I en central tale til de europæiske ledere understregede Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, det kritiske behov for en omfattende europæisk løsning på migrationskrisen, samtidig med at han bekræftede Europas urokkelige støtte til Ukraine midt i landets langvarige konflikt med Rusland. Talende fra hjertet af europæisk politik, tegnede Metsolas tale et klart billede af de komplekse og indbyrdes forbundne udfordringer, som Europa står over for – hvor migration, krig og ustabilitet bølger langt ud over deres umiddelbare grænser og berører selve kernen af europæisk enhed og værdier.
Står fast med Ukraine: "Intet om Ukraine uden Ukraine"
Metsola begyndte med at fremhæve Europas moralske og strategiske forpligtelse over for Ukraine, der nu nærmer sig 1,000 dage under russisk aggression. Hendes besked var resolut: Europa skal stå sammen med Ukraine, indtil en retfærdig og varig fred er sikret. Hun afviste dog enhver forestilling om fred gennem underkastelse og insisterede på det ægte fred skal være forankret i frihed, værdighed og retfærdighed— principper, der giver dyb genklang i det europæiske projekt.
»Vi vil, og vi skal, blive ved med at stå med Ukraine”, udtalte Metsola og understregede, at fred ikke kan bygges på kapitulation eller gå på kompromis med aggression. Hendes faste holdning afspejlede Europa-Parlamentets vedvarende støtte, demonstreret af en forestående afstemning om at give Ukraine et lån til makrofinansiel bistand på op til 35 milliarder euro. Denne betydelige hjælpepakke, sagde hun, betyder Europa's engagement ikke kun politisk, men også økonomisk, til Ukraines suverænitet og genopbygning.
Hendes ord afspejlede den bredere europæiske konsensus: Ukraines fremtid tilhører Ukraine, og enhver løsning, der ikke inkluderer ukrainernes stemmer, er slet ingen løsning.
Mellemøsten: En opfordring til hurtig handling
Metsola rettede også sin opmærksomhed mod de eskalerende spændinger i Mellemøsten, især i Libanon og Israel. Europa, hævdede hun, har ikke råd til at være passiv, da vold og ustabilitet breder sig over hele regionen. Understreger behovet for en bæredygtig to-statsløsning der sikrer værdighed for palæstinensere og sikkerhed for israelere, bekræftede Metsola Europa-Parlamentets opfordring til en øjeblikkelig våbenhvile og løsladelse af gidsler.
Hendes ord lød med en følelse af at det hastede, da hun fremhævede Europas ansvar for at håndtere de bredere konsekvenser af regional ustabilitet. “Hvad der sker i Østeuropa, Mellemøsten eller Nordafrika forbliver ikke isoleret – der er konsekvenser for Europa,” advarede Metsola. Ingen steder, foreslog hun, er dette mere sandt end på migrationsområdet.
Migration: En europæisk løsning eller en fragmenteret fiasko?
Kernen i Metsolas tale var imidlertid centreret om migration - en udfordring, der længe har prøvet EU's modstandskraft og enhed. Med den nylige vedtagelse af EU Migrations- og asylpagten efter et årti med politisk dødvande har Europa nu en ramme til at håndtere migration på en måde, der balancerer grænsesikkerhed med humanitære forpligtelser. Metsola advarede dog om, at denne pagt kun ville lykkes, hvis de europæiske lande står sammen, især i kriseøjeblikke.
"Den rigtige løsning er en europæisk løsning," erklærede Metsola og advokerer for bredt, holistisk og bæredygtigt samarbejde. Hun pegede på de hybride trusler, som stater som f.eks Rusland og Hviderusland, som har bevæbnet migration som et værktøj til at destabilisere Europa. Denne manipulation af menneskelig lidelse for geopolitisk vinding har øget behovet for stærkere europæisk koordinering og handling.
Metsola var klar: migration er ikke et isoleret problem. Ustabiliteten i Ukraine, Mellemøsten og Nordafrika har direkte konsekvenser for Europa, især i form af migrationsstrømme. Som reaktion herpå må Europa ikke lade sig fragmentere af eksterne aktører, der udnytter disse kriser. “Vi skal reagere på dem, der søger at misbruge de systemer, vi har bygget til at forbedre mennesket,” opfordrede hun og opfordrede til et svar, der er begge dele fast og medfølende—en, der stemmer overens med Europas kerneværdier om menneskelig værdighed og retfærdighed.
Sikring af Schengen: Integritet gennem enhed
Metsolas sidste besked var en bøn om at beskytte integriteten af Schengen-området, symbolet på fri bevægelighed i Europa. En manglende gennemførelse af migrations- og asylpagten effektivt, advarede hun, kunne kompromittere denne frihed – en frihed, som millioner af europæere er kommet til at værdsætte som en af Unionens mest håndgribelige resultater.
Mens europæiske ledere fortsætter med at kæmpe med migrationspresset, opfordrer Metsola en koordineret europæisk tilgang var en påmindelse om det fragmentering er ikke en mulighed. Kun gennem solidaritet, samarbejde og delt ansvar kan Europa sikre stabiliteten af sine grænser, samtidig med at det forbliver tro mod sine humanitære idealer.
Konklusion: En udfordring til europæisk lederskab
Roberta Metsolas tale var en opfordring til handling – en påmindelse om, at Europas største udfordringer, hvad enten de er migration, krig eller regional ustabilitet, kun kan overvindes gennem enhed. Hendes budskab til de europæiske ledere var klart: Europas fremtid hviler ikke på isolerede nationale politikker, men på en kollektiv europæisk løsning. Kun ved at arbejde sammen kan Europa beskytte sine grænser, opretholde sine værdier og sikre fred, sikkerhed og værdighed for alle.
Efterhånden som migrationskrisen forstærkes, og konflikter fortsætter med at true den europæiske stabilitet, tjener Metsolas ord både som en advarsel og et fyrtårn. Tiden til en afgørende, koordineret indsats er nu.
