En undersøgelse præsenteret på European Psychiatric Association Congress 2025 afslører dybe socioøkonomiske uligheder i det rapporterede behov for mental sundhedspleje i hele Den Europæiske Union. Forskningen fremhæver, hvordan økonomiske barrierer uforholdsmæssigt påvirker lavindkomstpersoner, med betydelige forskelle også knyttet til uddannelsesniveau, om personen bor i en by eller på landet, og geografisk placering.
Ledet af Dr. João Vasco Santos, en folkesundhedslæge, sundhedsøkonom og professor ved Porto Universitet, anvendte tværsnitsanalysen data fra 2019 European Health Interview Survey (EHIS), der dækker 26 EU-medlemsstater. I undersøgelsen blev deltagerne blandt andet spurgt, om de havde undværet nødvendig mental sundhedspleje i de foregående 12 måneder på grund af økonomiske begrænsninger.
Måling af uopfyldte behov: Et finansielt perspektiv
EHIS registrerer selvrapporterede oplevelser med specifikt fokus på økonomiske årsager som en barriere, herunder for adgang til mentale sundhedsydelser.
I hele EU varierede andelen af selvrapporterede uopfyldte behov for mental sundhedspleje meget – fra så lavt som 1.1 % i Rumænien til så højt som 27.8 % i Portugal, med en median på 3.6 %.
Dr. Santos understregede, at selvom mange europæiske lande har bevæget sig mod blandede sundhedssystemer – hvor elementer fra Beveridge- og Bismarck-lignende modeller er blandet – er den økonomiske beskyttelse fortsat inkonsekvent. Selv i lande med universel dækning kan udgifter til medicin, terapi, diagnostisk testning eller medicinsk udstyr skabe betydelige barrierer.
"Det handler ikke kun om, hvorvidt plejen er offentlig eller privat," forklarede Dr. Santos. "Selv i systemer, der i vid udstrækning er offentlige, kan egenbetalinger være en byrde. Og nogle gange er sårbare grupper – som migranter eller asylansøgere – helt udelukket."
Kulturelle opfattelser former rapportering
Et af de mest slående fund var den skarpe kontrast mellem Rumænien og Portugal. Dr. Santos advarede mod at fortolke disse tal for pålydende.
"Det handler ikke kun om tilgængeligheden af tjenester – det handler også om bevidsthed og kulturel opfattelse," sagde han. Han bemærkede, at i Portugal "er vi i stigende grad åbne omkring mental sundhed og den mentale sundhedstjeneste."
Portugal har været et af de lande, der går i spidsen for den nye opfattelse af mental sundhedsplejeFN Konvention om rettigheder for personer med handicap lagde grundlaget for det hårdt tiltrængte paradigmeskift inden for mental sundhed. Fra en udelukkende medicinsk tilgang til en tilgang baseret på respekt for menneskerettighederne for personer med psykiske lidelser og psykosociale handicap,” udtalte Marta Temido, Portugals sundhedsminister, under et konsultationsmøde i FN i 2021.
Fru Marta Temido understregede, at "I Portugal har vi gjort en betydelig indsats for at tilpasse vores love, politikker og praksis til menneskerettighederne."
Hun påpegede specifikt, at "Vi har tydeligvis skabt en mulighed for samfundsbaserede psykiatriske tjenester i stedet for institutionalisering. Vi har forbedret adgangen til opsøgende pleje ved at lancere lokale teams for voksne samt for børn og unge."
I lande som Rumænien er stigmatiseringen fortsat udbredt og påvirket af en lang historie med institutionaliseret pleje der ikke lever op til grundlæggende menneskelige standarder. Det burde være indlysende, at hvis det psykiatriske system ikke har udviklet sig meget ud over store psykiatriske institutioner med rapporterede menneskerettighedskrænkelser, bør man tænke sig om en ekstra gang, før man rapporterer behov for hjælp.
Dr. Santos bemærkede, at i lande, hvor psykisk sygdom er stigmatiseret eller misforstået, kan enkeltpersoner helt undgå at rapportere symptomer. I nogle tilfælde oplever folk måske ikke et behov for pleje på grund af begrænset eksponering for mental sundhedsuddannelse eller frygt for diskrimination.
Uddannelse og ulighed
Undersøgelsen afslørede også en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og udækkede behov. I 15 ud af 26 analyserede lande var personer med kun grundskoleuddannelse signifikant mere tilbøjelige til at rapportere, at de ikke havde mental sundhedspleje end dem med en videregående uddannelse.
"I Bulgarien, Grækenland, Rumænien og Slovakiet er denne forskel særligt udtalt," bemærkede Dr. Santos. Billederne på tværs af de europæiske lande er dog ret komplekse, som eksemplificeret i Frankrig, hvor det modsatte er tilfældet. I Frankrig viste personer med videregående uddannelse et højere udækket behov for mental sundhedspleje. Dette indikerer, at der kan være behov for yderligere undersøgelser, der kunne se på at justere for indkomst og andre faktorer. Den udførte undersøgelse omfattede kun de uddannelsesrelaterede uligheder.
Pandemiens indvirkning og fremtidige tendenser
Selvom undersøgelsen trak på data fra før pandemien (fra 2019), advarede Dr. Santos om, at pandemien sandsynligvis forværrede eksisterende uligheder.
"Vi ved, at den mentale sundhed blev forværret under pandemien – der var øget vold, isolation og traumer," sagde han. "Samtidig blev adgangen til pleje forstyrret. Jeg formoder, at den næste bølge af data vil vise en stigning i udækkede behov, især blandt lavindkomstgrupper og marginaliserede grupper."
Han understregede dog, at longitudinelle sammenligninger skal foretages omhyggeligt, og bemærkede, at ændringer i undersøgelsesdesignet over tid kan påvirke resultaterne.
"Målet må være at lade ingen i stikken," sagde Dr. João Vasco Santos
Politiske anbefalinger vedrørende socioøkonomisk ulighed
For at imødegå disse systemiske udfordringer skitserede Dr. Santos en række prioriteter, der kræver koordineret handling på både nationalt og regionalt niveau.
For det første understregede han vigtigheden af at udvide den universelle dækning for at sikre, at alle individer – inklusive migranter og asylansøgere – har adgang til essentielle mentale sundhedsydelser uden at opleve økonomiske vanskeligheder. Han opfordrede til reformer, der ville fritage lavindkomstgrupper og kronisk syge befolkningsgrupper fra egenbetaling, selv i systemer, hvor pleje ellers er offentligt finansieret.
For det andet talte han for et skift mod samfundsbaserede plejemodeller, som forbedrer tilgængeligheden, reducerer stigma og fremmer integrerede, personcentrerede behandlingstilgange.
For det tredje understregede Dr. Santos behovet for nationale og regionale strategier for mental sundhed, der inkorporerer offentlige uddannelseskampagner, der sigter mod at forbedre sundhedskompetencer.
"Målet må være at lade ingen i stikken," konkluderede han. "Sundhed er en investering – ikke kun i enkeltpersoner, men i samfundets modstandsdygtighed og lighed som helhed."
