Topmøde om tro og frihed IV, holdt fast 24.-25. september i det latinamerikanske parlament i Panama City, samlede en mangfoldig koalition af stemmer, der gik ind for religionsfrihed og fredelig sameksistens. Med mere end 40 internationale talere, der repræsenterer en bred vifte af overbevisninger – inklusiv Kristne, muslimer, buddhister, Scientologists, indfødte mayaer, sikher, hinduer og ikke-troende-topmødet fungerede som en vital platform for dialog og samarbejde. Blandt hovedtalerne var FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed, Dr. Nazila Ghanea.
I en betydningsfuld tale, der blev holdt digitalt på tro- og frihedstopmødet i det latinamerikanske parlament i Panama, fremhævede Dr. Nazila Ghanea den afgørende rolle, det er at sikre, at ingen udsættes for diskrimination eller krænkelse af menneskerettigheder på grund af deres religion eller tro. På trods af hendes manglende evne til at deltage personligt, berørte Dr. Ghaneas tale forskellige relevante temaer, som er centrale for de globale bestræbelser på at beskytte denne grundlæggende frihed.
Sikring af frihed Religion eller tro for alle:
Dr. Ghanea indledte sine bemærkninger med at understrege det kollektive ansvar, som hver enkelt af os deler for at opretholde religions- eller trosfrihed. Hun udtalte, "Vi har samlet … i erkendelse af det ansvar, vi påtager os for at sikre, at ingen diskrimineres [mod] på grund af deres religion eller tro, og at hver og en af os er i stand til at nyde religions- eller trosfrihed. ” Topmødet samlede deltagere fra hele kloden, både personligt og digitalt, for at bekræfte vigtigheden af at fremme disse rettigheder for alle.
Diplomati og religions- eller trosfrihed:
Et af hovedtemaerne, Dr. Ghanea fremhævede, var krydsfeltet mellem diplomati og beskyttelse af religiøse friheder. Hun henviste til rapporten AHRC 5238, fremlagt for FN Menneskerettigheder Rådet i marts 2023, som fokuserede på det globale landskab af religions- eller trosfrihed. Betænkningen henleder opmærksomheden på det stigende antal aktører, der er involveret i dette diplomati, og opfordrer dem til at opretholde menneskerettighedernes universalitet og udelelighed. På trods af det voksende engagement advarede Dr. Ghanea om, at "udfordringen, der ligger foran os, fortsat er stor," og opfordrede til en vedvarende indsats på dette område.
Regionalt og internationalt samarbejde:
Dr. Ghanea understregede betydningen af samarbejde mellem regionale og internationale systemer for at beskytte religiøse friheder. Hun bemærkede det produktive engagement mellem hendes mandat og regionale organer som den interamerikanske kommission for menneskerettigheder og den interamerikanske domstol. "Det er afgørende, at vi er informeret, vi er åbne, og vi overlader muligheden for samarbejde," understregede hun. Et sådant samarbejde er afgørende for at dele bedste praksis, yde støtte og endda tage fælles handlinger, hvor det er muligt.
Græsrødder og civilsamfundsinddragelse:
Et andet afgørende tema i Dr. Ghaneas tale var de nationale systemers, civilsamfundets og græsrodsbevægelsers rolle i at fremme religions- og trosfrihed. Hun henviste sin rapport fra oktober 2023 (A78207) til FN's Generalforsamling, som undersøgte denne ret fra et græsrodsperspektiv. "Hvis vi ikke betragter det fra modtagerens synspunkt, det er alle, hvad er så meningen med religions- eller trosfrihed?" spurgte hun retorisk. Dr. Ghanea understregede, at statslige aktører har en juridisk forpligtelse, mens ikke-statslige aktører bærer ansvaret for at sikre, at denne ret bliver fuldt ud realiseret.
