Både FN og en koalition af civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsorganer har udsendt åbne breve til Europarådet forud for Ministerkomitéens møde den 5.th af februar. Ministerudvalget vil på mødet genoptage arbejdet med et kontroversielt udkast til tekst om regler for brug af tvang i psykiatrien. Det følger heraf, at udvalget havde modtaget de data, det havde bedt om i juni 2022, for at det kunne behandle sagen hensigtsmæssigt og det eventuelle behov for disse regler i et bredere perspektiv.
FN's komité for handicappedes rettigheder med sin Åben brev gentog en bekymring over, at Europarådet med det fortsatte arbejde med udkastet til tillægsprotokol til den biomedicinske konvention ikke bevæger sig mod slutningen af brugen af nogen form for tvang i leveringen af mentale sundhedspolitikker og -tjenester til personer med handicap. FN-komitéen anbefaler kraftigt, at Rådet trækker udkastet til tillægsprotokol tilbage.
Samtidig fremlagde en koalition af civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsorganer en åbent brev til Europarådet, der gentager en dyb bekymring og anmodning om at trække udkastet til tillægsprotokol til den biomedicinske konvention tilbage. De organisationer, der repræsenterer bekymringen i samfundet som helhed, opfordrer Europarådet til at fokusere på at fremme frivillig, rettighedsbaseret psykisk sundhedspleje og til at opgive udkastet til tillægsprotokol. De anmoder Europarådet om at tilpasse sit reguleringsarbejde vedrørende mental sundhedspraksis til moderne menneskerettighedsstandarder.
De internationale menneskerettighedsstandarder for mental sundhed
FN's komité for rettigheder for personer med handicap (CRPD-udvalget) med klare ord bemærket, at alle Europarådets medlemsstater, som også er parter i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, er bundet af FN-konventionen. Det er en international juridisk bindende traktat, ratificeret af 192 stater, og den, som udvalget bemærkede, "forbyder tvungen og ufrivillig institutionalisering og enhver form for frihedsberøvelse baseret på funktionsnedsættelse, herunder i situationer for personer med handicap, der oplever individuel krise."
FN-komitéen udtalte endvidere, at konventionen ligeledes "forbyder brugen af tvang i forbindelse med levering af mentale sundhedstjenester, som bør være tilgængelige i samfundet og ikke i institutionaliserede omgivelser og skal gives efter frit og informeret samtykke fra personer med handicap selv og ikke gennem tredjeparter.”
Beskyttelsen af personer med handicap og deres rettigheder, påpegede FN-komitéen, "må aldrig opnås gennem ufrivillig eller tvungen institutionalisering og nogen anden form for frihedsberøvelse baseret på funktionsnedsættelse eller brug af tvang i mental sundhed, men ved at omfavne og implementere deres ret til at leve selvstændigt og blive inkluderet i samfundet, adgang til lokalsamfundsbaserede støttetjenester, herunder mentale sundhedstjenester, og genoprettelse af deres juridiske handleevne."
FN-komitéen understregede, at "Respekt for autonomirettigheder er centralt for den moderne tilgang, som CRPD tager. Dette kræver respekt for ens egne valg formet af individuelle vilje og præferencer, og fremme af personlig autonomi gennem understøttet beslutningstagning. Det kræver nye modeller for mental sundhedspolitik og praksis, der omfatter ikke-tvang, personlige valg, samfundsliv og jævnaldrende engagement."
I forlængelse heraf understregede civilsamfundsorganisationerne, at tvangsbehandling og tvangsanbringelse af personer på baggrund af deres handicap, herunder personer med psykosociale handicap og personer med psykiske problemer, selv om de er reguleret ved lov, krænker retten til ikke-forskelsbehandling. juridisk handleevne, frihed og sikkerhed, fysisk og mental integritet og sundhed nedfældet i FN's CRPD.
Adskillige andre organer og mandatsindehavere af FN har en lignende holdning imod ufrivillig behandling og anbringelse, selv når stater forsøger at retfærdiggøre denne praksis på grundlag af en "medicinsk nødvendighed" eller af hensyn til personens eller andres påståede sikkerhed. I stedet har de understreget, at tvangspraksis svarer til tortur, og opfordrer til et paradigmeskift til rettighedsbaserede tilgange gennem inddragelse af personer med psykosociale handicap og psykiske problemer og gennem respekt for deres vilje og præferencer.
Modstand fra civilsamfundet og brugere af psykiske sundhedsydelser
Civilsamfundets organisationer i deres Åben brev bemærket, at brugere af psykiatriske tjenester og efterladte fra psykiatrien har stærkt modsatte sig udkastet til tillægsprotokol siden 2014.
"Selvom vi forstår målene med udkastet til tillægsprotokol, opnår udkastet til henstilling om respekt for autonomi i mental sundhedspleje disse mål mere effektivt, samtidig med at man undgår unødig skade. Tillægsprotokollen risikerer at forankre tvang og institutionalisering, forværre menneskerettighedskrænkelser for mennesker med psykosociale handicap og skabe juridiske konflikter mellem Rådet for Europa forpligtelser og CRPD,” fastslog koalitionen.
En voksende konsensus mod tvang i udbydersamfundet
Et stigende antal medicinske og videnskabelige fagfolk stiller spørgsmålstegn ved tvangsforanstaltninger inden for psykisk sundhedsvæsen, hvor nogle anser dem for uforenelige med menneskerettigheder-baseret pleje, bemærkede civilsamfundskoalitionen. De fremhæver mangel på beviser, der understøtter generaliserbarheden eller bæredygtigheden af sådanne praksisser, samtidig med at de peger på klar skade på fysisk og mental sundhed, dårligere resultater og væsentligt reduceret forventet levetid for dem, der er udsat for dem. Forskere udfordrer også gyldigheden af begrundelser som farlighed og proportionalitet, idet de bemærker, at disse antagelser ofte er uberettigede og forudindtaget af faktorer som race, køn og handicap.
Menneskerettighedsbaserede løsninger er gennemførlige og effektive
Siden suspenderingen af arbejdet med udkastet til tillægsprotokol i 2022 har den Verdens Sundhedsorganisation (WHO) har lanceret QualityRights-initiativet. Programmet, der er baseret på CRPD, har hjulpet hospitaler, regioner og lande med at evaluere deres mentale sundhedssystemer og implementere træninger for udbydere til at adressere stigmatisering og brugen af tvang samt strukturelle ændringer, der forbedrer servicebrugernes tilfredshed og behandlingstilslutning ved at mindske brugen af tvang.
Civilsamfundskoalitionen påpegede, at programmers tidlige succeser på tværs af forskellige lande viser gennemførligheden og de positive virkninger, for personer og sundhedssystemer, af at eliminere tvang inden for mental sundhedspleje.
Civilsamfundskoalitionen konkluderede, at "Samlet taler disse referencer til behovet for flere investeringer og forskning samt muligheden og succesen af alternativ praksis i forskellige miljøer og med forskellige befolkninger."
