Bruxelles, den 21. marts 2025 – I et kritisk øjeblik for global sikkerhed indkaldte formanden for Det Europæiske Råd António Costa og formanden for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen til et onlinemøde med ledere fra Island, Norge, Türkiye og Storbritannien fredag. Denne videokonference på højt niveau markerede den anden iteration af et unikt diplomatisk format, der sigter mod at fremme samarbejdet mellem Den Europæiske Union (EU) og ligesindede ikke-EU-lande i en periode med hidtil usete geopolitiske udfordringer.
Sammen med præsidenterne Costa og von der Leyen var højtstående repræsentant Kaja Kallas, Islands premierminister Kristrún Frostadóttir, Norges premierminister Jonas Gahr Støre, Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan og Storbritanniens premierminister Keir Starmer. Drøftelserne var centreret om resultaterne af Det Europæiske Råds topmøde, der blev afholdt kun dagen før, og som omhandlede nøglespørgsmål såsom styrkelse af støtten til Ukraine, styrkelse af europæiske forsvarskapaciteter og styrkelse af koordineringen med internationale partnere.
Urokkelig støtte til Ukraine
Præsident Costa og præsident von der Leyen orienterede deres modparter om EU's urokkelige forpligtelse til at støtte Ukraine for at opnå en retfærdig og bæredygtig fred. De understregede, at enhver resolution ikke må belønne Ruslands aggression, men i stedet sikre Ukraine fremstår stærkere og mere robust. På Det Europæiske Råds møde, EU ledere hilste rapporter, der indikerer, at Ukraine er forberedt på en fuld våbenhvile, samtidig med at de understreger behovet for at opretholde presset på Moskva gennem fortsatte sanktioner og militær bistand.
De to præsidenter fremhævede betydningen af et nyligt initiativ ledet af Frankrig og Storbritannien for at danne en "koalition af villige." Denne koalition søger at definere konkrete foranstaltninger til at støtte den ukrainske hær og etablere langsigtede sikkerhedsgarantier støttet af europæiske nationer. Sådanne bestræbelser afspejler Europas vilje til at stå skulder ved skulder med Ukraine midt i de igangværende fjendtligheder.
Styrkelse af det europæiske forsvar: "Readiness 2030"
I lyset af øgede spændinger på tværs af kontinentet understregede præsident Costa og præsident von der Leyen det presserende behov for Europa at investere betydeligt i sin forsvarsinfrastruktur. De introducerede "Readiness 2030", en omfattende køreplan designet til at opbygge en robust forsvarsindustriel base, der er i stand til at afskrække fremtidige trusler. Planen forudser betydelige investeringer i banebrydende teknologier og militære kapaciteter, hvilket positionerer EU som en troværdig kraft på verdensscenen.
For at finansiere disse ambitiøse mål blev der foreslået to innovative mekanismer:
- National flugtklausul: Denne mekanisme vil frigøre op til 650 milliarder euro i finanspolitisk plads inden for EU-medlemsstaternes nationale budgetter. Det er vigtigt, at der ikke er nogen restriktioner på oprindelsen af forsvarsmateriel, hvilket gør det muligt for partnerlande – inklusive dem, der er repræsenteret på mødet – direkte at drage fordel af denne finansiering.
- SAFE Låneprogram: Med en kapacitet på op til €150 milliarder i lån, sigter SAFE mod at facilitere store forsvarsprojekter. Lande som Norge og Island, der allerede er integreret i EU's indre marked, kan deltage med det samme. Andre, herunder Storbritannien, Canada og Türkiye, kan bidrage med op til 35 % af et givet forsvarsprodukt uden yderligere aftaler. For et dybere industrielt samarbejde, der overstiger denne tærskel, vil et formelt sikkerheds- og forsvarspartnerskab efterfulgt af en associeringsaftale være påkrævet.
Disse forslag giver betydelige muligheder for de deltagende nationer til at tilpasse deres forsvarsindustrier til Europas strategiske prioriteter, hvilket styrker transatlantiske og regionale partnerskaber.
Global koordinering mod fælles trusler
Deltagerne udtrykte stærk konsensus om vigtigheden af koordineret indsats for at imødegå fælles trusler. Regeringerne i Australien, Canada, New Zealand og Japan vil snart modtage detaljerede orienteringer om Det Europæiske Råds drøftelser, der understreger den nuværende krises globale karakter. Som præsident Costa passende bemærkede: "Dette er ikke blot Europas udfordring - det er en opfordring til alle demokratier om at forene sig mod autoritarisme og beskytte vores kollektive værdier."
Premierminister Starmer understregede Storbritanniens standhaftige forpligtelse til at arbejde sammen med EU og udtalte: "Vores partnerskab har aldrig været mere afgørende. Sammen kan vi levere meningsfulde forandringer både for Ukraine og for den bredere stabilitet i vores region." Tilsvarende gentog præsident Erdoğan Türkiyes rolle som bro mellem kontinenter og lovede fortsat engagement i at løse regionale konflikter.
En køreplan for fremtiden
Fredagens virtuelle topmøde forstærkede den voksende erkendelse af, at tackling af nutidens komplekse sikkerhedslandskab kræver tæt samarbejde ud over traditionelle grænser. Ved at udnytte de allierede nationers styrker, Europa har til formål at styrke sit forsvar, uddybe båndene med betroede partnere og opretholde sit ansvar som et fyrtårn for fred og velstand i en stadig mere ustabil verden.
Som Europa navigerer, hvad præsident von der leyen beskrevet som "ekstraordinære tider", er budskabet fra Bruxelles klart: enhed, beslutsomhed og innovation vil forblive hjørnestenene i dets svar på globale udfordringer.
Med initiativer som "Readiness 2030" og udvidede finansielle værktøjer, der baner vejen frem, er EU og dets partnere klar til at spille en central rolle i at forme en sikrere og mere sikker fremtid – for Europa og andre steder.
