Ifølge den franske religionsnyhedsside Religactu, som gennemførte en dybdegående gennemgang af hundredvis af interne dokumenter og e-mail-udvekslinger, Frankrigs anti-kult-vagthund – Mission interministérielle de vigilance et de lutte contre les dérives sectaires (Miviludes) – er nu involveret i en skandale, der kan omforme offentlighedens tillid til netop de institutioner, der har til opgave at beskytte mod sekterisk misbrug.
Kritikere har længe argumenteret for, at selve Miviludes' mandat rejser vanskelige spørgsmål om samvittighedsfrihed og religionsfrihed, da organets brede mandat til at identificere og bekæmpe "kultiske afvigelser" risikerer at krænke legitime åndelige og filosofiske praksisser. Da Missionen i maj 2021 annoncerede, at den ville afsætte hele en million euro til en første indkaldelse af forslag af sin slags, blev det præsenteret som en dristig erklæring om statsligt engagement - men for mange iagttagere understregede det den usikre balance mellem at beskytte borgerne og respektere pluralisme.
Inden for måneder pressede fortalere for borgerlige frihedsrettigheder på for gennemsigtighed omkring fondens tildeling. Coordination des Associations et des Particuliers pour la Liberté de Conscience (CAP LC) anmodede formelt om omfattende adgang til alle ansøgningsfiler – evalueringskriterier, ansøgerlister, e-mailtråde og et hovedregneark, der sporer hvert forslag – i henhold til Frankrigs lov om administrativ information. Da der kun blev foretaget delvise oplysninger, henvendte CAP LC sig til Commission d'Accès aux Documents Administratifs (CADA), som i juni 2022 beordrede Mivilude-familien til at frigive alt. Men i sensommeren forblev vigtige optegnelser påfaldende fraværende, på trods af skriftlige bekræftelser af, at de eksisterede. I en klage indgivet i juni 2023 beskyldte CAP LC missionen for ulovligt at tilbageholde dokumenter og potentielt for at forfalske attester indsendt til tilsynsorganer – lovovertrædelser, der medfører strenge straffe i henhold til fransk strafferet.
Fokuset skiftede snart til nogle af landets mest fremtrædende antisektorganisationer. Union Nationale des Associations de Défense des Familles et de l'Individu (UNADFI), der i årtier har præsenteret sig selv som en søjle i Frankrigs kamp mod sekterisk manipulation og modtager af statslig anerkendelse som et offentligt forsyningsselskab, blev særligt gransket. Mellem 2012 og 2020 kom mere end tre fjerdedele af dens budget fra offentlige tilskud, selvom gruppen rapporterede vedvarende underskud. Alligevel efterlod den bevilling, den modtog fra Miviludes-indkaldelsen - beregnet til ansættelse af personale, produktion af undervisningsmaterialer og udrulning af opsøgende kampagner - ifølge CAP LC's påstande, kun få spor af disse aktiviteter. Ingen rekrutteringsregistre, ingen brochurer eller skolebaserede præsentationer er blevet underbygget, hvilket får efterforskere til at mistænke, at UNADFI blot omdirigerede øremærkede midler til at dække sit strukturelle underskud.
Ikke langt bagved var Fédération Européenne des Centres de Recherche et d'Information sur le Sectarisme (FECRIS), et netværk, der forener omkring 20 europæiske antikultcentre. FECRIS havde sikret sig €20,000 til at afholde et internationalt seminar i Marbella; da pandemien tvang en ændring til virtuelle begivenheder, beholdt de angiveligt det fulde beløb i stedet for at returnere ubrugte logistiske gebyrer og anvendte i stedet pengene til uafhængige juridiske tvister i Tyskland. Kritikere hævder, at denne omfordeling overtrådte reglerne for forvaltning af offentlige midler og udgjorde tillidsmisbrug.
I efteråret 2023 var CAP LC's klager blevet bredere til at omfatte Center Contre les Manipulations Mentales (CCMM) og dets regionale afdelinger, som tilsammen modtog mere end €200,000. I stedet for at detaljere hvert projekts mangler understreger Religactus rapportering et bredere mønster: lovede leverancer var forsinkede, delvise eller aldrig materialiserede; foreløbige og endelige rapporter blev sjældent leveret; og ansvarligheden var minimal. For at gøre kontroversen værre, sad CCMM's præsident – og UNADFI's præsident – begge i Miviludes Advisory Council, selve det organ, der formede strategien for bevillinger og godkendte tildelinger. Sådanne dobbeltroller rejser stærke spørgsmål om interessekonflikter, da de, der var betroet tilsynet, samtidig var modtagere af de midler, de hjalp med at fordele.
Kontroversen tog en ny drejning i starten af 2024, da CAP LC påpegede, at mere end €110,000 var gået til profitorganisationer – en tegneserieudgiver og en mikrovirksomhedsvideograf – på trods af opfordringens eksplicitte begrænsning til nonprofitorganisationer. Kritikere hævder, at disse ordninger effektivt omgik reglerne for konkurrenceudbud og muligvis har overtrådt den franske lov om offentlige udbud.
Som svar på disse stigende beskyldninger har Parquet National Financier (PNF) indledt en indledende undersøgelse med retslige rekvisitioner af alle regnskabsdokumenter, kontraktfiler og intern kommunikation knyttet til programmet på én million euro. En parallel "information judiciaire" er blevet iværksat for at undersøge potentiel forfalskning af offentlige dokumenter – specifikt om de attester, der blev givet til CADA og administrative domstole, fejlagtigt hævdede fuld overholdelse af offentliggørelsesordrer. Forfalskning af sådanne dokumenter kan medføre fængselsstraffe på op til 15 år. I mellemtiden har RetsforretningenRetssagskammeret foretager sin egen revision af Miviludes' procedurer, hvor det gransker overholdelse af indkøbsregler, integriteten af tilskudsfordelingen og den bredere finanspolitiske indvirkning på statsbudgettet.
Efterhånden som denne saga udfolder sig, rejser den et andet centralt dilemma: Hvordan kan staten føre en presserende kampagne mod såkaldt skadelig sekterisk praksis uden at risikere at gå for langt og underminere Europas engagement i samvittighedsfrihed? Thierry Valle, præsident for CAP LC, har formuleret spørgsmålet skarpt: "Dette er ikke et angreb på kampen mod sekteriske afvigelser, men et forsvar af integriteten af offentlige politikker og en opfordring til at sikre, at det, der skal reformeres, faktisk bliver reformeret. Undersøgelsen skal være udtømmende."
