Dagens offentliggørelse før valget afslører en positiv, opadgående tendens i vigtige valgindikatorer med blot et par uger til EU-borgere afgiver deres stemme den 6.-9. juni. Interessen for valget, bevidstheden om hvornår det finder sted samt sandsynligheden for at stemme er alt sammen stigende siden sidste undersøgelse i efteråret 2023, hvor de sidst blev målt. Stigningerne er endnu mere slående sammenlignet med undersøgelsen fra foråret 2019 (tre måneder før det forrige valg til Europa-Parlamentet).
60 % siger nu, at de er interesserede i at stemme i juni (+3 pp i forhold til efteråret 2023 og +11 pp i forhold til februar/marts 2019). 71 % siger, at det er sandsynligt, at de vil stemme (7 til 10 på en skala fra 1-10), hvilket repræsenterer +3 procentpoint i forhold til efteråret 2023 og +10 procentpoint sammenlignet med februar/marts 2019. Resultater tyder på, at EU-borgere er meget bevidst om valgets betydning i den nuværende geopolitiske kontekst, hvor otte ud af ti (81 %) adspurgte er enige i, at det gør afstemningen endnu vigtigere. Et stort flertal i alle medlemsstater støtter denne erklæring.
Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, kommenterer resultaterne af undersøgelsen: "Europæere er klar over, at indsatsen er høj ved stemmeurnerne, og at afstemning er endnu vigtigere i den nuværende geopolitiske kontekst. Jeg opfordrer vores borgere til at afgive deres stemme ved det kommende valg til Europa-Parlamentet, for at styrke det europæiske demokrati og til at forme Europas fremtid."
Som denne lovgiver konkluderer, har 81 % af EU-borgerne et positivt eller neutralt billede af Europa-Parlamentet, mens kun 18 % er negative. Desuden ser et flertal i EU (56 %) gerne, at EP spiller en vigtigere rolle, mens kun 28 % gerne vil se det modsatte, og 10 % vil beholde rollen, som den er nu.
Præsident Metsola tilføjer: "Parlamentet og Den Europæiske Union har leveret på en hidtil uset måde i de seneste år. Vi er blevet konfronteret med usædvanlige og udfordrende omstændigheder, men vi er kommet ud endnu stærkere og mere samlet som resultat. Parlamentet har været og vil fortsat være borgernes stemme og fortaler i EU.”
Europæiske borgere ser gerne, at kampen mod fattigdom og social udstødelse (33 %) samt støtte til folkesundhed (32 %) er de vigtigste emner, der diskuteres under valgkampen. Støtte til økonomien og skabelsen af nye arbejdspladser samt EU's forsvar og sikkerhed er begge på tredjepladsen (på 31 %). Den betydning, borgerne tillægger EU's forsvar og sikkerhed, er steget i løbet af valgperioden, især i lyset af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Det er nu nævnt som en første (eller fælles første) valgkampsprioritet i ni lande, med højeste resultater i Danmark (56 %), Finland (55 %) og Litauen (53 %).
På samme måde sætter EU-borgerne forsvar og sikkerhed (37 %) som førsteprioriteter i styrkelsen af EU's position globalt, energispørgsmål og fødevaresikkerhed/landbrug følger ligeledes (begge på 30 %). Mens fire ud af ti borgere siger, at EU's rolle er blevet vigtigere i løbet af de seneste år, mener 35 %, at den er forblevet uændret, og 22 %, at den er blevet mindre. På nationalt plan mener relative flertal i 15 lande, at dens rolle i verden er blevet vigtigere med årene, med andele når 67 % i Sverige, 63 % i Portugal og 60 % i Danmark. I mellemtiden er slovenske og tjekkiske borgere de mest tilbøjelige til at sige, at EU's rolle er blevet mindre vigtig (henholdsvis 32 % og 30 %).
Næsten tre fjerdedele af borgerne (73 %, +3 procentpoint i forhold til efteråret 2023) siger, at EU-tiltag har en indvirkning på deres dagligdag, herunder en femtedel (20 %), for hvem de har "meget" indflydelse. Derudover er et stort flertal af europæerne enige i, at deres land alt i alt nyder godt af EU-medlemskab (71 %). Disse resultater er stabile i forhold til efteråret 2023 og har fortsat høje niveauer i hele EU.
Fuldstændige resultater kan findes link..
Baggrund
Europa-Parlamentets Eurobarometer for foråret 2024 blev udført af Verian (tidligere Kantar) forskningsbureau mellem 7. februar og 3. marts 2024 i alle 27 EU-medlemsstater. Undersøgelsen blev udført ansigt-til-ansigt, med videointerviews (CAVI), der desuden blev brugt i Tjekkiet, Danmark, Finland og Malta. I alt blev der gennemført 26,411 interviews. EU-resultaterne blev vægtet efter størrelsen af befolkningen i hvert land.
