En ny global mægler
Nutidens verden står over for dybe udfordringer, hvor en af de mest betydningsfulde er krisen i internationale institutioner etableret efter Anden Verdenskrig. De Forenede Nationer kæmper i stigende grad for at deeskalere militære spændinger, selv i Europa, og kan ikke reformere for at opfylde nye betingelser. Hvis et af FN's Sikkerhedsråds permanente medlemmer overtræder charteret, kan det bruge sit veto til at blokere for kompromiser og neutralisere organisationens fredsbevarende indsats.
Under disse omstændigheder har verden brug for en ny mægler – en person eller institution med universel autoritet, der er i stand til at påvirke modstående sider. Pave Frans og Den Hellige Stol har dette potentiale på grund af hans åndelige indflydelse, som rækker ud over bekendelsesgrænser. Hans tilgang, ofte kaldet "fredsalgoritmen", hviler på troen på, at fred ikke opnås gennem militære sejre, men ved at skabe forhold, hvor alle parter i en konflikt kan føle, at de er gået sejrrige ud.
Den pavelige algoritme
I de første måneder af den fuldskala krig i Ukraine, foreslog pave Frans en "fredsalgoritme", der efter hans mening var designet til at tilfredsstille begge sider. Denne "algoritme" er ikke rettet mod at opnå en taktisk sejr, men på at skabe fælles grundlag for alle involverede parter. For Francis betyder sand sejr produktivt samarbejde, der er i stand til at konfrontere globale udfordringer såsom klimaændringer eller behovet for at udforske rummet, efterhånden som Jordens ressourcer svinder ind.
Rom som arketype
Pave Frans fremmaner billedet af det antikke Rom - et symbol på Pax Romana, hvor forskellige kulturer sameksisterede harmonisk. Civilisationerne af Europa, Rusland, Amerika og Asien er alle dybt forankret i Roms kulturelle arv. I denne sammenhæng forestiller paven sig Rom som et samlende symbol, ikke bare metaforisk, men også politisk. Moderne Rom, ubesværet af historiske forviklinger mellem religion og politik, kan tjene som model for nye alliancer mellem nationer, der anerkender deres fælles kulturelle og historiske sammenhænge.
Et neutralt Vatikanet
Siden oprettelsen som en moderne stat i 1929 har Vatikanet holdt fast i et princip om neutralitet i internationale anliggender. Denne tradition er blevet styrket af ledere som Pope John Paul II, der fordømte Irak-krigen og forsøgte at mægle mellem Saddam Hussein og USA, og pave Benedikt XVI, der kritiserede krigen i Libyen. Pave Frans fortsætter denne mission, mødes med verdens ledere – inklusive Erdogan og Modi – og fremmer respektfulde forbindelser med både Vesten og med Kina og Rusland. Som følge heraf har Vatikanet opnået et ry som en pålidelig mellemmand i internationale relationer.
Den pavelige fredsplan for Ukraine
For nylig udgav Vatikanet en fredsplan for Ukraine der skitserer følgende trin:
- At returnere tvangsfordrevne børn til deres hjemland under internationalt tilsyn.
- Fuld gensidig udveksling af krigsfanger med en forpligtelse til at holde dem fra fremtidig militær involvering.
- Amnesti til personer, der er dømt for at kritisere myndigheder (især politiske fanger) på begge sider, hvilket bekræfter princippet om ytringsfrihed.
- Ophævelse af sanktioner mod slægtninge til russiske oligarker, som ikke direkte har finansieret de militære aktioner eller engageret sig i politiske aktiviteter, som en gestus af velvilje. Disse foranstaltninger har til formål at skabe en atmosfære af tillid, der befordrer yderligere skridt hen imod fred.
Skitser af en ny verdensorden
Pave Frans foreslår, at der etableres et nyt, uafhængigt internationalt forum til løsning af globale konflikter, hvor Vatikanet kan fungere som et knudepunkt for forhandlinger. I en verden, hvor virkelig neutrale stater svinder ind, fastholder Vatikanet sit potentiale som mægler. Den Hellige Stols image er ikke forbundet med nogen trussel om revanchisme eller militarisme, hvilket styrker dens rolle som neutral part i global fredsopbygning.
Et globalt projekt for enhed og retfærdighed
Pave Frans' fredsalgoritme tilbyder en vej til retfærdig og fredelig sameksistens baseret på kulturelle værdier og respekt for historisk arv. Denne tilgang betragter kompromis som en formel, der gør det muligt for hver side at føle sig sejrrig. Denne vision opfordrer til opfordringer til at give pave Frans et bredt internationalt mandat som den vigtigste mægler mellem konfliktende parter i Ukraine. Et sådant mandat kunne gives af FN's Sikkerhedsråd eller Generalforsamlingen, hvilket signalerer organisationens parathed til reformer. Vatikanet og paven, uden egen interesse i denne konflikt, søger virkelig fred. Med et officielt mandat kunne pave Frans foreslå effektive og retfærdige løsninger for at stoppe blodsudgydelserne og genoprette stabiliteten i regionen. At udvide sin autoritet ville være et vigtigt skridt hen imod sand og varig fred.
