to-the-next-chapter-of-china-and-africas-economic-relationship/
