Topmødet i Tivat vil sætte udvidelse, sikkerhed og demokratiske standarder tilbage i centrum for Europas politiske dagsorden
Den Europæiske Union forbereder sig på at drøfte måder at gøre Vestbalkans vej til medlemskab hurtigere, samtidig med at den insisterer på, at tiltrædelse fortsat er knyttet til demokratisk reform, retsstatsstandarder og regional stabilitet. Debatten finder sted forud for fredagens topmøde mellem EU og Vestbalkan i Tivat, Montenegro, hvor lederne forventes at adressere både udvidelsestræthed og det voksende geopolitiske pres omkring Sydøsteuropa.
Det Europæiske Råds præsident, Antonio Costa, udtalte torsdag i Beograd, at EU ville finde måder at bevæge sig "hurtigere og bedre" med det vestlige Balkan, samtidig med at processen forbliver meritbaseret. Hans bemærkninger, rapporteret af Associated Press, kom i slutningen af en regional rundrejse forud for topmødet i Montenegro.
De seks partnere på Vestbalkan — Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien — har længe været en del af EU's udvidelsesdagsorden, selvom de stadig befinder sig på forskellige stadier af processen. For mange borgere i regionen er spørgsmålet ikke længere, om Europas dør formelt er åben, men om vejen igennem den stadig er troværdig.
En hurtigere proces, men ikke en nemmere
Topmødets officielle dagsorden siger, at lederne vil diskutere "fælles velstand og stabilitet" og vurdere, hvordan man kan fremme gradvis integration, herunder gennem vækstplanen for det vestlige Balkan. Ifølge Rådet for EU, planen tilbyder op til 6 milliarder euro til reformer og investeringer, der forbinder økonomisk støtte med fremskridt med EU-relaterede forpligtelser.
Den sondring er politisk vigtig. Bruxelles ønsker at vise, at udvidelsen ikke er fastfrosset, især i betragtning af at Ruslands krig mod Ukraine har omformet sikkerhedsberegningerne på tværs af kontinentet. Men en hurtigere tidsplan kan ikke fjerne de centrale krav: uafhængige domstole, mediefrihed, antikorruptionsarbejde, mindretalsbeskyttelse, velfungerende institutioner og tilpasning til EU's udenrigspolitik.
Serbien er fortsat en central prøve. EU-embedsmænd har gentagne gange presset Beograd til at forbedre de demokratiske standarder, adressere bekymringer om mediefrihed og i højere grad tilpasse sig blokkens udenrigspolitik, herunder over for Rusland. Det uløste forhold mellem Serbien og Kosovo er også fortsat en af de mest følsomme hindringer for fremskridt.
Sikkerhedsspændinger skygger for mødet
Topmødet i Tivat finder også sted under synligt sikkerhedspres. De montenegrinske myndigheder forbød i denne uge 87 serbiske statsborgere adgang til landet med den begrundelse, at de udgjorde en sikkerhedsrisiko forud for mødet. Hændelsen understregede, hvor skrøbelig den regionale tillid stadig er, selvom EU-ledere præsenterer udvidelsen som en vej til langsigtet fred og stabilitet.
For landene på Vestbalkan har løftet om EU-medlemskab ofte haft en menneskerettighedsdimension såvel som en økonomisk. Tiltrædelse har til formål at styrke demokratiske sikkerhedsforanstaltninger, retssikkerhed og institutionel ansvarlighed. Men længerevarende forsinkelser kan svække dette incitament og give plads til nationalistisk politik, indflydelse udefra og offentlig desillusionering.
A European Times' forklaring om EU-udvidelsen bemærker, at lande, der søger medlemskab, skal opfylde demokratiske krav og krav om retsstatsprincipper, afslutte forhandlinger på tværs af politiske kapitler og sikre godkendelse fra de eksisterende medlemsstater. Det gør udvidelsen til både en teknisk og dybt politisk proces.
Troværdighed på begge sider
EU's udfordring er at gøre tiltrædelsesvejen mere håndgribelig uden at sænke standarderne, der beskytter rettigheder og demokratisk regeringsførelse. Regionens udfordring er at vise, at reformer ikke blot er proceduremæssige indrømmelser til Bruxelles, men indenlandske forpligtelser til ansvarlig regering og lige beskyttelse under loven.
Fredagens topmøde vil sandsynligvis ikke afgøre disse spørgsmål. Men det kan afgøre, om EU kan forvandle den fornyede geopolitiske nødvendighed til en mere troværdig proces – en proces, der belønner reelle reformer, beskytter borgerlige frihedsrettigheder og giver folk på det vestlige Balkan en klarere fornemmelse af, at deres europæiske fremtid ikke er udskudt på ubestemt tid.
