De faste repræsentanter i Europarådets ministerkomité besluttede onsdag at gå videre med en revisionsproces, der indsamler endnu en udtalelse om et kontroversielt udkast til tekst til en ny tillægsprotokol, der regulerer brugen af tvang i psykiatrien. De faste repræsentanter før dette var blevet underrettet om FN og civilsamfundets bekymring for, at dette udkast til tekst er i strid med international menneskerettighedslovgivning.
Arbejdet med denne mulige nye tillægsprotokol har en lang historie, der startede tilbage i 2011. Den har modtaget stærke og vedvarende kritik siden før de første udkast blev formuleret.
Det udkast til et muligt nyt juridisk instrument fra Europarådet siges at have til hensigt at beskytte ofre, der er udsat for tvangsforanstaltninger i psykiatrien, som vides at være nedværdigende og potentielt svarer til tortur. Fremgangsmåden går ud på at regulere brugen af og så vidt muligt forebygge sådan skadelig praksis. Kritikerne, som omfatter FN Menneskerettigheder mekanisme, Europarådets egen kommissær for menneskerettigheder, Rådets egen parlamentariske forsamling og adskillige andre eksperter, grupper og organer påpeger, at det at tillade sådan praksis under regulering er i modstrid med kravene i moderne menneskerettigheder, som simpelthen forbyder dem.
I juni 2022 de faste repræsentanter, der sidder i Europarådets besluttende organ, Ministerkomitéen, som følge af det vedvarende høje niveau kritik af dette arbejde besluttede, at det havde brug for yderligere oplysninger og suspenderede arbejdet med udkastet til protokol. De efterspurgte oplysninger om anvendelsen af frivillige foranstaltninger for at kunne færdiggøre deres standpunkt til den udarbejdede tekst om tvang i psykiatrien. Disse resultater blev for nylig leveret til de faste repræsentanter af dets underordnede organ, Styrekomitéen for Menneskerettigheder inden for biomedicin og sundhed (CDBIO).
I forlængelse af dette udtrykte meget vigtige partnere og myndigheder bekymringer om den tilsyneladende fortsættelse af processen med udkastet til tillægsprotokol. De Forenede Nationers Komité for Rettigheder for Personer med Handicap (CRPD-komitéen) genudstedte en erklæring til Europarådet med yderligere præciseringer om dets bekymring over dette Europarådets udkast til tillægsprotokol. FN's CRPD-komité gentog behovet for at bevæge sig hen imod slutningen af brugen af enhver form for tvang i leveringen af mentale sundhedspolitikker og -tjenester til personer med handicap. Og at FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD), ratificeret af alle af Europarådets 47 medlemslande, forbyder tvungen og ufrivillig institutionalisering og enhver form for frihedsberøvelse baseret på funktionsnedsættelse, herunder i situationer, hvor personer med handicap oplever individuel krise.
Ministerkomitéens sekretariat besluttede ikke at udsende FN's CRPD-komités erklæring til de faste repræsentanter "da den allerede var offentligt tilgængelig." Sekretariatet oplyste til European Times, at dette blev forklaret til afsenderen med et forslag "om selv at cirkulere det." Sekretariatet informerede dog de faste repræsentanters delegationer om det på et informationsmøde forud for onsdagsmødet. Det forberedende møde fandt sted den 23. januar og blev kun overværet af et mindre antal medlemmer af Ministerudvalget.
På sit onsdagsmøde besluttede udvalget derefter at fremsende udkastet til tillægsprotokol til konventionen om menneskerettigheder og biomedicin til Den Parlamentariske Forsamling (ETS nr. 164) om beskyttelse af menneskers menneskerettigheder og værdighed med hensyn til tvangsanbringelse og tvangsbehandling inden for psykiatriske tjenester og dets udkast til forklarende betænkning og opfordrede parlamentarikerforsamlingen til snarest muligt at afgive en supplerende udtalelse om forsamlingen.
Om det faktum, at de faste repræsentanter, som annonceret i deres beslutning fra juni 2022, hvormed de suspenderede arbejdet med at indsamle yderligere data til en ordentlig gennemgang, nu genoptog arbejdet med tillægsprotokollen efter at have modtaget de ønskede oplysninger, faktisk vil lytte til FN og den brede repræsentation af civilsamfundet og dets egen parlamentariske forsamling og menneskerettighedskommissær, skal ses.
Den Parlamentariske Forsamling skal nu gennemgå dette omfattende arbejde og vil højst sandsynligt drøfte det under forårsmødet i april.
