Rådet vedtog i dag en forordning om finansielle benchmarks med det formål at reducere bureaukrati for EU-virksomheder, især SMV'er.
Benchmarks bruges i vid udstrækning af virksomheder og investorer i EU som referencer i deres finansielle instrumenter eller kontrakter.
Denne lovgivning ændrer en forordning fra 2016 vedrørende anvendelsesområdet for reglerne for benchmarks, brugen af benchmarks leveret af administratorer i tredjelande og visse rapporteringskrav.
Hovedelementer i den ændrede benchmark-forordning
- Reduceret reguleringsbyrde for administratorer af benchmarks defineret som ikke-signifikante i EU ved at fjerne dem fra lovgivningens anvendelsesområde.
- Kun kritiske eller væsentlige benchmarks forbliver inden for den nye forordnings anvendelsesområde.
- Administratorer uden for reglernes anvendelsesområde vil under visse betingelser kunne anmode om frivillig anvendelse af reglerne (opt-in).
- Udvidet kompetence for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).
- Administratorer af EU Climate Transition Benchmarks og EU Paris-aligned Benchmarks skal registreres, autoriseres, anerkendes eller godkendes for at sikre regulatorisk tilsyn og forhindre vildledende ESG-påstande.
- En specifik undtagelsesordning for spotvalutabenchmarks.
Næste skridt
Den endelige tekst offentliggøres i EU's Tidende, træder i kraft og gælder fra 1. januar 2026.
Baggrund
Kommissionen fremlagde dette forslag i 2023 som en del af en pakke af foranstaltninger til at rationalisere kravene til regnskabsaflæggelse.
I sin meddelelse "EU's langsigtede konkurrenceevne: ud over 2030" understregede Kommissionen vigtigheden af et reguleringssystem, der sikrer, at målene nås med minimale omkostninger. Den har derfor forpligtet sig til en fornyet indsats for at forenkle og rationalisere rapporteringskravene med det endelige mål at reducere de administrative byrder med 25 % uden at underminere de relaterede politiske mål.
