Bevæbnede grupper kontrollerer nu en stor del af hovedstaden, Port-au-Prince, inklusive nøgleveje, der fører ind og ud af byen, hvilket gør det næsten umuligt for folk at finde sikkerhed.
I de sidste 14 år har Rose, en humanitær medarbejder hos Den Internationale Organisation for Migration (IOM), har været på stedet og hjulpet de mest sårbare og har været vidne til krisen på egen hånd.
"Når jeg tænker tilbage på en arbejdsdag i marken, er det første billede, der kommer til at tænke på, familiens lidelser, graden af sårbarhed hos disse dårligt stillede mennesker, der lever under umenneskelige forhold.
En IOM-medarbejder hilser på fordrevne mennesker på et hjælpemiddeldistributionssted.
Det knuser mit hjerte at se børn, spædbørn, mødre og ældre fædre ankomme til fordrivelsessteder efter at være flygtet forskellige steder på grund af bandekonflikter. Deres kamp for at brødføde deres familier og de prekære forhold, de sover under, påvirker mig dybt.
Det, der gør mig mest ondt som humanitær arbejder, er nogle gange at indse, at vi ikke fuldt ud er i stand til at opfylde behovene hos disse sårbare mennesker, som udelukkende er afhængige af humanitær hjælp. Desværre er finansiering og ressourcer begrænsede.
Som humanitær arbejder leder jeg efter en balance mellem det beløb, jeg investerer følelsesmæssigt i mit arbejde, og behovet for at træde tilbage for at beskytte mit mentale helbred.
Jeg passer på mig selv ved at deltage i aktiviteter som musik, sport, meditation eller enhver anden tidsfordriv, der afslapper mig.
Et smil ad gangen
Siden mine teenageår har jeg altid haft en passion for at arbejde på det humanitære område.
En fordrevet mor passer sin baby i en tidligere skole i centrum af Port-au-Prince, Haiti.
IOM har hjulpet mange fordrevne børn og unge med at få adgang til uddannelse, givet dem læringsmuligheder og støttet deres personlige udvikling.
Jeg tror fuldt og fast på muligheden for positiv forandring, selv i de mest desperate situationer.
Hver lille forbedring i folks situation, hvert smil, jeg ser, styrker min overbevisning om, at det, jeg gør, er meningsfuldt.
For eksempel har mange mennesker været i stand til at få adgang til sikker og sikker bolig gennem IOMs bistand, forbedret deres levevilkår og sørget for et mere stabilt miljø for deres familier.
Jeg mødte en mor, som fortalte mig, at det gav hende enorm glæde at forlade fordrivelsesstedet.
For hende handlede det ikke kun om at have tag over hovedet – det handlede om at genvinde sin værdighed.
Cité Soleil i centrum af Port-au-Prince er et af de farligste steder i Haitis hovedstad.
At opdrage sine børn, især sine små døtre, som næsten ikke havde noget privatliv, når de sov og gik i bad, havde været hendes største daglige kamp.
Hendes historie rørte mig dybt og forstærkede mit engagement i at arbejde utrætteligt for at støtte disse familier, som har så stort behov for vores hjælp.
'Lyt til de glemtes stemmer'
Haiti, dette land med modstandskraft og mod, står i dag over for overvældende udfordringer og ufattelige lidelser. Vores børn græder, familier kæmper, og jeg ser de knuste hjerter hos mennesker, der står over for ligegyldigheden i verden omkring dem.
Jeg bønfalder jer, verden, om at åbne jeres øjne for Haitis virkelighed. Se ud over tallene og statistikken. Lyt til de glemtes stemmer, der råber i nødens stilhed. Haiti har brug for din solidaritet, din medfølelse.
Lad os sammen få ekkoet af håb til at resonere over Haitis dale og bjerge."
