De fleste luftkvalitetsmålingsstationer i Europa opfylder gældende EU-lovgivningsstandarder for vigtige luftforurenende stoffer. Niveauerne af vigtige forurenende stoffer - synes godt om partikler, benzo(a)pyren og især ozon ved jordoverfladen — fortsat et betydeligt problem, ifølge de seneste luftkvalitetsvurderinger, der blev offentliggjort i dag af Det Europæiske Miljøagentur (EEA).
De seneste data indsamlet og analyseret for 2024 og 2025 viser, at EU-standarderne for fint partikelstof (PM) stort set blev opfyldt i de fleste regioner i Europa.2.5) og for nitrogendioxid (NO2). I op til 20 % af målestationerne er luftforureningen dog stadig over de nuværende EU-luftkvalitetsstandarder, især for mindre partikler med en diameter på 10 mikron (µm) eller mindre (PM10), ozon ved jordoverfladen (O3) og benzo(a)pyren (BaP).
EEA-statusrapport om luftkvalitet 2026 præsenterer de seneste officielle rapporterede data om niveauer af vigtige luftforurenende stoffer i Europa. Den sammenligner disse koncentrationer med nuværende og EU's luftkvalitetsstandarder fra 2030 samt Verdenssundhedsorganisationens (WHO) sundhedsbaserede retningslinjer for luftkvalitet.
De nye luftkvalitetsstandarder, der gælder fra 2030, vil kræve, at medlemsstaterne opretholder og øger foranstaltningerne til at bekæmpe luftforurening. I størstedelen af Europa ligger luftforureningsniveauerne også fortsat over de strengere WHO-retningslinjer, der er fastsat for at beskytte menneskers sundhed.
Figur 1. Procentdel af målestationer i 2024, der opnår EU's standarder/retningslinjer for luftkvalitet
Vælg venligst en ressource, der har et tilgængeligt forhåndsvisningsbillede.
Handling nødvendig mod ozon ved jordoverfladen
Ozon er særligt bekymrende ifølge en separat rapport. EØS-briefing — 'Bekæmpelse af ozonforurening ved jordoverfladen i Europa'Den siger, at ozonniveauet ved jordoverfladen ikke er faldet væsentligt, på trods af de samlede reduktioner i emissionerne af vigtige ozonforløbere.
Dette komplekse forurenende stof dannes i den nedre atmosfære, når sollys udløser fotokemiske reaktioner mellem ozondannende forurenende stoffer, såsom nitrogenoxider (NOₓ) og flygtige organiske forbindelser (VOC'er). Som følge heraf er det mere udfordrende at reducere ozonniveauet end at reducere andre større luftforurenende stoffer.
Orienteringen advarer om, at Klimaforandringer forventes at forværre ozonforureningen i Europa på grund af øget hyppighed og intensitet af varmerelaterede meteorologiske forhold, der forstærker ozondannelsen.
Ozon ved jordoverfladen er en stærk oxidant og kan skade både menneskers sundhed og miljøet. De seneste data viser, at det har forårsaget 63,000 dødsfald i EU, og at det forårsager milliarder af euro i skader på grund af afgrødetab. Det spiller også en vigtig rolle som drivkraft for klimaændringer, da det er en drivhusgas.
Briefingen understreger, at der er behov for yderligere handling fra medlemsstaternes side i henhold til EU's reviderede direktiv om luftkvalitet for at bekæmpe ozonforurening. Imidlertid er handling på nationalt og lokalt niveau alene muligvis ikke tilstrækkeligt. Ozon og dets forstadier kan bevæge sig over lange afstande, hvilket betyder, at effektiv afbødning også afhænger af et stærkere europæisk og internationalt samarbejde for at bekæmpe grænseoverskridende luftforurening.
En bedre forståelse af rollen af de forskellige vigtige ozondannende forurenende stoffer, der udgør ozon ved jordoverfladen, ville bidrage til bedre at identificere den bedste måde at reducere ozonniveauet på.
For at understøtte mere effektiv planlægning af luftkvalitet kan nye analytiske værktøjer hjælpe byer og lande med bedre at forstå, hvad der driver ozonforurening. interaktivt dashboard integreret i EØS-byviser giver brugerne mulighed for at undersøge sektor for sektors bidrag til ozon i højsæsonen, baseret på data fra 2024. Parallelt hermed, Faktablade om EU-27 lande give et klart billede af ozonniveauer, tendenser og fremtidige prognoser i hver enkelt medlemsstat.
Risiko for sundhed og økonomi
Luftforurening fortsat Europas største miljømæssige sundhedsrisikoDet forringer livskvaliteten, forårsager sygdomme og fører til forebyggelige dødsfald.
Yderligere reduktioner er stadig nødvendige for at opfylde de nuværende EU-standarder, men også for at opfylde nye EU-standarder, der er fastsat for 2030 i henhold til EU's reviderede luftkvalitetsdirektiv. For nogle forurenende stoffer er afstanden til 2030-standarderne betydelig. Dette gælder især for partikler (PM); i 2024 registrerede 30 % eller mere af de rapporterede overvågningsstationer partikelkoncentrationer over de reviderede standarder, viser EEA-analysen.
Det er også vigtigt at bemærke, at koncentrationerne af luftforurenende stoffer for de fleste forurenende stoffer fortsat ligger et godt stykke over de niveauer, der er fastsat i WHO's retningslinjer for luftkvalitet, hvor mere end 9 ud af 10 europæere er udsat for luftforureningskoncentrationer over disse partikelværdier (PM2.5) og ozon ved jordoverfladen (O3) niveauer, især i byerne.
Reduktion af luftforurening reducerer sundhedspåvirkningen og tilhørende økonomiske omkostninger såsom sundhedspleje, reduceret produktivitet og fravær forårsaget af forureningsrelaterede sygdomme.
For at nå målene skal medlemsstaterne fra 2026 og fremefter implementere køreplaner for luftkvalitet for forurenende stoffer, hvor koncentrationen er over det niveau, der er angivet i de reviderede standarder for 2030.
Det reviderede EU-direktiv om luftkvalitet strammer luftkvalitetsstandarderne betydeligt og tilpasser dem bedre til WHO's anbefalinger.
Baggrund
EØS-rapport er den første i EEA's pakke 'Luftkvalitet i Europa 2026'. Senere i år vil EEA offentliggøre data om luftforureningens indvirkning på menneskers sundhed. Dette omfatter estimater af for tidlige dødsfald og dårligt helbred, der kan tilskrives dårlig luftkvalitet.
EØS-analysen dækker 39 lande, herunder de 27 EU-medlemsstater, de fem andre EØS-medlemslande (Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Tyrkiet), seks EØS-samarbejdslande (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo under UNSCR 1244/99, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien) samt frivillig rapportering fra Andorra.
