irsk MEP Ciaran Mullooly har stillet et uddybende prioriteret parlamentarisk spørgsmål til kommissær for sociale anliggender, Roxana Minzatu, om gennemførelsen af en krænkelsessag C-519/23 for den langvarige forskelsbehandling af ikke-nationale sprogundervisere
(Lettori) på italienske universiteter.
Overtrædelsessagen er mest usædvanlig, idet den repræsenterer den tredje sag i en række af overtrædelsessager, der går tilbage til 1996. Traktaten indeholder kun to faser i overtrædelsesproceduren. Hvis en medlemsstat undlader at adlyde en første kendelse om overtrædelse af EU-Domstolen, kan Kommissionen anlægge en efterfølgende håndhævelsessag mod den medlemsstat, der har brudt det, og anmode EU-Domstolen om at pålægge bøder for ikke- overholdelse. I den Lettori disse to faser svarer til en overtrædelsessag C-212/99 og tvangsfuldbyrdelsessag C-119/04, som Domstolen tog stilling til i sin dom fra juli 2006.
Fordi Italien ikke havde overholdt dommen i sagen C-212/99 inden for den frist, der var angivet i Kommissionens begrundede udtalelse, fandt EU-Domstolen den skyldig i forskelsbehandling i tvangsfuldbyrdelsessager C-119/04 . Fortrolighedskravet i traktatbrudssager skånede dog i sidste ende Italien for dagbøder på €309,750 anmodet om. Dette skyldtes, at fortrolighed udelukkede Lettori fra at se og bestride Italiens aflejringer.
Efter den foreskrevne dato for overholdelse angivet i den begrundede
Italien indførte sidste øjebliks lovgivning for at indgå forlig
til Lettori for årtiers diskrimination på arbejdspladsen. På papiret
Domstolen fandt, at lovgivningen var forenelig med EU-retten. De
pålæggelse af dagbøderne afhang af, om forligene
fastsat i loven faktisk var blevet foretaget. I sine aflejringer
Italien fastholdt, at de korrekte forlig var blevet foretaget.
Som den seneste åbent brev til præsident von der Leyen fra Asso.CEL.L, (en Lettori-fagforening med hovedkvarter i Rom) udtaler: "Over 18 år senere falder paragraf 43 og 45 i dommen fra 2006 stadig sammen med Lettori og gør det vanskeligt at læse." I disse to paragraffer udtalte dommerne, at da Kommissionens erklæringer ikke indeholdt nogen oplysninger fra Lettori for at imødegå Italiens påstande om, at de korrekte forlig var indgået, kunne Domstolen ikke pålægge bøderne.
"Moralen for udførelsen af den aktuelle krænkelsessag er, at Kommissionen skal være ekstraordinært
årvågne i vurderingen af Italiens beviser. Universitet for universitet,
brev for brev, skal Kommissionen kontrollere, at det er korrekt
forlig i henhold til EU-lovgivningen er blevet foretaget, således at årtier af
retssagen kan endelig blive afsluttet."
Det er Kommissionen til fortjeneste, at den åbnede denne og
hidtil uset tredje fase af en overtrædelsesprocedure, når den
indså, at de korrekte afregninger under loven i sidste øjeblik ikke havde
blevet lavet. Men det her er bitter-sødt; dette er kold komfort for
Lettori. Det fremkalder automatisk den længselsfulde tanke, der havde
fortrolighedskravet ikke har været på plads, kunne Lettori have
set Italiens erklæringer og fremlagt bevis for Domstolen, at den
der var aldrig foretaget korrekte afregninger. Indførelsen af daglige
bøder på 309 € ville så hurtigt have gjort en ende på en diskrimination
som vedvarer indtil i dag.
Denne retfærdighedsfejl er da en grelt anklage mod
krav om fortrolighed. Moralen for strømmens adfærd
krænkelsessagen er, at Kommissionen skal være ekstraordinært
årvågne i vurderingen af Italiens beviser. Universitet for universitet,
brev for brev, skal Kommissionen kontrollere, at det er korrekt
forlig i henhold til EU-lovgivningen er blevet foretaget, således at årtier af
retssagen kan endelig afsluttes.
Mullooly spørgsmål er afgørende for at opnå et retfærdigt resultat i Lettori sag. Implicit rejser det spørgsmålet om lovgivning med tilbagevirkende kraft for at fortolke EU-Domstolens afgørelser, et punkt, der behandles meget detaljeret i åbent brev til præsident von der Leyen.
