Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB
Frankfurt am Main, 17. april 2025
God eftermiddag, næstformanden og jeg byder Dem velkommen til vores pressekonference.
Desinflationsprocessen er godt på vej. Inflationen er fortsat med at udvikle sig, som personalet forventede, med både den samlede og kerneinflationen faldende i marts. Serviceinflationen er også aftaget markant i de seneste måneder. De fleste mål for den underliggende inflation tyder på, at inflationen vil lægge sig omkring vores to pct. mellemfristede mål på et vedvarende grundlag. Lønvæksten er aftagende, og overskuddet dæmper delvist virkningen af fortsat høj lønstigning på inflationen. Euroområdets økonomi har opbygget en vis modstandsdygtighed over for globale chok, men udsigterne for vækst er blevet forværret på grund af stigende handelsspændinger. Øget usikkerhed vil sandsynligvis reducere tilliden blandt husholdninger og virksomheder, og den negative og volatile markedsreaktion på handelsspændingerne vil sandsynligvis have en strammere indvirkning på finansieringsforholdene. Disse faktorer kan yderligere tynge de økonomiske udsigter for euroområdet.
Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen stabiliserer sig bæredygtigt på vores to procent mellemfristede mål. Især under de nuværende forhold med usædvanlig usikkerhed vil vi følge en dataafhængig og møde-for-møde tilgang til at fastlægge den passende pengepolitiske holdning. Vores rentebeslutninger vil især være baseret på vores vurdering af inflationsudsigterne i lyset af de indkommende økonomiske og finansielle data, dynamikken i den underliggende inflation og styrken af pengepolitisk transmission. Vi forpligter os ikke til en bestemt rentesti.
De beslutninger, der træffes i dag, fremgår af en pressemeddelelse tilgængelig på vores websted.
Jeg vil nu skitsere mere detaljeret, hvordan vi ser økonomien og inflationen udvikle sig og vil derefter redegøre for vores vurdering af finansielle og monetære forhold.
Økonomisk aktivitet
Samtidig har euroområdets økonomi opbygget en vis modstandsdygtighed over for de globale chok. Økonomien er sandsynligvis vokset i årets første kvartal, og fremstillingen har vist tegn på stabilisering. Arbejdsløsheden faldt til 6.1 procent i februar, hvilket er det laveste niveau siden lanceringen af euroen. Et stærkt arbejdsmarked, højere realindkomster og virkningen af vores pengepolitik bør understøtte udgifterne. De vigtige politiske initiativer, der er iværksat på nationalt plan og EU-plan for at øge forsvarsudgifter og infrastrukturinvesteringer, kan forventes at styrke fremstillingen, hvilket også afspejles i de seneste undersøgelser.
I det nuværende geopolitiske miljø er det endnu mere presserende for finans- og strukturpolitikker at gøre euroområdets økonomi mere produktiv, konkurrencedygtig og modstandsdygtig. Europa-Kommissionens Competitiveness Compass giver en konkret køreplan for handling, og dens forslag, herunder om forenkling, bør hurtigt vedtages. Dette omfatter fuldførelse af opsparings- og investeringsforeningen efter en klar og ambitiøs tidsplan, som skal hjælpe opsparere med at drage fordel af flere muligheder for at investere og forbedre virksomhedernes adgang til finansiering, især risikovillig kapital. Det er også vigtigt hurtigt at etablere den lovgivningsmæssige ramme for at bane vejen for den potentielle indførelse af en digital euro. Regeringer bør sikre holdbare offentlige finanser i overensstemmelse med EU's økonomiske styringsramme og prioritere væsentlige vækstfremmende strukturreformer og strategiske investeringer.
Inflation
Den årlige inflation faldt til 2.2 pct. i marts. Energipriserne faldt med 1.0 pct. efter en lille stigning i februar, mens fødevareprisinflationen steg til 2.9 pct. i marts fra 2.7 pct. i februar. Vareinflationen var stabil på 0.6 pct. Tjenesteinflationen faldt igen i marts til 3.5 pct., og den ligger nu et halvt procentpoint under niveauet ved udgangen af sidste år.
De fleste indikatorer for underliggende inflation peger i retning af en vedvarende tilbagevenden af inflationen til vores to pct. mellemfristede mål. Den indenlandske inflation er faldet siden udgangen af 2024. Lønningerne aftages gradvist. I sidste kvartal af 2024 lå den årlige vækst i lønnen pr. medarbejder på 4.1 procent, et fald fra 4.5 procent i det foregående kvartal. Stigende produktivitet betød også, at enhedslønomkostningerne voksede langsommere. ECBs lønsporing og oplysninger fra vores kontakter med virksomheder peger på et fald i lønvæksten i 2025, som det også fremgår af personalefremskrivningerne fra marts. Enhedsoverskuddet faldt med en årlig rate på 1.1 pct. ved udgangen af sidste år, hvilket bidrog til lavere indenlandsk inflation.
