På en dag, der markerede betydelig refleksion og beslutsomhed, talte Ursula von der Leyen, formanden for Europa-Kommissionen, til Europa-Parlamentet med fokus på nøglespørgsmål, der påvirker Ungarn, Ukraine og den bredere EU. Med en tone af solidaritet og sammenhold understregede hun vigtigheden af kollektiv handling for at tackle vor tids presserende udfordringer: fra klimaændringer og migration til konkurrenceevne og den igangværende krig i Ukraine.
Efterdønningerne af ekstremt vejr i Centraleuropa
Talen indledtes med, at von der Leyen udtrykte solidaritet med Ungarn og Centraleuropa efter ødelæggende oversvømmelser, som forsinkede mødet med tre uger. Hun beskrev det ekstreme vejr som en konsekvens af klimaændringer og fremhævede, at "fem måneders regn faldt på Central Europa på kun fire dage." Oversvømmelsernes omfang var uden fortilfælde og forårsagede ødelæggelse af landemærker, afgrøder og industrier i hele regionen, især i Budapest.
Men midt i denne ødelæggelse, von der leyen bifaldt det ungarske folks modstandskraft: "I disse tre uger har vi set Ungarns befolkning smøge ærmerne op og hjælpe hinanden." Hun understregede, at Europa ville stå ved Ungarn og erklære: "Den Europæiske Union er der for befolkningen i Ungarn i denne nødsituation og videre." Europa-Kommissionen havde allerede mobiliseret sine Copernicus-satellitter for at hjælpe med redningsindsatsen, og Ungarn blev opfordret til at få adgang til EU's Solidaritetsfond for at genopbygge.
Støtte Ukraine gennem dens hårdeste vinter
Von der Leyen flyttede fokus til Ukraine, et land på vej ind i sin tredje krigsvinter med Rusland. Situationen er blevet forværret, efterhånden som Rusland fortsætter sine angreb og lancerede over 1,300 droner mod ukrainske byer alene i den seneste måned, rettet mod essentiel energiinfrastruktur og forårsager omfattende ødelæggelser. I en kraftig irettesættelse af dem, der bagatelliserer Ruslands aggression, spurgte von der Leyen: "Ville de nogensinde give ungarerne skylden for den sovjetiske invasion i 1956? Ville de nogensinde give tjekkerne eller slovakkerne skylden for den sovjetiske undertrykkelse i 1968? Hun understregede, at det ukrainske folk er frihedskæmpere, ligesom de helte, der befriede det centrale og østlige Europa fra sovjetstyret.
Europas reaktion på krigen er urokkelig. Von der Leyen meddelte, at EU sammen med G7 havde lovet 50 milliarder euro til Ukraine, hvoraf 35 milliarder euro ville komme i form af lån til støtte for landets nationale budget. Kritisk er det, at disse lån ville blive tilbagebetalt ved hjælp af uventede overskud fra immobiliserede russiske aktiver. "Vi får Rusland til at betale for den skade, det har forårsaget," hævdede hun og understregede Europas fortsatte støtte til Ukraine "gennem denne vinter og så længe, det tager."
Forbedring af europæisk konkurrenceevne
Den næste prioritet i von der Leyens tale var centreret om at forbedre den europæiske konkurrenceevne. Hun henviste til Draghi-betænkningen, som gav en køreplan for at styrke EU's økonomiske fremtid. Den primære bekymring, der blev rejst, var "innovationsgabet" mellem Europa og andre store økonomier, især i det digitale rum. "For mange af vores innovative virksomheder er nødt til at se på USA eller Asien for at finansiere deres ekspansion," bemærkede hun og påpegede, at mens europæiske husholdninger har €300 milliarder i opsparing, investeres meget af det uden for kontinentet.
