Verdensfødevareprogrammet (WFP) ydede livreddende bistand til 7.8 millioner mennesker, mens FN's Børnefond (UNICEF) nåede næsten tre millioner børn med essentiel ernæringsstøtte.
Dette blev gjort i lyset af en eskalerende krise som følge af den brutale krig mellem rivaliserende militære, der brød ud i april 2023 mellem militærregeringens styrker og den såkaldte Rapid Support Forces-milits.
FN's kontor for koordinering af humanitære anliggender (OCHA) rapporterer, at over 25.6 millioner mennesker fortsat er akut fødevareusikre.
Forstyrrelser i landbruget forårsaget af konflikter, massefordrivelse, kraftige regnskyl, oversvømmelser og begrænset finansiering har lammet fødevareproduktionen for andet år i træk.
Hungersnød har nu spredt sig til fem regioner ifølge WFP, hvilket efterlader omkring 755,000 mennesker på randen af sult.
FN-talsmand Stéphane Dujarric fortalt korrespondenter i New York, at efterhånden som konflikten raser ud, "fortsætter familier og lokalsamfund fanget midt i den og i svært tilgængelige områder med at bære hovedparten af volden og lidelsen."
Han sagde, at manglen på adgang til tilstrækkelig mad og basale tjenester i disse svært tilgængelige områder i Sudan sandsynligvis vil svulme op, mens "risikoen for nød og død stiger."
Umiddelbar og uhindret humanitær adgang er afgørende for, at FN og bistandspartnere kan levere den nødvendige bistand.
Fem millioner børn fordrevet
Nour, som er internt fordrevet, overlever kun takket være Ombaz – en type dyrefoder, rapporterede UNICEF.
Agenturet sagde, at igangværende kampe har fordrevet omkring fem millioner børn, inklusive et-årige Samah. Hendes mor gik i 20 dage for at komme i sikkerhed i en flygtningelejr.
Hjælpearbejdere har opskaleret indsatsen under Plan for forebyggelse af hungersnød lanceret i april 2024. Men med udfordringer i forbindelse med adgang og ressourcemangel, har FN indtrængende opfordret til international støtte for at forhindre yderligere katastrofe.
Dyb alarm over civile dødsfald i Myanmars Rakhine-stat
FN's humanitære koordinator i Myanmar, Marcoluigi Corsi, sagde fredag, at hjælpearbejdere er dybt foruroligede over stigningen i antallet af civile tab i Rakhine-staten, da militærregimet kæmper mod flere oprørsgrupper og væbnede grupper om kontrol over hele landet.
Onsdag var der et luftangreb på Kyauk Nima Village i Rakhine-staten – hjemsted for det forfulgte Rohingya-minoritet – som angiveligt dræbte over 40 civile, inklusive kvinder og børn, og sårede mere end 20 mennesker, fortalte FN-talsmand Stéphane Dujarric til journalister.
Overhold international lov
Omkring 500 hjem blev angiveligt også ødelagt på grund af angrebet.
Mr. Dujarric gentog FN's opfordring til alle parter i konflikten om at opretholde deres forpligtelser i henhold til international humanitær lov for at beskytte civile, herunder humanitære arbejdere, såvel som hospitaler, skoler og humanitære aktiver.
"Vi understreger også behovet for at lette uhindret humanitær adgang til de mest sårbare mennesker," tilføjede han.
Guterres fordømmer på det kraftigste tilbageholdelse af venezuelanske oppositionspersoner
Da Venezuelas Nicolas Maduro blev taget i ed for en tredje præsidentperiode i fredags, sagde FN-chefen, at han fortsatte med at følge begivenhederne i landet "med stor bekymring."
Generalsekretær António Guterres fordømte på det kraftigste tilbageholdelsen af oppositionspolitikere, journalister og menneskerettighedsforkæmpere, som er steget efter år med undertrykkelse og økonomisk tilbagegang siden det omstridte præsidentvalg den 28. juli.
Ifølge nyhedsrapporter blev den lovgivende bygning, hvor Mr. Maduro blev taget i ed, stærkt bevogtet af sikkerhedsstyrker, da han skubbede kritik fra USA og andre regeringer tilbage, som har sluttet sig til oppositionsgrupper i at erklære valget for stjålet.
Landsdækkende protester mod resultatet førte til anholdelse af tusindvis af demonstranter og en ny bølge af arrestationer og undertrykkelse.
Nye sanktioner
USA, Canada, Det Forenede Kongerige og EU annoncerede fredag en ny runde af sanktioner mod over 20 embedsmænd fra den venezuelanske regering og anklager dem for at ødelægge landets demokratiske institutioner og retsstatsprincippet.
Brasilien og Colombia var blandt de lande, der afviste resultatet af valget i juli.
”En fredelig vej ud af den politiske krise kræver fuld respekt for menneskerettigheder, herunder retten til ytringsfrihed og til at have meninger uden indblanding, og til fredelige forsamlinger,” sagde FN-talsmand Stéphane Dujarric, der orienterede journalister.
FN-chefen opfordrede de venezuelanske myndigheder til at "garantere og respektere" rettighederne for alle de vilkårligt tilbageholdte.