Effekten af handelskrigen mellem USA og Europa ville være ødelæggende for den europæiske befolknings levestandard og det ville forværre menneskerettighedssituationen for mindretal i EU.
Bashy Quraishy
Generalsekretær – EMISCO – European Muslim Initiative for Social Cohesion – Strasbourg
Thierry Valle
CAP Samvittighedsfrihed
For at forstå den nuværende situation i forholdet mellem USA og Europa, må vi se på begge parters tidligere historie.
Historiebøger fortæller os, at det tidlige USA var født ud af Europa, især det britiske imperium. Den amerikanske revolution i 1776 opstod lige så meget på grund af ønsket om at styre sine egne anliggender, men også imod europæisk kolonikontrol.
Det resulterede i en fjernt og til tider anspændt forhold gennem det 19. århundrede.
USA fokuserede på at ekspandere mod vest, mens Europa var travlt optaget af krige (Napoleonskrigene, imperialisme), og så ofte Amerika som en ung, sekundær magt. I mellemtiden var de økonomiske bånd mellem de to begrænsede, men voksende.
I begyndelsen af det 20. århundrede var USA og Europa allierede i Første Verdenskrig mod Tyskland og dets allierede. USA kom sent ind, men hjalp redde Europa fra tysk dominans. Præsident Woodrow Wilson forsøgte at omforme Europa efter krigen (f.eks. Folkeforbundet), men mislykkedes på hjemmebane. Det var starten på isolationismen periode hvor USA trukket tilbage og Europa sank ned i kaos, ligesom fascismens fremkomst og Nazitysklands fremgang under Hitler. Så kom nazitiden, USA's involvering i Anden Verdenskrig og "Vestens" fødsel.
Efter Hitlers nederlag hjalp USA med at genopbygge Europa gennem Marshall Plan fra 1948 og fremefter gennem en enorm økonomisk støtte for at genoplive Europa og stoppe kommunismen. Til det formål dannede USA og Vesteuropa en tæt militær og politisk alliance mod Sovjetunionen. NATO blev etableret i 1949, hvorUSA lovede at forsvare Europa ved at stationere militærtropper i Tyskland, Italien, Storbritannien og andre steder.
Dermed demokrati, kapitalisme og menneskerettigheder blev fundamentet for "Vesten". og dens fælles værdier bragte USA og Europa endnu tættere på hinanden. Efter Sovjetunionens kollaps arbejdede Europa og Amerika sammen på globalisering, NATO ekspansion, Fredsbevarende indsats på Balkan, og udbredelse af demokrati. Selvom det ikke altid gik glat, og sDer opstod dog nogle offentlige gnidninger om Irak-krigen i 2003, men samlet set forblev forholdet stærkt og gensidigt fordelagtigt.
Kort sagt, i lang tid ofte i USA førteog Europa bare fulgte. Men Med etableringen af EU blev Europa mere selvsikkert, økonomisk stærkere og politisk mere forenet.
Så kom præsident Trumps første embedsperiode i 2016 med spændinger og forandringer i relationerne.
Forholdet mellem USA og EU syrnet fordi Trump satte spørgsmålstegn ved NATO, fremsatte handelstrusler, roste Brexit og kritiserede Tyskland og Frankrig offentligt. Præsident Biden forsøgte atreparér bånd, men tilliden blev rystet. Europæerne diskuterer nu: Skal vi fortsætte med at stole på Amerika, eller skal vi opbygge vores egen uafhængige magt ved at øge handel og import/eksport med Rusland, Kina og BRICS-landene?
Fremtiden for forholdet mellem USA og EU under en anden Trump-periode
Efter Trump vandt en anden periode i 2024, OS- EU-forholdet er hurtigt blevet mere anspændt. Her er hvorfor:
Trump har historisk set set EU som en konkurrent snarere end en partner, især inden for handels- og forsvarsudgifter. Han kritiserede igen NATO's allierede for ikke at bruge nok på forsvar og insisterede på, at USA's forpligtelse til NATO ikke skulle tages for givet, hvilket rejste sikkerhedsproblemer i hele Europa. En af taktikkerne var at favorisere bilaterale aftaler frem for multilaterale alliancer, presse individuelle lande til at indgå separate aftaler og underminere EU's enhed.
