På Boulevard Waterloo i Bruxelles, kirkerne i Scientology for Europa var vært for en skelsættende konference med fokus på venlighed, fred og forståelse blandt forskellige samfund. Organiseret under ledelse af Erik Roux, en dedikeret fortaler for interreligiøs dialog og harmoni, begivenheden samlede en række stemmer fra forskellige kulturer, religioner og baggrunde. Gennem kraftfulde taler og meningsfulde udvekslinger understregede forsamlingen den kritiske rolle, som medfølelse og samarbejde spiller i håndteringen af globale udfordringer.
Venlighed som grundlaget for harmoni
Konferencen åbnede med en opfordring til at omfavne venlighed som et universelt princip. Eric Roux understregede den transformerende kraft af enkle, men dybtgående handlinger, såsom at behandle andre med den samme respekt og omsorg, man ønsker. Talere bemærkede, at venlighed ikke kun forbedrer individuelle interaktioner, men også rummer potentialet til at helbrede samfundsmæssige splid og fremme en kultur af respekt og inklusion.
I denne ånd blev der henvist til den moralske lære af globale religiøse traditioner. Hvad enten det var gennem buddhistiske templer, katolske kirker, synagoger eller islamiske moskeer, var budskabet klart: trossamfund rundt om i verden har et enormt potentiale til at forene menneskeheden gennem fælles værdier om empati og generøsitet.
Kardinalens budskab: Medfølelse som et moralsk imperativ
Et højdepunkt ved begivenheden var talen af kardinal Jozef De Kesel, hvis refleksioner betog publikum. I sin tale understregede kardinalen individers og institutioners moralske ansvar for at fungere som katalysatorer for fred. Ud fra sin dybe teologiske viden og pastorale erfaring formulerede han behovet for enhed og medfølelse i en verden i stigende grad splittet af konflikter og misforståelser.
Kardinal De Kesel mindede deltagerne om, at tro skal tjene som en bro, ikke en barriere, der inspirerer folk til at hæve sig over fordomme og arbejde hen imod kollektivt velvære. Han inviterede også verden til at respektere og værdsætte religioner, idet mennesket af natur er et religiøst væsen. Hans ord gav genlyd som en stærk påmindelse om, at fred begynder med forståelse, og at venlige handlinger kan bølge udad og skabe meningsfuld forandring.
"Det er en tendens, der også eksisterer i vores sekulariserede samfund, at marginalisere, at privatisere, at ikke tage hensyn til religioner. Men Mennesket er et religiøst væsen, ikke at det nødvendigvis er kristent, da det kunne være buddhist, jøde, fra Scientology, eller fra enhver anden tro, men han søger efter meningen med tilværelsen. Så det er vigtigt i vores kultur at respektere og værdsætte religioner".
Kardinal Jozef de Kesel
At ære Marc Bromberg: A Legacy of Peacebuilding
Arrangementet tjente også som en mulighed for at ære Marc Brombergs liv og arbejde, en 93-årig forkæmper for fred og forsoning, som annoncerede sin pensionering.
Brombergs livshistorie, præget af hans oplevelser som Holocaust-overlevende, rørte publikum dybt. Da han flygtede fra det nazi-besatte Paris som barn, voksede han til en utrættelig fortaler for dialog og forståelse på tværs af religiøse og kulturelle skel.
Introduceret af Eric Roux med en blanding af humor og beundring, reflekterede Bromberg over hans årtiers arbejde med at fremme tværreligiøst samarbejde og gensidig respekt fra sin stilling i Church of Scientology, efter hans møde med den religiøse filosofi udviklet af L. Ron Hubbard i 1960'erne. Han fremhævede vigtigheden af små venlige handlinger for at nedbryde barrierer og opbygge en fredskultur. Hans beslutning om at gå på pension blev mødt med en strøm af taknemmelighed og hengivenhed fra de tilstedeværende, hvoraf mange havde arbejdet tæt sammen med ham.
Thomas Gergely: Udforskning af menneskehedens natur
Den anerkendte forsker professor Thomas Gergely, direktør for instituttet for studiet af jødedom ved det frie universitet i Bruxelles (ULB), leverede en tankevækkende præsentation om menneskehedens essens. Han satte spørgsmålstegn ved essentialiseringen af religion, såvel som af de religiøse handlinger af tillid, som måske den mest kritiske faktor i partiskhed og fordomme mod den anden. Ved at trække på sin omfattende viden og erfaring tilbød Gergely en dybtgående udforskning af den menneskelige natur, og opfordrede publikum til at reflektere over, hvad der definerer os som individer og som en art, og hvordan man undgår at blive styret af vores egen bias, når det kommer til religioner.