Von der Leyen foreslog en løsning: oprettelse af en spare- og investeringsforening, der sigter mod at fjerne barrierer, der forhindrer virksomheder i at skalere op på tværs af europæiske grænser. For at øge konkurrenceevnen foreslog hun en reduktion af de lovgivningsmæssige byrder, især i sektorer som finans og digitale teknologier.
Præsidenten tog dog en fast holdning imod Ungarns nuværende politik og kritiserede den ungarske regering for dens diskriminerende praksis over for europæiske virksomheder. Hun satte spørgsmålstegn ved, hvordan Ungarn kunne håbe på at tiltrække investeringer, når det pålægger vilkårlige eksportrestriktioner, diskriminerende skatter og tillader korruption at blomstre i offentlige kontrakter. "Dette skaber usikkerhed og underminerer investorernes tillid," advarede hun og påpegede, at Ungarns BNP per indbygger var kommet bagud i forhold til dets centraleuropæiske naboer.
Dekarbonisering og energisikkerhed
Von der Leyen tog også fat på spørgsmålet om dekarbonisering, en kritisk del af Europas vej mod bæredygtighed. I lyset af den igangværende krig mindede hun parlamentet om løftet af alle 27 EU-ledere i Versailles om at diversificere væk fra russiske fossile brændstoffer. "Tusind dage senere har Europa virkelig diversificeret sig," erklærede hun, hvor halvdelen af Europas elproduktion nu kommer fra vedvarende energikilder. Hun fordømte dog medlemsstater, der stadig var afhængige af russiske fossile brændstoffer, og udtalte utvetydigt, at "Rusland har igen og igen bevist, at det simpelthen ikke er en pålidelig leverandør."
Hendes budskab var klart: energisikkerhed er synonymt med europæisk sikkerhed. Europa skal fortsætte sin overgang til ren, hjemmelavet energi, skabe job i EU i stedet for at sende penge til Rusland.
Migration: En udfordring for Europa
Migration forblev et centralt emne i von der Leyens tale. Hun anerkendte det som en "europæisk udfordring, der kræver et europæisk svar," understregede hun vigtigheden af at implementere den nyligt vedtagne pagt om migration og asyl. EU arbejder allerede med medlemsstaterne ved sine ydre grænser, men von der Leyen udtrykte bekymring over Ungarns tilgang til migrationsspørgsmålet. Hun påpegede, at de ungarske myndigheder havde løsladt dømte smuglere og smuglere fra fængslet, før de havde fuldført deres afsoning, hvilket underminerede europæiske bestræbelser på at bekæmpe ulovlig migration. "Dette bekæmper ikke ulovlig migration i Europa. Dette beskytter ikke vores union,” kritiserede hun.
Derudover fremhævede von der Leyen de sikkerhedsrisici, som Ungarns visumordning udgør, som tillod russiske statsborgere at komme ind i EU uden ordentlig sikkerhedskontrol. Hun satte også spørgsmålstegn ved den ungarske regerings beslutning om at tillade kinesisk politi at operere inden for dets grænser, og beskrev disse handlinger som trusler mod europæisk suverænitet.
En opfordring til europæisk enhed
Von der Leyen afsluttede sin tale med en kraftig opfordring til europæisk enhed og mindede om premierminister Viktor Orbáns ord fra 2011, da Ungarn første gang havde formandskabet for EU's Råd: "Vi vil følge i de revolutionæres fodspor i 1956. Vi agter at at tjene sagen for europæisk enhed." Hun bekræftede igen, at "Europa skal stå forenet," henvendte hun sig direkte til det ungarske folk og sagde: "Din historie er vores historie. Din fremtid er vores fremtid. 10 millioner ungarere er 10 millioner gode grunde til at blive ved med at forme vores fremtid sammen.”
I dette kritiske øjeblik for Europa tjente von der Leyens tale som både en advarsel og en påmindelse om de værdier, der binder Den Europæiske Union sammen – solidaritet, enhed og en fælles forpligtelse til frihed og demokrati.