Moldova står ved en afgørende korsvej, da valgstederne i dag åbnede for en afgørende folkeafstemning. Vælgere over hele landet har til opgave at træffe to vigtige beslutninger: at bestemme deres næste præsident og beslutte, om Moldova skal omfavne EU-medlemskab.
Aktuelle meningsmålinger viser, at ca. 60 % af moldoverne støtter optagelse i EU; dog kræves en valgdeltagelse på mindst 33 %, for at folkeafstemningen kan anses for gyldig. Potentialet for en ny fremtid er til at tage og føle på i mange regioner, men skepsisen består.
I hovedstaden Chișinău udtrykte borgerne blandede følelser om EU medlemskab. "Intet godt," bemærkede en mand og gentog frustrationerne hos dem, der længe har levet med forringet infrastruktur og stagnerende udvikling. "I alle disse år har de ikke gjort noget. Vejene er totalt forringet. Jeg ser ikke noget håb for fremtiden,” tilføjede han.
Omvendt mener mange vælgere, at EU-medlemskab kan forbedre levestandarden og lønningerne, spørgsmål, der har skubbet mange unge moldovere til at søge bedre muligheder i udlandet. "Jeg tror, at disse valg går hånd i hånd, fordi jeg selvfølgelig vil vælge den europæiske vej," sagde en optimistisk vælger, der understregede vigtigheden af at forene nationens vision for dens fremtid.
Valgstederne åbnede kl. 7 om morgenen lokal tid og lukker kl. 9, med mulighed for et præsidentvalg den 3. november, hvis den siddende præsident Maia Sandu ikke opnår et rent flertal. Sandu, en dedikeret tilhænger af EU-tiltrædelse, står over for konkurrence fra Alexandr Stoianoglo, en tidligere generalanklager med pro-russiske tilhørsforhold, der stemmer omkring 10 %.
Moldovas mindsteløn, der i øjeblikket er fastsat til 5,000 leu (ca. €261) om måneden, er blandt de laveste i Europa. En nylig analyse fra den uafhængige tænketank Idis Viitorul afslørede, at over 200,000 moldovere har forladt landet i de sidste fire år, hvilket markerer et rekordhøjt niveau. Alarmerende nok falder mere end 40 % af moldovanerne, der bor i udlandet, inden for den demografiske aldersgruppe mellem 30 og 44 år, hvilket indikerer et potentielt demografisk skift inden 2030, hvor de, der er født i udlandet, kan være flere end dem, der er født i Moldova.
"I omkring 20 år har vi talt om Moldova i EU, og vi er meget tætte nu. Det er afgørende ikke at gå glip af denne mulighed,” bemærkede præsident Maia Sandu, som aktivt har slået til lyd for EU-medlemskab. Nationen fik status som EU-kandidat i 2022, hvilket signalerer et afgørende øjeblik i dens europæiske aspirationer.
Men skyggen af udenlandsk indflydelse tårner sig op over folkeafstemningen. Moldoviske myndigheder har fremhævet forsøg fra russisk-støttede kampagner på at demobilisere vælgere. Påstande afslørede, at cirka 14 millioner euro i russiske midler blev overført direkte til omkring 130,000 moldovere i bestræbelserne på at vinde stemmer imod EU-integration. Den pro-russiske oligark Ilan Shor, der er berygtet for at orkestrere Kreml-støttede operationer i Moldova, er endda blevet rapporteret at tilbyde økonomiske incitamenter til anti-EU-stemmer.
Som svar opfordrede Moldovas premierminister Dorin Recean borgerne til at være på vagt over for eksterne destabiliseringsbestræbelser. "Det er op til jer, kære borgere, at stoppe angrebet på demokratiet," erklærede han. "På søndag træffer du valget: går vi tilbage til fortiden, eller marcherer vi mod en fremtid i familien af civiliserede lande?"
Mens nationen stemmer i dag, meddelte den centrale valgkommission, at der kan afgives stemmesedler på 2,221 valgsteder, herunder 1,957 på tværs af Moldova og 234 stationer oprettet i forskellige lande for moldovere, der bor i udlandet.