Tværministerielt dekret, hvortil spørgsmål refererer, er det fjerde utilstrækkelige stykke lovgivning, som Italien har indført for at påstå at opfylde EU-lovgivningen siden håndhævelseskendelsen fra 2006. Alle henvisninger til sidste øjebliks lov vedtaget på tærsklen til sag C-119/04 og vurderet at være forenelige med EU-lovgivning, er i Tværministerielt dekret kvalificeret af ordlyden "som fortolket af artikel 26, komma 3, i loven af 30. december 2010, n.240." Mantra-lignende, denne kvalifikation gentages i hele det interministerielle dekret på 6.440 ord.
Hånden er skrigende indlysende her. Loven af 30. december 2010, Gelmini-loven, blev vedtaget 4 år efter kendelsen i C-119/04. Italien fremlagde ikke Gelmini-fortolkningen i sine erklæringer til EU-Domstolen. Fortolkningen kan derfor ikke siges at være blevet legitimeret af Domstolen, kan ikke siges at være i overensstemmelse med EU-retten. I sidste ende så søger den selvtjenende Gelmini-lov, som begrænser bosættelserne på grund af Lettori til året 1994, at fortrænge retspraksis fra topinstitutionen i Den Europæiske Union. Implikationerne af retrospektiv lovgivning som Gelmini-loven for retsstatsprincippet i EU er både indlysende og uhyggelige, et punkt understreget i Asso.CEL.L åbent brev til præsident von der Leyen.
Mullooly spørgsmål fremhæver de modsatte svar fra universiteterne i Milano og Rom, "Visdom,” Europas største universitet, til Kommissionens krænkelsessag C-519/23. Dokumentation fra begge universiteter blev brugt af Kommissionen til at bevise sine to tidligere overtrædelsessager mod Italien. Alligevel, mens Milan har erkendt og honoreret sit ansvar for Lettori under EU-lovgivningen, Universitetet i Rom, "Visdom” har frækt fortsat med at håndhæve en kontrakt, der blev dømt diskriminerende af Domstolen i dens domme fra 2001 og 2006. Flertallet af de italienske universiteter har afvist at følge Milanos præcedens.
I databanken på spørgsmålssiden på Europa-Parlamentets websted, de tre specifikke spørgsmål stillet af Ciaran Mullooly MEP til Kommissær Roxana Minzatu er opstillet. Der ligner de rutinemæssige anmodninger om information. Alligevel ville Kommissionen, måske i respekt for fortrolighedsprincippet, ikke direkte besvare disse spørgsmål, når de blev stillet dem i breve fra Asso.CEL.L. Svarene var forsigtige og bevogtede, endda undvigende. I en formodet tid med gennemsigtighed virker en sådan hemmelighedskræmmeri mystisk. Ciaran Mullooly, en folkevalgt repræsentant for EU-borgere, har nu stillet sit prioriterede spørgsmål. I henhold til forretningsordenen har Kommissionen 3 uger til at svare.
"I sidste ende så vil den selvtjenende Gelmini-loven, som
begrænser bebyggelsen på grund af Lettori til år 1994, søger at fortrænge
retspraksis fra topinstitutionen i Den Europæiske Union. De
implikationer af retrospektiv lovgivning som Gelmini-loven for regel
loven i EU er både indlysende og uhyggelige, en pointe understreget i
det åbne brev fra Asso.CEL.L til præsident von der Leyen."
I mellemtiden har Asso.CEL.L og FLC CGIL, Italiens største fagforening, i en fortsættelse af deres lobbyindsats skrevet til medlemmerne af Kommissionskollegiet at gøre dem opmærksomme på de spørgsmål, der rejses i åbent brev til præsident von der Leyen og for at søge deres støtte. På grund af det faktum, at de to fagforeninger tilsammen har medlemmer fra næsten alle EU's medlemsstater, blev brevene alle skrevet på modersmålene for de kommissærer, som de er rettet til.
Gennemgang af Lettoris lange kampagne for ligebehandling Kurt
Rollin, en pensioneret Lettore, der underviste på "La Sapienza" University of
Rom udbrød:
“4 kendelser fra Den Europæiske Unions Domstol i vores
gunst! 4 utilstrækkelige stykker italiensk lovgivning til at implementere
sidste af disse kendelser! En trefaset overtrædelse uden fortilfælde
procedure! Et fortrolighedsprincip, som skånede Italien for en udfordring
til de beviser, den fremlagde for Retten, og som følge heraf
pålæggelse af dagbøder! Tilbagevirkende lovgivning til at "tolke" og
i processen fortrænger Domstolens retspraksis!
Kurt Rollin fortsatte:
"Dette er en farcetilstand. Under de nuværende ordninger
alt synes vippet til fordel for tiltalte, til fordel for
uforsonlig, ikke-kompatibel medlemsstat. Retsfejlen
i Lettori-sagen er intet andet end chokerende. Kommissionen
virkelig nødt til bedre at opfylde sin rolle som traktatens vogter. De
angiveligt hellig behandlingsbestemmelse i traktaten er
hvad der er på spil her."