På nationalt plan understregede hun, at statens forpligtelse omfatter forskellige myndigheder, fra føderalt til kommunalt niveau, og at disse aktører skal være opmærksomme, trænede og holdes ansvarlige. Ikke-statslige aktører, især civilsamfundet, spiller en afgørende rolle i at styrke nationale politikker og holde regeringer ansvarlige for deres internationale menneskerettighedsforpligtelser.
Mediernes rolle i at fremme religionsfrihed:
Dr. Ghanea berørte også mediernes indflydelse på at fremme eller hindre religions- eller trosfrihed. Hun henviste til rapporten AHRC 5547, som blev præsenteret i marts 2024, som diskuterede mediernes og civilsamfundets rolle i at modvirke fortalervirksomhed for had baseret på religion eller tro. Hun understregede, at mediernes reaktioner sammen med statens og civilsamfundets handlinger kan være transformerende til at fremme religiøs tolerance og forståelse.
Religioner og overbevisninger som redskaber til fred:
Mod afslutningen af sin tale henviste Dr. Ghanea til sin kommende rapport (A79182) om fred og religions- eller trosfrihed, der skal præsenteres i oktober 2024. Rapporten undersøger, hvordan religionsfrihed kan fremme fredsopbygning og konfliktforebyggelse. "Religions- eller trosfrihed skaber betingelserne, motivationerne, begrundelserne og bevægelserne for, at fred kan opstå," sagde hun og fremhævede potentialet i denne grundlæggende ret til ikke kun at sikre personlige friheder, men også at tjene som en hjørnesten for global fred og stabilitet .
Konklusion: En opfordring til fortsat samarbejde og årvågenhed:
Dr. Ghaneas tale endte med en note af optimisme og en opfordring til fortsat årvågenhed og samarbejde for at sikre religions- eller trosfrihed. Hun lykønskede topmødearrangørerne for at have kurateret et så relevant og virkningsfuldt program, og hun bekræftede den kritiske betydning af at gøre opmærksom på både statslige og ikke-statslige aktørers ansvar for at sikre denne ret. Hun udtrykte også håb om, at topmødet ville skærpe samarbejdet mellem politiske ledere, religiøse personer, menneskerettighedsforkæmpere, akademikere og andre med hensyn til at opnå større effektivitet med hensyn til at sikre religions- og trosfrihed for alle.
Dr. Ghanea udtrykte sine bedste ønsker for topmødets succes og udtrykte sin iver efter at høre om resultaterne. Hendes budskab understregede den fælles forpligtelse til at opretholde en af menneskehedens mest grundlæggende frihedsrettigheder og sikre, at enhver person, uanset deres tro eller tro, kan leve uden frygt for diskrimination eller undertrykkelse.
"Så for at opsummere vil jeg lykønske arrangørerne for at skitsere et så relevant arbejdsprogram for topmødet og slutte mig til jer alle sammen med at prioritere og anerkende statslige myndigheders kritiske forpligtelser med hensyn til at sikre denne ret for alle og gøre opmærksom på det betydelige ansvar, resten af os mod samme mål.” konkluderede Ghanea.
Topmøde om tro og frihed IV var organiseret af en koalition af ngo'er dedikeret til fremme af religionsfrihed og fredelig sameksistens, og blev overværet af adskillige personligheder såsom OAS-repræsentanten i Panama Hr. Rubén Farje, Pastor Giselle Lima (Koordinator for Panama Roundtable on Religious Freedom in Panama, Hr. Iván Arjona-Pelado (for nylig udnævnt til formand for NGO-komiteen for ForRB for FN i Genève, og som præsenterede nettet www.whatisfreedomofreligion.org fra kirken Scientology), Ms. Maureen Ferguson som er en af USCIRF-kommissærerne, Jan Figel (tidligere EU's særlige udsending om ForRB) og den blev åbnet og lukket af Indenrigsminister og minister med ansvar for udenrigsanliggender i Panamas regering, plus ambassadører fra forskellige lande.