Social retfærdighed er nøglen til succes for EU's nye ETS2-loft- og handelssystem

6 March 2026 3 min læses Kommentarer

Social retfærdighed er nøglen til succes for EU's nye ETS2-loft- og handelssystem — Foto af Walter Martin på Unsplash

Indførelsen af EU's andet emissionshandelssystem (ETS2) for vejtransport- og byggesektoren vil bidrage til at fremme Europas ambitioner om dekarbonisering og fremskynde overgangen til renere brændstoffer og teknologier. Ifølge to briefinger fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der blev offentliggjort i dag, vil indførelsen af system til handel med emissioner under "cap and trade" (ETS2) bidrage til Europas ambitioner for dekarbonisering og dermed fremskynde overgangen til renere brændstoffer og teknologier. Tidlig økonomisk støtte til sårbare husstande og virksomheder, politisk sammenhæng, stærk offentlig opbakning, gennemsigtighed og klar kommunikation vil være nøglen til dets succes.

EEA-briefingerne undersøger de muligheder og udfordringer, som indførelsen af ETS2 medfører for vejtransportsektoren og for bygningssektorenETS2 har til formål at reducere kuldioxid (CO2)-emissioner fra brændstofforbrænding i bygninger, vejtransport og andre sektorer som småindustrien, der ikke er dækket af det eksisterende EU-emissionshandelssystem (ETS1).

I briefingerne understreges det, at bestræbelserne på at opretholde en retfærdig omstilling skal være kernen i udrulningen af det nye loft- og handelssystem for at imødekomme offentlighedens bekymringer over brændstofpriser og mobilitetsomkostninger. Udvidelsen af EU's loft- og handelssystem til transport, bygninger og andre sektorer vil have en direkte økonomisk indvirkning på husholdninger og brugere af biler med forbrændingsmotor, da det direkte vil påvirke priserne på fossile brændstoffer til opvarmning og de daglige mobilitetsomkostninger. Dette vil også have en potentielt uforholdsmæssig stor indvirkning på mindre velstillede husholdninger og regioner.

EU's Sociale Klimafond, som vil blive finansieret af ETS2-indtægter, skal imødegå disse konsekvenser og økonomiske udfordringer og sikre, at social retfærdighed er kernen i det nye system for loft- og handelsaftaler. Fonden vil blive brugt til at støtte husholdninger og små virksomheder og finansiere investeringer, der reducerer afhængigheden af fossile brændstoffer.

Indvirkning på transport og bygninger

Det nye system til handel med emissionsgrænser vil udvide CO2-prissætning til også at omfatte vejtransportbrændstoffer som en måde at incitamentere til skiftet til elbiler og fremme mere energieffektiv mobilitet.

En udvidelse af CO2-prissætningsprincippet til vejtransport, kombineret med andre sektorpolitikker og -foranstaltninger (standarder, regulering, information, bevidstgørelse osv.), forventes at give et yderligere incitament til at fremskynde overgangen til renere brændstoffer og teknologier, fremgår det af briefingen.

Transport er ikke kun den største emissionskilde i EU, men også en af de sektorer, der er sværest at dekarbonisere. Sektoren er fortsat 93 % afhængig af fossile brændstoffer. Emissionerne fra vejtransport faldt kun med 4.4 % mellem 2005 og 2023, hvilket er langt mindre end den reduktion på 48 %, der blev opnået i EU's emissionshandelssektorer (ETS1). Forbedringer i energieffektiviteten (især fra 2009, hvor obligatoriske emissionsreduktionsmål for nye biler solgt i EU blev vedtaget), øget brug af biobrændstoffer og stigende salg af elbiler har understøttet emissionsreduktioner, men gevinsterne er i vid udstrækning blevet opvejet af stigende mobilitet og efterspørgsel efter fragt.

Drivhusgasemissioner fra brugen af fossile brændstoffer i bygninger (inklusive boliger) er faldet med 37 % i 2023 siden 2005 takket være isolering, effektive kedler og mildere vintre.

Beboelsesbygninger repræsenterer dog stadig omkring 75 % af forbruget af fossile brændstoffer til opvarmning i bygninger. Yderligere nedskæringer kræver hurtigere renovering og hurtig udrulning af vedvarende energi og varmepumper.

Udvidelsen af CO2-afgifter til også at omfatte brugen af fossile brændstoffer i bygninger har til formål at bidrage til at tilskynde og fremskynde indsatsen for at forbedre energieffektivitet, renovering og ren opvarmning. Imidlertid har inkluderingen af bygninger i ETS2 givet anledning til bekymring over varmeomkostninger og sociale konsekvenser, især for sårbare husstande. Supplerende EU- og nationale politikker – såsom bygningsstandarder, information om bygningers ydeevne, finanspolitiske incitamenter og målrettede finansielle instrumenter og rådgivningstjenester designet til at nå ud til sociale grupper – vil være afgørende for at maksimere emissionsreduktioner, samtidig med at der sikres en retfærdig og afbalanceret omstilling.