Inden for klimaspørgsmål, menneskerettigheder og global styring kan vi også se større divergens mellem USA's og EU's tankegang og politikker. EU er tvunget til at forsøge at hævde mere strategisk autonomi som reaktion herpå.
Effekt af en handelskrig på europæiske levestandarder:
Siden præsident Trump har eskaleret handelskrige – for eksempel ved at indføre nye toldsatser på europæiske varer (især biler, stål og landbrug) – kan de langsigtede virkninger på den europæiske levestandard mærkes på mange områder, nemlig:
- Højere forbrugerpriser (på grund af told på importerede varer), der fører til inflation.
- Produktionssektoren kæmper, især i eksportlande som Tyskland, Frankrig og Italien, hvilket reducerer arbejdspladser og lønninger.
- Langsommere økonomisk vækst i hele EU, hvilket muligvis vil øge uligheden mellem rigere og fattigere regioner.
- Dominoeffekter kan også skade offentlige tjenester finansieret af skatter fra blomstrende industrier og dermed svække sundhedspleje, uddannelse og sociale sikringssystemer.
- Over tid kan levestandarden stagnere eller falde, især i økonomier, der allerede er under pres, som Italien, Spanien og Østeuropa.
Højreekstrem populisme og nationalisme kan komme ud af kontrol på grund af økonomisk stagnation
Erfaringen viser, at selv i rige lande skaber den faldende levestandard ofte en stigning i den eksisterende modvilje, racisme og krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder hos etniske og religiøse minoriteter, hvilket fører til hadforbrydelser, vold og optøjer, som vi har set i Storbritannien, Tyskland og andre lande i den seneste tid.
Når vi ser på den nuværende og fremtidige menneskerettighedssituation for mindretal i EU, kan vi se en vigtig, men stigende negativ tendens. For eksempel er der rapporter om:
Stigende højreekstrem populisme i dele af Europa (f.eks. Ungarn, Italien, Frankrig, Tyskland), som har ført til et hårdere miljø for minoriteter, især asylansøgere, flygtninge, migranter, muslimske samfund, jøder og LGBTQ+-miljøer.
Der er rapporteret om stigning i diskrimination, hadefuld tale og endda vold i nogle områder, selvom EU forsøger at modvirke dette med menneskerettighedslove og domstolsafgørelser (f.eks. fra EU-Domstolen).
Selvom situationen varierer fra land til land, har de skandinaviske og Benelux-lande generelt stærkere beskyttelse, mens Østeuropa er mere problematisk.
Kort efter at præsident Trump tiltrådte magten, har han brugt sine nødbeføjelser til at anholde, tilbageholde og inddrage permanente arbejdstilladelser eller studievisa for at udvise kritikere af hans politiske politik. Selv de, der deltog i demonstrationer eller offentligt eller på sociale medier var uenige med amerikansk praksis, er blevet tvunget til at betale en høj pris. Denne indadvendte tendens i USA under præsident Trump ville utvivlsomt styrke nationalistiske kræfter i Europa og potentielt forværre mindretalsrettigheder, hvis EU-institutionerne ikke kæmper kraftigt imod.
Så forholdet mellem USA og Europa har ændret sig ffra kolonialt oprør til uroligt venskab, til en livreddende alliance og et strategisk partnerskab til den nuværende usikkerhed.
Obligationen er historisk dyb, men i dag er den under alvorligt pres og de næste par år kan omdefinere det dramatisk. Uden forberedelse kan forholdet mellem USA og EU forværres alvorligt under Trump 2.0. Men hvis Europa handler klogt ved at opbygge forsvarskapacitet, forblive forenet og smede varige nye alliancer, kan det faktisk komme stærkere og mere uafhængigt ud i det lange løb.
Bashy Quraishy
Thierry Valle