De fleste mål for langsigtede inflationsforventninger ligger fortsat på omkring 2 pct., hvilket understøtter en holdbar tilbagevenden af inflationen til vores mål.
Risikovurdering
De negative risici for økonomisk vækst er steget. Den store eskalering i globale handelsspændinger og tilhørende usikkerhed vil sandsynligvis sænke væksten i euroområdet ved at dæmpe eksporten, og det kan trække investeringer og forbrug ned. En forværret stemning på de finansielle markeder kan føre til strammere finansieringsvilkår, øge risikoaversionen og gøre virksomheder og husholdninger mindre villige til at investere og forbruge. Geopolitiske spændinger, såsom Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og den tragiske konflikt i Mellemøsten, er også fortsat en stor kilde til usikkerhed. Samtidig vil en stigning i forsvars- og infrastrukturudgifter bidrage til væksten.
Stigende globale handelsforstyrrelser tilføjer mere usikkerhed til udsigterne for inflationen i euroområdet. Faldende globale energipriser og appreciering af euroen kan lægge yderligere nedadgående pres på inflationen. Dette kan forstærkes af lavere efterspørgsel efter eksport fra euroområdet på grund af højere toldsatser og en omlægning af eksport til euroområdet fra lande med overkapacitet. Negative reaktioner på de finansielle markeder på handelsspændingerne kan tynge den indenlandske efterspørgsel og dermed også sænke inflationen. Derimod kan en fragmentering af globale forsyningskæder øge inflationen ved at presse importpriserne op. Et løft i forsvars- og infrastrukturudgifterne kan også øge inflationen på mellemlang sigt. Ekstreme vejrbegivenheder og den udfoldede klimakrise i bredere forstand kan drive fødevarepriserne mere op end forventet.
Finansielle og monetære forhold
De risikofrie renter er faldet som reaktion på de eskalerende handelsspændinger. Aktiekurserne er faldet på grund af høj volatilitet, og spændene for virksomhedsobligationer er blevet udvidet over hele kloden. Euroen er styrket i de seneste uger, da investorernes stemning har vist sig mere modstandsdygtig over for euroområdet end over for andre økonomier.
De seneste officielle statistikker om virksomhedernes låntagning, som gik forud for disse markedsspændinger, fortsatte med at indikere, at vores rentenedsættelser havde foretaget det er billigere for virksomheder at låne. Den gennemsnitlige rente på nye lån til virksomheder faldt til 4.1 pct. i februar fra 4.3 pct. i januar. Virksomhedernes omkostninger ved at udstede markedsbaseret gæld faldt til 3.5 pct. i februar, men der har været et vist opadgående pres på det seneste. Desuden steg væksten i udlån til virksomheder igen i februar til 2.2 pct Virksomhedernes udstedelse af gældsbeviser voksede uændret med 3.2 pct.
Samtidig strammede kreditstandarderne for erhvervslån en smule igen i første kvartal af 2025, som rapporteret i vores seneste bankudlånsundersøgelse for euroområdet. Ligesom i det foregående kvartal skyldtes det primært, at bankerne er blevet mere bekymrede over de økonomiske risici, som deres kunder står over for. Efterspørgslen efter lån til virksomheder faldt en smule i første kvartal efter et beskedent opsving i de foregående kvartaler.
Gennemsnitsrenten på nye realkreditlån, på 3.3 pct. i februar, steg på baggrund af tidligere stigninger i de langfristede markedsrenter. Realkreditudlånet fortsatte med at styrkes i februar, om end med en stadig afdæmpet årlig rate på 1.5 pct., da bankerne lempede deres kreditstandarder, og efterspørgslen efter lån til husholdningerne fortsatte med at stige kraftigt.
Konklusion
Styrelsesrådet besluttede i dag at sænke de tre centrale ECB-renter med 25 basispoint. Især beslutningen om at sænke indlånsfaciliteten – den rente, som vi styrer pengepolitikken igennem – er baseret på vores opdaterede vurdering af inflationsudsigterne, dynamikken i den underliggende inflation og styrken af pengepolitisk transmission. Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen stabiliserer sig bæredygtigt på vores to procent mellemfristede mål. Især under de nuværende forhold med usædvanlig usikkerhed vil vi følge en dataafhængig og møde-for-møde tilgang til at fastlægge den passende pengepolitiske holdning. Vores rentebeslutninger vil især være baseret på vores vurdering af inflationsudsigterne i lyset af de indkommende økonomiske og finansielle data, dynamikken i den underliggende inflation og styrken af pengepolitisk transmission. Vi forpligter os ikke til en bestemt rentesti.
Under alle omstændigheder er vi klar til at justere alle vores instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen stabiliserer sig bæredygtigt på vores mellemfristede mål, og for at bevare en velfungerende pengepolitisk transmission.
Vi er nu klar til at besvare dine spørgsmål.