Hans indsigt, både intellektuel og dybt menneskelig, slog bro mellem abstrakte begreber med praktiske implikationer. Hans tale efterlod deltagerne med en følelse af intellektuel berigelse og moralsk ansvar.
Kvinder og unge: Søjler for fredsopbygning
Kvinders og unges bidrag til fredens sag var et andet omdrejningspunkt for arrangementet. Madame Abdi Hafida, præsident for Espoir et Sourire Association, delte sine erfaringer med at gå ind for familievelfærd og ligestilling. Hun understregede vigtigheden af at tage fat på de grundlæggende årsager til konflikter, herunder ulighed og systemisk omsorgssvigt.
I mellemtiden blev ungdommens kreative potentiale fremhævet gennem initiativer som kunstudstillingen Den verden, jeg vil leve i, arrangeret af unge ukrainere. Med kunstværker fra børn i alderen 7 til 17 år illustrerede udstillingen de yngre generationers modstandskraft og håb, selv i modgang.
Rkia Tiar, formand for European Network of Women of Faith, holdt en overbevisende tale, der fokuserede på kvinders vitale rolle i fredsopbygning og nødvendigheden af at fremme tværreligiøs dialog gennem uddannelse og teknologi. Hun understregede mødres unikke lidelse i krigstider og bemærkede, at deres sorg overskrider grænser, når de sørger over deres børn på begge sider af konflikter. Tiar fremhævede innovative ideer, som hendes netværk har udforsket, såsom at skabe digitale platforme for interreligiøse udvekslinger, organisere fordybende kulturelle og religiøse oplevelser og etablere inkubatorer til at støtte fredsprojekter, der adresserer sociale udfordringer som diskrimination og flygtningekriser. Hun slog også til lyd for større brug af kunst, medier og religiøst diplomati som værktøjer til at fremme harmoni. Tiar afsluttede med en kraftig opfordring til handling, der opfordrede til samarbejde, synlighed i medierne og uddannelse for fremtidige generationer for at sikre, at fredsarbejdet varer ved.
Under konferencen tilføjede interventioner fra Ines Wouters, Bhairavananda Sarasvati Swami og Chantal Vanderplancke betydelig dybde og mangfoldighed til diskussionerne. Ines Wouters, en fremtrædende juridisk ekspert og en buddhistisk praktiserende læge, understregede vigtigheden af at beskytte grundlæggende frihedsrettigheder og fremme dialog på tværs af religiøse og kulturelle linjer, samtidig med at han forklarede, hvordan buddhisme er en individuel vej til en ikke-konfliktuel holdning, og hvordan transformation af dig selv kan transformere verden.
Swami tilbød et spirituelt perspektiv, der mindede deltagerne om den tidløse visdom, der findes i hinduistisk filosofi, der understreger enhed, medfølelse og indbyrdes forbundne væsener, men også hvordan interreligiøs og interkulturel dialog er den eneste vej til forståelse, som fører til fred. Chantal Vanderplancke, en doktor i teologi fra det katolske universitet i Leuven, delte inderlige overvejelser om, hvordan fred starter med hjertet, i genklang af den sidste encyklik fra pave Frans, Dilexit nr (Om den menneskelige og guddommelige kærlighed i Jesu Kristi hjerte). Deres samlede bidrag berigede konferencen og viste den mangesidede karakter af bestræbelser på at opbygge en mere fredelig og forstående verden.
Endelig, Myriam Zonnekeyn, direktør for eksterne anliggender i Kirken i Scientology i Belgien talte om venlighedens dag, og hvordan venlighed er en måde at skabe en fredskultur blandt mennesker, der tilhører forskellige kulturer og trostraditioner.
Da konferencen nærmede sig sin afslutning, takkede Eric Roux alle deltagere for deres bidrag og bemærkede den stærke synergi mellem forskellige stemmer forenet af en fælles vision om venlighed og fred. Mødet var et vidnesbyrd om den vedvarende tro på, at empati og forståelse kan overvinde selv de dybeste splittelser.
Med et øje på fremtiden understregede talerne vigtigheden af at uddanne den næste generation om menneskerettigheder, kulturel mangfoldighed og værdien af dialog. Ved at fremme disse principper håbede de at bygge en mere medfølende og harmonisk verden.
