Zaporizhzhya Nuclear Power Plant (ZNPP) – som også er Europas største atomenergianlæg – har været under russisk kontrol siden kort efter, at det lancerede en fuldskala militærkampagne i februar 2022.
I de seneste dage har en IAEA eksperthold krydsede frontlinjen for at erstatte kolleger på Zaporizhzhya-værket, som har overvåget nuklear sikkerhed og sikkerhed siden september 2022. Tilstedeværelsen af "IAEA Support and Assistance Mission" på ZNPP og fire andre nukleare anlæg er beregnet til "at hjælpe med at forhindre en radiologisk ulykke under den militære konflikt", IAEA sagde i en erklæring.
"Vi vil blive på disse steder, så længe det er nødvendigt for at hjælpe med at afværge truslen om en atomulykke, der kan få alvorlige konsekvenser for menneskers sundhed og miljøet i Ukraine og videre," sagde IAEA's generaldirektør Rafael Grossi. "Da den nukleare sikkerheds- og sikkerhedssituation fortsat er meget udfordrende, fortsætter vores eksperter med at spille en afgørende stabiliserende rolle på alle disse faciliteter."
Medierapporter indikerede igangværende kampe og droneangreb i nærheden af Zaporizhyzhya-fabrikken i det sydøstlige Ukraine.
Konflikt altid til stede
"I løbet af den sidste uge har holdet fortsat hørt hyppige eksplosioner, et stykke væk fra ZNPP. Ingen skader på ZNPP blev rapporteret,” sagde IAEA. Agenturets hold sagde, at sikkerheden og sikkerheden ved fire andre Khmelnytskyy, Rivne og Sydukrainske kernekraftværker og Chornobyl-stedet rapporterede, at sikkerheden og sikkerheden på Ukraines fire andre atomkraftværker "vedligeholdes på trods af virkningerne af den igangværende konflikt, herunder luftangrebsalarmer i flere dage i løbet af den seneste uge”.
På Zaporizhzhya-anlægget oplyste IAEA, at det var blevet informeret om, at to backup-transformere var genoptaget i drift efter vellykket højspændingstest, mens der ville blive udført vedligeholdelse på de fire resterende backup-transformere inden årets udgang.
IAEA-ekspertteamet rapporterede også, at de diskuterede vinterforberedelser til anlægget og modtog bekræftelse på, at alle seks reaktorer vil forblive i kold lukning.
IAEA-ekspertteamet rapporterede også, at de diskuterede vinterforberedelser til anlægget og modtog bekræftelse på, at alle seks reaktorer vil forblive i kold lukning.
Den humanitære krise forværres
Seneste opdateringer fra FN-hjælpehold har fremhævet den tiltagende humanitære krise i hele Ukraine, især i frontlinjeområder i nordøst, øst og syd, på grund af "intensiverede angreb" fra russiske styrker. Det har FN's menneskerettighedsovervågere verificeres mere end 1,400 dødsfald og kvæstede siden den fuldskala russiske invasion den 24. februar 2022.
"Humanitær indsats står over for voksende udfordringer, herunder sikkerhedsrisici. "Seks hjælpearbejdere blev dræbt eller såret alene i juli og august." sagde FN's bistandskoordineringskontor, OCHA. Den bemærkede, at det humanitære samfund i årets første ni måneder har ydet mindst én form for bistand til 7.2 millioner ud af 8.5 millioner mennesker, der er målrettet mod støtte.
Dette er på trods af 2024 Humanitær Appel for Ukraine, der modtager mindre end halvdelen af de anmodede 3.11 mia.
"Civile, der er tilbage i frontlinjesamfund i Donetsk, Kharkiv, Khersons, Dnipropetrovsk og Zaporizhzhya-oblasterne, står over for barske levevilkår, som forventes at forværres, når vinteren nærmer sig," advarede OCHA.
Gentagne angreb på energiinfrastruktur "forventes at forværre de udfordringer, civile vil stå over for i den kommende vinter", fortsatte FN-agenturet og fremhævede sandsynlig forstyrrelse af væsentlige tjenester såsom vand, gas og varme.
Ifølge myndigheder og FN-partnere på stedet, angreb i de tidlige timer torsdag sårede snesevis af civile og beskadigede lejlighedsbygninger og hospitaler i hovedstaden Kyiv og i frontlinjeregionerne Odesa, Zaporizhzhia, Kharkiv, Kherson, Donetsk, Sumy og Mykolaiv.
Hjælpearbejdere mobiliserede hurtigt for at tilbyde psykologisk støtte, levere byggematerialer og levere kontanthjælp til udsatte mennesker, rapporterede OCHA.
FN's Resident Coordinator Office i Ukraine, Matthias Schmale, som var vidne til den humanitære virkning af angrebene, mødtes med lokale myndigheder og humanitære partnere for at diskutere måder at styrke den humanitære reaktion på.
