En ud af tre levesteder, der er beskyttet af EU-lovgivningen, er afhængige af lavintensiv græsning. Ifølge en briefing fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der blev offentliggjort i dag, er 10-15 % af alt kvæg, får og geder i EU nødvendige for at opretholde levesteder, der er beskyttet af EU's habitatdirektiv, gennem lavintensiv græsning.
Økonomisk pres og teknologiske forandringer har ført til et stærkt skift til intensive moderne landbrugssystemer, hvor husdyr holdes opstaldet det meste af eller hele året. Dette skift i landbrugssystemet har ført til opgivelse af jord i levesteder, der er afhængige af græsning.
Det Europæiske Miljøagenturs briefingEkstensive husdyrsystemer og natur i Europa' viser, at de levesteder i Den Europæiske Union (EU), der ville drage fordel af græsning eller slåning, optager et betydeligt areal: mindst 35 millioner hektar, svarende til omkring 22 % af det samlede officielle landbrugsareal.
EEA har anslået, at omkring 10-15 % af EU-27's samlede drøvtyggerbesætning (kvæg, får og geder) ville være tilstrækkelig til at forvalte arealet af græsningsafhængige beskyttede levesteder, hvis det fordeles korrekt. Dette svarer til omkring 7.8 millioner dyr i EU-27-landene.
Nedgangen i ekstensiv græsning i Europa
Antallet af ekstensive og blandede husdyrbrug er faldet med mere end 70 % mellem 2010 og 2020, ifølge en analyse fra Europa-Kommissionen.
Derudover er en stor del af de intensive husdyrsystemer koncentreret i EU's mest produktive områder, hvorimod ekstensive græsningsbaserede systemer oftest findes i mindre produktive, mere afsidesliggende regioner.
Tilbagegangen i ekstensive husdyrsystemer og den potentielle geografiske uoverensstemmelse mellem husdyr og habitaters placering øger risikoen for, at habitattyper, der er afhængige af græsning eller slåning for at overleve, forsvinder.
Græsning er med til at beskytte økosystemer og arter
Græsning fra husdyr (såsom kvæg, får, geder og heste) har traditionelt spillet en vigtig rolle i at forme europæiske økosystemer og reducere risikoen for skovbrande. Husdyr har erstattet den rolle, som store vilde græssere, såsom urokser, bisoner eller vilde heste, engang spillede.
Græssende dyr er med til at skabe en strukturelt mangfoldig vegetation med en blanding af tætte og åbne skovtyper samt områder domineret af busk og græs. Græsning har fremmet og vedligeholder fortsat græsarealer og de tilhørende vilde blomster. Store græssere skaber åbent terræn ved at trampe og grave efter føde, og deres gødning er en vigtig fødekilde for mange insekter og fugle.
Græsarealer er et centralt eksempel på behovet for ekstensiv græsning (eller slåning) i Europa for at bevare mange truede arter. For eksempel er 92 % af de beskyttede sommerfuglearter, der er omfattet af EU-lovgivningen, afhængige af ekstensivt forvaltede græsarealer. Desuden udgør engfugle, der er afhængige af permanente græsarealer, en høj andel af alle beskyttede fugle. Europæiske seminaturlige habitater understøtter en stor del af kontinentets endemiske arter — 18.1 % af Europas endemiske karplanter findes i græsarealøkosystemer og 15.5 % i heder og buskabitater.
Politisk støtte til husdyrstrategien
Europa-Kommissionen er i øjeblikket ved at udvikle en husdyrstrategi, der vil fremme konkurrenceevnen, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden i EU's husdyrsektor og fødevarekæde. Den briefing, der er offentliggjort i dag af EEA, viser, hvordan en velplanlagt græsningsstrategi også kan gavne europæiske økosystemer og vilde arter.
Samtidig understøtter briefingen implementeringen af EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og Naturgenopretningsforordningen.
