Europas første regionale forum for miljømæssige menneskerettighedsforkæmpere kommer i en tid, hvor aktivister står over for et stigende pres på grund af protester, deltagelse og adgang til retfærdighed.
Europæiske institutioner og FN's rettighedsmekanismer mødes i denne uge i Strasbourg til det første europæiske forum for miljømæssige menneskerettighedsforkæmpere, et møde, der har til formål at styrke beskyttelsen af folk, der kæmper for klima, forurening, jord, vand og biodiversitet. Arrangementet placerer miljøforkæmpelse solidt i Europas bredere menneskerettighedsdebat, hvor borgerligt råderum, offentlig deltagelse og retten til et sundt miljø i stigende grad omstrides.
Forummet, der blev afholdt den 3. og 4. juni i Europarådet, samler miljøforkæmpere, civilsamfundsgrupper, offentlige myndigheder og internationale rettighedsorganer. Arrangørerne beskriver det som det første initiativ af sin slags i regionen, der har til formål at forbedre beskyttelsesmekanismer og give miljøforkæmpere en direkte kanal til beslutningstagere.
Et forum bygget op omkring beskyttelse
Ifølge Europarådets arrangementsprogram, forummet ledes i fællesskab af Europarådet, Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder, EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og mandatet fra den særlige rapportør om miljøforsvarere i henhold til Århuskonventionen.
Dagsordenen er praktisk snarere end symbolsk. Den fokuserer på at forbedre eksisterende beskyttelsesværktøjer, identificere juridiske og politiske huller, styrke koordineringen mellem FN, europæiske og nationale institutioner og sikre, at forsvarere kan udøve deres ret til deltagelse, ytring, forsamling, forening, information og retfærdighed.
Den første dag var reserveret til miljøforkæmpere for menneskerettigheder, mens den anden dag gav plads til dialog med politikere og institutioner fra Europarådets 46 medlemsstater. Omkring 400 deltagere forventedes at deltage.
Hvorfor miljøforkæmpere er vigtige
Miljøforkæmpere arbejder ofte, hvor offentlige interesser og stærkt økonomisk eller politisk pres mødes. De kan udfordre industriel forurening, afsløre usikker udvikling, modsætte sig ulovlig skovhugst, forsvare lokale vandkilder eller opfordre til stærkere klimaindsats. I den forbindelse kan de blive udsat for retssager, overvågning, intimidering, administrativt pres eller uforholdsmæssig politiindsats.
Århuskonventionen er central i denne debat, fordi den beskytter offentlighedens adgang til miljøoplysninger, deltagelse i beslutningstagning og adgang til retsvæsenet. Dens Særlig rapportør om miljøforsvarere kan handle, hvor folk udsættes for chikane, forfølgelse eller straf for at udøve disse rettigheder.
Den mekanisme er vigtig, fordi mange trusler ikke starter med åbenlys vold. De kan starte med sagsomkostninger, gentagne undersøgelser, udelukkelse fra høringer eller offentlige beskyldninger, der fremstiller aktivister som ekstremister snarere end borgere, der deltager i demokratisk kontrol.
Borgerligt rum er den bredere test
Mødet i Strasbourg afspejler også en bredere europæisk bekymring: beskyttelsen af rettigheder er fortsat stærk på papiret, men ujævn i praksis. The European Times har tidligere rapporteret i sin dækning af krænkelser af menneskerettighederne i Europa, borgerlige frihedsrettigheder, mindretalsrettigheder, migrationskontrol og statslige sikkerhedsbeføjelser sætter fortsat kontinentets retssikkerhedsgarantier på prøve.
Miljøaktivisme ligger direkte inden for dette mønster. Fredelige protester, adgang til dokumenter, offentlig kontrol med udviklingsprojekter og retten til at udfordre statslige eller virksomhedsbeslutninger er ikke snævre miljøhensyn. De er demokratiske funktioner.
Forummets betydning vil afhænge af, om det fører til klarere forpligtelser fra regeringer og institutioner. Forsvarere har brug for beskyttelse, der er tilgængelig, hurtig og pålidelig, især når trusler er lokale, administrative eller vanskelige at bevise. De har også brug for politiske processer, der behandler offentlig deltagelse som en sikkerhedsforanstaltning, ikke som en hindring.
For Europa er problemet større end ét forum. Hvis regeringer accepterer retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø, skal de også beskytte de mennesker, der gør denne rettighed synlig i hverdagen. Mødet i Strasbourg er et vigtigt skridt, men den virkelige prøve vil være, om miljøforkæmpere forlader området med stærkere muligheder for beskyttelse, når presset følger dem hjem.
