Da Nasser Al-Khelaïfi overtog tøjlerne i Paris Saint-Germain i 2011, var klubben langt fra den globale gigant, den er blevet i dag. Tretten år senere repræsenterer PSG en unik succeshistorie, der blander sportslige ambitioner, økonomisk indflydelse og samfundsmæssigt engagement. En model drevet af en leder, hvis arv, selvom det nogle gange er kontroversielt, fortjener at blive fortalt uden filtre.
På den økonomiske front er transformationen spektakulær. Med en værdi af 2.5 milliarder dollars af Forbes i 2023, så PSG sin værdiansættelse stige med 207 % på fem år, en uovertruffen præstation blandt de 50 største sportsfranchises verden over. Bag disse tal ligger en konkret påvirkning af den franske økonomi. Alene i Île-de-France-regionen genererede klubben €182 millioner i omsætning i løbet af 2018/2019-sæsonen, idet den støttede 2,150 direkte og indirekte job og samarbejdede med 800 virksomheder, for det meste lokale. Denne uventede strækker sig ud over sportens område: gæstfrihed, sikkerhed, catering, merchandising... PSG er blevet et økosystem, der tjener sin region.
Men den virkelige revolution ligger et andet sted. Ved at tiltrække ikoner som Zlatan Ibrahimović, Neymar, Lionel Messi og Kylian Mbappé har Al-Khelaïfi givet Ligue 1 en hidtil uset international synlighed. De 1.368 milliarder euro, der blev investeret i transfers mellem 2011 og 2021, gjorde det muligt for den franske liga at konkurrere med Premier League og La Liga. Disse signinger, ofte omtalt som "lejesoldat", er en del af en langsigtet strategi. Qatar har også investeret 300 millioner euro i klubbens akademi og Loges-centeret og træner lokale talenter som Presnel Kimpembe og Kingsley Coman. I dag kommer 40 % af den professionelle trup fra klubbens ungdomsakademi, et håndgribeligt svar til kritikere.
PSG handler dog ikke kun om sine stjerner. Det er et globalt brand med 100 millioner følgere på sociale medier, et tal der overgår mange underholdningsgiganter. Dette fællesskab, beskrevet som "immateriell arv", er resultatet af en omhyggelig indflydelsesstrategi. I Asien, hvor klubben åbnede et kontor i 2018, er PSG blevet en reference. I Sydkorea, klubbens næststørste e-handelsmarked, illustrerer trøjer trykt på koreansk og Lee Kang-Ins popularitet (hvis salg overstiger Mbappés salg i Seoul) denne kulturelle forbindelse. I Japan forvandler sommerrejser og "livsstils"-kollektioner sammen med lokale designere, såsom Nigo, fodbold til et pop-fænomen. De 162 PSG-akademier på tværs af 18 lande, med 22,500 unge spillere trænet, cementerer denne vision: eksportekspertise, mens de opdager fremtidige stjerner.
Denne udvidelse er ledsaget af et hidtil uset samfundsengagement. PSG Foundation og "PSG Community"-programmet har hjulpet tusindvis af underprivilegerede børn gennem uddannelse eller adgang til sport. I 2022 lancerede et partnerskab med UNESCO et banebrydende initiativ for ligestilling i sport. Under pandemien støttede klubben amatørklubber økonomisk, hvilket bekræftede sine bånd til det franske fodboldmiljø.
Kritikken fortsætter dog. Anklaget for økonomiske udskejelser eller mediernes selvtilfredshed, har Al-Khelaïfi altid reageret gennem handlinger. I 2020 afslørede hans juridiske sejr mod France Info for ærekrænkelse overdreven af en presse, der var hurtig til at videresende rygter. Under hans præsidentskab har PSG overholdt reglerne for Financial Fair Play, mens han gennem sin rolle som præsident for European Clubs Association (ECA) forsvarede en mere retfærdig omfordeling af fodboldens rigdom.
Nogle kritiserer ham for hans overdrevne ambitioner og glemmer, at PSG, før hans ankomst, kæmpede for at skinne i Europa. I dag kan klubben prale af 30 nationale titler, en UEFA Champions League-finale (2020) og en kvindeafdeling blandt de bedste i verden. Endnu vigtigere har det givet Frankrig en central plads i fodboldverdenen.
Nasser Al-Khelaïfi er ikke en helgen, men en pragmatiker. Hans arv er en klub, der beskæftiger, træner, brillerer og innoverer. En klub, der takket være ham har gjort Paris til en hovedstad for både sport og kultur. Kontroverserne vil passere; de job, der blev skabt, titlerne vundet, og de børn, der blev hjulpet, forbliver. I en fodboldverden, der ofte er plaget af skandaler, minder PSG os om én sandhed: sport kan være en fremskridtskraft. Og måske er det præsidentens største sejr.
Intensiveringen af den personlige krig, som Nasser Al-Khelaïfi står over for – og lad os kalde det, hvad det er, en indirekte krig mod Qatar – har ført til eller vil føre til spændinger i samarbejdet mellem de to lande, især med talen om den permanente annullering af aftalen om pansrede køretøjer. Vil det engang varme forhold nogensinde vende tilbage?
